HeresyBlog

Dette afsnit i kategorien med alternative og bedre overskrifter kommer fra en artikel i Nyhedsavisen: Regeringen vil tage penge fra sæler og elefanter

I et forslag til finansloven for 2009, som Nyhedsavisen har fået fat i, fremgår det, at Kulturministeriet vil skære 12 millioner kroner i støtten til i alt otte zoologiske haver og akvarier. Det drejer sig om København, Odense og Aalborg Zoo, Danmarks Akvarium, Randers Regnskov, Nordsøen Oceanarium, Givskud Zoo og KattegatCentret. (…)

»Det er jo helt håbløst. Vi kan blive nødt til at hæve billetpriserne endnu mere, i værste fald helt op til 10 kroner. Eller også må vi spare nogle tilbud væk. Vi vil selvfølgelig kæmpe hårdt for, at det går så lidt som muligt ud over vores gæster, men jeg kan ikke udelukke, at det vil gå ud over servicen,« siger Lars Lunding Andersen.

Om pengene betales over skatten eller ved indgangen burde være ligegyldigt. Pengene skal betales alligevel. Men når det kommer til stykket, så er det ikke lige meget, for hele bureaukratiet omkring indkrævning og fordeling af pengene er på ingen måde gratis.

Men man kan da godt forstå at Zoo er ked af det, for nu skal de til at opkræve pengene selv, og stå med al balladen fra gæsterne. De kan ikke længere få skattevæsenet til at opkræve pengene ved at sende trusselsbreve ud til borgerne i landet. På den anden side, så er det vel rimeligt nok at det er dem, der benytter Zoo, som betaler til Zoo. Det kan være lidt svært at forstå hvorfor den enlige mor, som arbejder som kassedame, skal betale skattekroner, så svenske turister kan få billigere billetter til Zoo. Det er trods alt ikke en menneskeret at gå i Zoo (det bør det i hvert fald ikke være).

Det ærgerlige ved denne historie er, at de sparede penge ikke går til skattelettelser.

Brug lige 3 minutter og 47 sekunder på denne video. Selvom man er dansker med krop og sjæl kan man åbenbart godt være amerikaner samtidig...

(h/t Snapped Shot)

Der er mange historier om Robin Hood, hvilket man kan læse en del om på Wikipedia. Fortolkningerne historierne deler sig groft sagt i 3 kategorier: Den første er at Robin Hood i virkeligheden var en gemen landevejsrøver, den populære version er at han stjal fra de rige og gav til de fattige, men der er også en version, der handler om at han kæmpede mod feudalsystemet, ved at stjæle herremændenes indkrævede skattepenge, og gav dem tilbage til de fattige retmæssige ejere. Specielt de to sidste versioner er lidt tvetydige i de mange forskellige fremstillinger af Robin Hood.

Historien om at han stjæler fra de rige og giver til de fattige, er nok den der er mest udbredt, for det passer i ind i venstrefløjens kram, og de forspilder ikke en chance for at kalde skattelettelser for en omvendt Robin Hood. Der er så mange fejl den udlægning, blandt andet, så er penge i statskassen ikke de fattiges penge (medmindre det er de fattige, der har indbetalt dem). Kæmper Robin Hood derimod for at give skattepengene tilbage til borgerne, så ville han være højrefløjens helt.

Åbenbart har Ridley Scott været i gang med en Robin Hood-film, kaldet Nottingham, hvor Robin Hood skulle være skurken. Det spændende bliver om han kommer til at passe ind i en af de tre versioner. Mon ikke det bliver den første, eftersom Sheriffen åbenbart skulle være helten. Om ikke andet, så bliver det interessant at se en anden version af den tvivlsomme heltestatus Robin Hood har på venstrefløjen i dag.

Bloggen The Right Angle har et nævneværdigt indlæg om Bush, som jeg vil forsøge at oversætte.

In The Bush
af D.R. Tucker

Hvad gør man når man ikke ønsker at kunne lide George Bush, og man heller ikke vil hade ham?

Vi nærmer os enden på den 43’ende præsidents embede, og man kan kun kigge tilbage med forundring på, hvordan Bush kunne gå fra at være en af historiens mest vellidte præsidenter to en af de mest hadede. Bush ser ud til at være blevet en anti-Reagan; for næsten tyve år siden ville de fleste amerikanere gerne have beholdt Reagan i fire år mere, hvorimod de fleste amerikanere i dag gerne så Bush smutte i morgen.

Jeg har stemt på Bush to gange, og var de muligt at udskifte John McCain med ham, som kandidat, så ville jeg stemme på ham igen. Alligevel er det nogen gange hårdt at samle energi til at forsvare Bush mod de overentusiastiske kritikere på venstrefløjen. Bush formåede aldrig selv at samle energi nok til at sætte de kritikere på plads.

Jeg ville ønske Bush ikke var gået så meget i forfald. I nogen henseende var Bush en fantastisk præsident. Ikke siden Reagan har vi haft en præsident, der har været så effektiv indenfor national sikkerhed. Hans nomineringer til domstolene har være i første klasse. Uagtet de seneste dårlige nøgletal, så har Bush holdt økonomien stærk i det meste af årtiet.

Alligevel vil Bush-administrationens fejltagelser stå ved siden af succeserne i historiebøgerne. Skolereformerne, Harriet Miers, Dubai Ports World-sagen, illegale immigration og ukontrolleret brug af statskassen. Bush lavede flere pletskud, men han tabte også bolden flere gange end hvad godt er.

Ofte har konservative sagt til dem selv: Hvis bare vi havde bedre valgmuligheder i 2000. Hvis bare vi havde en republikansk kandidat, som i sandhed havde taget de konservative værdier til sig, i stedet for en kandidat, som var mere som sin far end vi havde forventet. Hvis bare vi havde en ny Reagan i stedet for en ny Ford/Nixon. Hvis bare.

Vi stemte på Bush i håbet om at han ville vise sig at være mere konservativ end han viste os. Da han tog eden den 20 januar 2001 håbede vi, at dette ville være begyndelsen på en ny republikansk æra. Vi håbede og vi håbede, men belønningen kom ikke rigtigt.

De fleste konservative er faktisk enige med de ”progressive” i at de sidste otte år ikke har været fantastiske, men de kommer til konklusionen af forskellige årsager. De konservative, der støttede Bush i 2000 ville have Reagan fra ’80 tilbage; de overbeviste sig selv om, at de gode gamle dage på en eller anden måde ville vende tilbage. Takket være Bush’ manglende overholdelse af de konservative principper, gik det ikke helt på den måde.

Alligevel ønsker konservative ikke helt at undsige Bush. De husker hvordan han på skammeligste vis blev dæmoniseret af venstrefløjen, og hvor sadistisk hans navn blev trukket gennem sølet. De husker hans fundamentale moral, ærlighed og anstændighed. På trods af hele klagesangen om hans fejl, kan de ikke glemme, at han på bunden er et godt og nobelt menneske.

Dette er Bush-paradikset. Som konservative kan vi ikke rigtigt blive indfanget af ham, men vi kan heller ikke løbe væk fra ham. Vi kan ikke glemme hvor glade vi var, da det lange nationale mareridt fra november-december 2000 var overstået. Ligeledes kan vi ikke glemme, hvor opløftede vi følte os, da John Kerry endelig kastede håndklædet i ringen i november 2004. Bush er vores på godt og ondt.

Selv hvis John McCain formår at slå Barack Obama, er det svært at forestille sig, at han kommer til at overgå Bush’ bedrifter. Konservative er ikke helt sikre på at McCains dommere vil være bedre en Bush’, eller at han vil være lige så standhaftig som hans forgænger i krigen mod terror. Dette er delvis årsagen til, at konservative i bedste fald kun lige akkurat kan tolerere McCain.

20. januar 2009 vil være en svær dag for konservative. Bush har på godt og ondt gjort sig selv til en væsentlig del af den amerikanske konservative bevægelse, selvom han ikke delte bevægelsens mål. Arven efter Bush er helt uundgåeligt bundet sammen med højrefløjens arv.

Ligesom vi aldrig vil få en præsident som Reagan, så vil vi aldrig se en Commander-in-Chief som Bush – en mand, som uagtet alle hans fejl, forblev stærkt i kampen de største udfordringer mod ham. Selvom Bush har lavet utallige fejltagelser, så var han også den mand vi behøvede i Det Hvide Hus på dette kritiske tidspunkt i den amerikanske historie. Hverken Gore eller Kerry ville have konfronteret islamofacismen med den beslutsomhed og det mod Bush har udvist op gennem 2000. Han var vores eneste mulighed i 2000 og 2004, og på trods af hans fejl, forglemmelse og bommerter, så var han også historiens eneste mulighed.

Selvom jeg ikke er lige så pessimistisk omkring McCain, så synes jeg artiklen beskriver min egen indstilling til Bush. Han var det eneste fornuftige valg, men hans fejl var mange, men alligevel er det hans stålvilje i kampen mod terror, og dermed befrielsen af både Irak og Afghanistan, som gør ham til en af de bedste præsidenter i historien – selvom han på ingen måde når op på siden af Reagan.

Fra Machinery of Freedom af David Friedman s. 132:

Forestil dig, at vi køber biler på same måde, som vi køber ydelser fra staten. Vi mødes ti tusind mennesker for at stemme på den bil vi foretrækker, hvorefter alle ti tusind er forpligtet til at købe den bil, der vinder afstemningen. Det vil ikke kunne betale sig for nogen af os, at gøre noget specielt for at finde ud af hvilken bil der er bedst. Uanset hvad jeg beslutter mig for, så bliver min bil valgt af de andre i gruppen. Med sådan en metode ville kvaliteten af bilerne hurtigt falde.

Det kan kun blive værre, hvis afstemningen kun handler om at vælge nogen andre til, at stemme om hvad det er for en bil vi alle skal have. Og det bliver ikke bedre af at valgkampen går ud på, at fortælle hvilken farve de måske ønsker at stemme på.

Link: Arnold Kling @ Econlog

Minnesotans for Global Warming:

Imagine there's no warming
It's all just been a lie
CO2 is not a pollutant
The Polar Bears aren’t gonna die
Imagine if all the people
Livin' another day

Imagine there's no Kyoto
It isn't hard to do
Gas at 99 cents a gallon
And no carbon taxes too
Imagine all the people
Driving SUVs

You may say I'm a denier
But I'm not the only one
31,000 scientists
Say the world’s climate follows the sun

Imagine no politicians
I wonder if you can
No one to fear monger
No need to eliminate man
Imagine all the people
Drilling all over the world

You may say I'm a dreamer
But I'm not the only one
I hope someday you'll join us
And the world will be more fun

(h/t Newsbusters.org)

Natsteder og lignende steder skal straffes for at afvise gæster som led i kampen med terrorisme. For vi kan jo ikke have at unge indvandrere bliver terrorister efter at de bliver afvist af det lokale vandingssteder.

Natstederne reagerer bare på deres kunder ønsker, for mange indvandrere på det samme natsted gør, at der kommer færre gæster, som lægger mange penge i baren. Natstedernes diskrimination er bare en synliggørelse af nattelivets gæsters diskrimination. At straffe natstederne vil ikke løse problemet, og at gøre det med begrundelse i kamp mod terror og ekstremisme er tåbeligt.

Ingen sygdomme kureres ved at sætte et plaster på. At straffe natstederne for gæsternes racisme i kampen mod ekstremisme, svarer til at sætte et stort flot selvlysende plaster med et billede af Mickey Mouse på armen for at helbrede en hjernesvulst.

Vestre Landsret har netop frikendt Jyllandsposten og dens redaktører for at publicering af Muhammed-tegningerne skulle være æreskrænkende.

Nyhedsvisen: Det er meget trist, at landsretten mener, at det er okay at krænke andres ære og nedgøre minoriteter. Vi er meget skuffede, siger trossamfundets pressesekretær, Muhammed Nehme

Jeg synes også det er trist, at man ikke kan dømmes for at nedværdige og krænke minoriteter ved, at håne deres frontfigurer.

Tilhængere af frihed (altså den frihed, som betyder fravær af tvang) er også en minoritet, og den er i høj grad også forfulgt af bedrevidende formynderiske majoriteter, som ikke et sekund holder sig tilbage for at sende politiet efter alle, der ikke er enige. Milton Friedman er i høj grad en af frontfigurerne for denne minoritet, og skaberne af film som Syriana, med George Clooney i en af hovedrollerne, burde ligeledes kunne retsforfølges for deres forhånelser af Friedman og markedskræfterne. Det er jo en krænkelse af alle frihedselskende folk i hele verden.

Spøg til side. Man skal selvfølgelig ikke kunne retsforfølges ved at håne tanker, ideer og personer som andre holder af – uanset hvor gode eller dårlige de ideer er. Spørgsmålet er endda om man overhovedet skal kunne restforfølges for at håne eller nedværdige noget eller nogen som helst! Når alt kommer til alt, siger hånen så ikke mere om håneren end om den forhånte?

Ytringsfriheden er kun begrænset af ejendomsretten, og det er kun fordi ytringsfrihed er en del af ejendomsretten.

Uanset hvor usmagelige og utryk for mangel på pli den første optrykning af Muhammed-tegningerne var, så kan der ikke herske nogen tvivl om, at redaktørerne på Jyllands Posten var i deres gode ret til at trykke tegningerne. Enhver juridisk diskussion bør stoppe her. Mishag og foragt for Jyllands Posten falder også inden for ytringsfriheden, men mordplaner og bomber gør ikke.

Politiken: Hvis politiet ikke retter op på de lange ventetider på teori- og køreprøver senest efter sommerferien, er et flertal i Folketinget klar til at privatisere prøverne.

Formanden for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup (DF) siger, at justitsministeren nu må slå i bordet overfor politiet.

»Rettes der ikke op på forholdene, er vi klar til at privatisere«, siger han.

Samme melding kommer fra Venstres retspolitiske ordfører Kim Andersen

Man kan fint undrer sig over hvorfor politiet skal bruge ressourcer på at afholde køre prøver. Man skulle tro at politiets opgave er at beskytte borgerne mod kriminelle, men så simpelt er det åbenbart ikke.

Kan politiet ikke finde ud af at få afholdt køreprøverne, så er det helt klart en god idé at privatisere prøverne. Så er det bare et spørgsmål om hvad folk vil betale for at få køreprøven. Men selvom politiet godt kan afholde prøverne, så er det stadig en god idé at privatisere prøverne.

Når nu vi er i gang med at lave om, så vil det være passende at lege djævelens advokat et øjeblik, og stille spørgsmålet: Hvorfor ikke privatisere kravet om selve kørekortet? Lej nu lige med et øjeblik. Det er rimeligt nok, at stille krav om at man skal have en forsikring til, at dække de skader man laver på andre trafikanter – så er de i hvert fald sikret en erstatning for bilistens manglende evner. Man kunne passende kræve at det er bilisten, der er forsikret, og ikke selve bilen.

Jeg er ret sikker på at forsikringsselskaberne vil kræve temmelig mange penge for en forsikring hvis ikke man på en eller anden troværdig måde har vist at man er i stand til at køre en bil eller andre motorkøretøjer. Vil man spare en bunke penge på sin forsikring, så må man eksamineres i sine trafikale evner.

Formålet med køreprøven er, at forhindrer elendige bilister i at færdes på gaderne til fare for alle andre. Problemet er bare, at hvis nogen mener de er gode nok til at køre bil uden køreprøven, så vil de gøre det alligevel. Risikoen for at blive fanget er umådelig lille hvis man kører pænt, og straffen er til at se bort fra. Jeg tror ikke på forbuddet mod at køre uden kørekort holder ret mange fra gaden. Derimod, så er langt de fleste i stand til at erkende deres evner, og køreprøven fungerer mere som et bevis overfor dem selv, at de er gode nok til at køre. Den effekt vil eksisterer uanset hvordan kravet om kørekort er skruet sammen.

En af ulemperne ved det nuværende system er, at når man først har fået kørekortet, så glemmer man reglerne og kørere på fornuften. Sådan gør langt de fleste bilister alligevel. Jeg tror ikke ret mange vil kunne bestå teoriprøven uden varsel, så metoden virker altså. Hvis man derimod løbende skal op til køreprøver, tests eller en tur på glatbanen med jævne mellemrum og ikke bare når man bliver 65år, så ville sikkerheden nok blive lidt bedre. Det er bare ikke let for politikerne at finde ud af et fornuftigt niveau, og det er åbenbart også svært for bureaukratiet at leve op til kravene.

Forsikringsselskaberne vil derimod kunne stille alle mulige krav til bilisternes evner og fortsatte træning, hvis man altså vil have den billigste forsikring. Kravene kan lynhurtigt justeres og implementeres, hvilket politikerne ikke formår. Ikke alle behøver, at være på den billigste forsikring hele tiden. Bilisterne kan fint bevæge sig ned i pris over tid på samme måde som elitebilist-ordningerne, som mange forsikringsselskaber allerede har. Klippekortordningen bliver også overflødig, for selv små skader kan betyde at forsikringsselskabet kræver en ny og måske skrappere prøve for at blive nede i pris

Der er virkelig potentiale for at få bilisternes nærighed og selskabernes profitjagt til at give udslag i mere trafiksikkerhed. Det forudsætter så at køreprøven overhovedet har en positiv effekt på sikkerheden. Hvis ikke, så skal forsikringsselskaberne nok se det på deres bundlinie.

En ny leg: Find en alternativ og mere passende overskrift på en nyhedsartikel.

Politiken: Kendte danske politikere, efterretningsfolk og tidligere modstandsfolk arbejdede for den amerikanske efterretningstjeneste efter befrielsen af Danmark i 1945, skriver Jyllands-Posten.

Nogle af dem var hos amerikanerne registreret som agenter og kontakter, der videregav hemmelige og fortrolige oplysninger, og amerikanerne roste danskernes indsats til skyerne.

(…) Via danske agenter og kontakter kunne amerikanerne følge med i de fortrolige forhandlinger om den dansk-sovjetiske handelsaftale i 1946.

Desuden modtog amerikanerne via modstandsfolk oplysninger fra centrale kartoteker, der satte amerikanerne i stand til at gennemføre en form for alternativt retsopgør mod folk, der ifølge ledende modstandsfolk og amerikanerne havde været for tæt på tyskerne under Anden Verdenskrig, men var gået fri af det officielle retsopgør efter krigen.

Som sagt så vil forskeren afsløre navne på danske helte, som har medvirket til et opgør med nazisterne, og som har hjlpet amerikanerne med at holde styr på hvad sovjetunionen lavede.

I min bog da er det helt ubetinget heltegerninger, for USA har altid været en ubetinget forkæmper for Danmarks frihed og selvstændighed, noget som hverken nazister eller kommunister har været, tværtimod. Det ville glæde mig, at kende navne på de personer, der har medvirket til USA’s beskyttelse af landet, så jeg kan hylde dem. Men når man taler om helte, så synes jeg det er vigtigt at de selv får lov til at bestemme om de vil stå frem eller ej.

Update: Socialdemokraten H. C. Hansen, major Svend Truelsen og professor Erik Husfeldt er åbenbart blandt heltene.

Med min sparsomme viden om kunst vil jeg vove den påstand at Kristian von Hornsleth er den eneste nulevende danske kunstner – alle andre laver bare udsmykning.

Jeg har også billeder (skaberen af dem kalder sig sikkert kunstner) på væggene i mit hjem, men de er alle sammen dekorative, og er med til at gøre mit hjem til et dejligt sted at være, og tak til ”kunstneren” for det. Hornsleths billeder kan jeg ikke fordrage; jeg synes de er grimme. Men som kunstner formår han at udstille nogle sammensætninger og modsætninger, som nødvendigvis må sætte tanker i gang.

Andre wannabe-kunstnere, som ham guldfiskeblender kannibalen forsøger bare at provokere, og ikke andet. At bryde tabuer for at bryde tabuer er ikke interessant. At selvudnævnte højkulturelle personligheder smider penge efter ham gør det ikke bedre.

Hornsleth er i en helt anden kaliber. Han forsøger i mine øjne at skabe nogle kontraster mellem folks egne forestillinger om godt og ondt. Dét er spændende. Hans seneste påfund om at sælge våbenaktier som kunst, hvor profitten skal gavne nødhjælporganisationer og andre fredsfremmende projekter, er intet mindre end genialt.

Kristian von Hornsleth sælger nu 100 bemalede og signerede aktier (70x100 cm) ' til et nystiftet selskab som spekulerer i klyngebomber, atomvåben, miner, ubåde, private hære og »andet dødbringende isenkram«, som det hedder i en pressemeddelelse.

Aktierne eller kunstværkerne koster hver 20.000 kroner og er juridisk set et gyldigt aktiebevis, der giver adgang til en årlig generalforsamling i det ny selskab, hvor Kristian von Hornsleth er administrerende direktør.

Selskabet skal stille skarpt på et af den frie markedsøkonomis moralske dilemmaer, forklarer kunstneren.

Jeg hæfter mig ved at han siger ”dilemmaer” og ikke ”problemer.” Jeg aner intet om Hornsleths politiske tilhørsforhold eller hvad hans holdninger er til markedet, men han formår alligevel at få folk med vidt forskellige udgangspunkter til stille en helt masse spørgsmål ved egne og andres synspunkter om den virkelige verden. ER markedet ondt? Er våbenhandlere onde hvis de tjener penge til velgørenhed?

Nøjagtigt det samme formåede han at gøre da han fik afrikanske landsbyer til at tage navneforandring for en ged. Hornsleth er genial, men han laver møjgrimme billeder. Andre ”kunstnere”, der prøver at male deres indre dæmoner kan gå hjem og tage en tudekiks, for de når ikke Hornsleth til sokkeholderne.

Se projektet på Hornsleths egen hjemmeside.

Berlingske og JP beretter om at der er kommet en ny mere effektiv og sikrere måde at behandle kræft på, men behandlingen findes ikke i Danmark.

Han anslår, at 15 pct. af de danske kræftpatienter umiddelbart ville have glæde af partikelterapi (…) I dag viser beregninger, at ca. 30 pct. af børn behandlet med traditionel stråleterapi vil udvikle ny kræftsygdom inden for 10-20 år som følge af behandlingen. Med partikelterapi er risikoen reduceret til under to pct.

Regeringen har ikke taget skattekroner fra andre vigtige formål i samfundet, som veje, hjemmehjælp og kørselsfradrag til at kunne købe udstyret til effektiv kræftbehandling.

Når al sygdomsbehandling betales og prioriteres af statens bureaukrater og populistiske folkevalgte, så kommer det ikke som nogen overraskelse, at sådan en ny og dyr behandling ikke kommer til landet. Ingen har mulighed for at få behandlingen, og det bliver ikke anderledes af at et par læger i artiklen har sendt 10 danske patienter til udlandet for at få behandlingen. Når behandlingen ikke findes i det danske politiske sundhedssystem, så vil der ikke være ret mange, der får behandlingen. Man kunne med rette spørge hvorfor det er så tvingende nødvendigt for staten at prioritere hospitalsudstyr sammen med kulturstøtten.

Men historien bringer også en anden problemstilling på banen, for behandlingen koster mellem en og halvanden million kroner pr patient, og det er ganske dyrt. I det danske system er det princippet at alle skal kunne får den bedste tilgængelige behandling; politikerne glemmer bare at sige ”tilgængelig” når de taler om sundhed. Problemet er nemlig at hvis en patient mare får en halv procents øget chance for at overleve sin sygdom, så skal de have behandlingen, men det er der bare ikke råd til. Problemet løses med at de dyre behandlinger ikke findes i Danmark og hvis de gør, så er der lange ventelister. Den løsning kaldes rationering.

Når staten betaler for sygdomsbehandling og folk bare kan henvende sig, så er det nødvendigt med rationering. Hvis ikke man rationerede, så ville sundhedssystemet æde alle skatteindtægterne og mere til, og det går naturligvis ikke.

Problemet med at behandlingerne prioriteres sammen med boligstøtte og vedligehold af jernbanerne kan let løses ved at privatisere hospitalerne og lade den offentlige sygesikring købe ydelser til borgerne. Så kan de private hospitaler tage ud og hente penge på kapitalmarkederne når de har lyst, så de kan købe det nødvendige udstyr. Ingen unødvendig bureaukrati eller populisme involveret.

Problemet med størrelsen af sundhedsbudgetterne kan løses gradvist at lade de rigeste familier betale for deres egen behandling, og delvist ved at politikerne beslutter sig for åbent at afgrænse hvilke behandlinger staten vil garantere danskerne skal have adgang til uanset deres økonomiske situation. Det sidste bliver lidt svært, for det er ganske upopulært, men øvelsen sker alligevel af bagveje, se bare hvordan sundhedsministeren sylter problemerne i artiklen:

»Jeg har stor forståelse for ønsket, men det er utroligt dyrt,« siger han.

»Derfor skal det tænkes ind i en større sammenhæng, hvor vi ser på, hvordan vi får mest sundhed for pengene, og hvad værdien er af at købe anlægget selv.«

Hvor er kræftens bekæmpelse i sådan en sag? Nå ja, de er ude og slå rygere i hovedet med ligegyldige rapporter.

Christian Wedell-Neergaard har for nyligt postet et indlæg på sin blog om hvorfor euro er en god idé. Her præsenterer han en flot samling klassiske argumenter for euro’en pakket pænt ind. Det er ikke gode argumenter, men argumenter man hører så ofte, at det er værd at bruge et par minutter på.

Pund er sølv, men euro er guld. Og gjorde vi ligesom soldaten i H.C.Andersens Fyrtøjet, så kastede vi alle de sølvskillinger, han havde fyldt sine lommer og sit tornyster med og tog guld i stedet.

Det åbenlyse spørgsmål er så: Hvad nu hvis euro ikke er guld, men bare polerede stykker tin? Så ville det være lidt ærgerligt, at have smidt sølvet væk.

Pundet er faldet til 9,50 kr. Det betyder, at det er blevet meget dyrere for den engelske lønmodtager at købe importerede vare.

Til gengæld har de britiske virksomheder lettere ved at afsætte deres varer i udlandet, hvilket betyder at de hyrer folk. Derfor har briterne lettere ved i det hele taget at blive lønmodtager. At de så køber flere britiske varer er vist ikke så skidt. Det er ikke for sjovt at det tidligere var på mode at regeringer devaluerede deres valutaer i tidligere tider. Det er ikke sjovt for naboerne, så det er man holdt op med.

Man kunne på polemisk vis spørge om det det er bedre at opretholde en kunstig høj kurs med arbejdsløshed fattigdom til følge?

Angrebet af spekulanter og med den usikkerhed der er ved svingende valutakurs? Nej – det ville være dybt uforsvarligt.

Modsat planøkomomien forvildelse, så er spekulation en god ting. Det er en særdeles effektiv metode til at fordele og flytte ressourcer derhen hvor der er brug for dem. Når politikere beskylder spekulanter for alt muligt ondt, så er det bare udtryk for, at de ikke vil stå ved de negative effekter, der er ved deres egen lovgivning.

Ligeledes er det med usikkerheden ved svingende kurser; det er også ”bare” udtryk for at politikerne laver en masse elendig lovgivning, som har massive negative konsekvenser for økonomien. Man kan sige meget grimt og Fogh og hans regeringer, men han har formået ikke at indføre ret mange reguleringer af markedet, og dermed har han skabt stabilitet og økonomisk udvikling. Han har om nogen bevist at politisk tilbageholdenhed giver økonomisk stabilitet – og det er vel at mærke en stabilitet, der udmønter sig i stigende velstand.

For resten, så er euroen en svingende valutakurs, og svingende valutakurser er jo dybt uforsvarligt!

Mogens Strube skriver da også i Dagbladet d. 24. april, at han støtter fastkurspolitikken. Men så forstår jeg slet ikke modstanden mod, at vi tilslutter os euroen.

Fastkurspolitik indeholder modsat en fastfrysning til euroen stadig selvstændighed. I fastkurspolitikken er der et udsvingsbånd på kronekursen på 5% i forhold til euroen, og det er en hel del. For at holde kursen stabil følger Nationalbanken renteændringer fra ECB, men ikke slavisk

Nationalbanken har altså rig mulighed for at tilpasse den danske krone til de økonomiske behov i Danmark inden for udsvingsbåndet, samtidig med at ERM2 aftalen beskytter mod voldsomme udsving. Hvis vi bliver indlemmet i euroen, og det bliver nødvendigt med rentestigninger i Danmark og rentefald i Tyskland og Frankrig, hvad mon ECB så vil gøre? Mit gæt vil være at de ikke vil skelne ret meget til Danmarks problemer.

Hvorfor skal vi følge alle pengepolitiske beslutninger, men stå uden for indflydelse?

Nu følger vi ikke andres pengepolitiske beslutninger blindt, og selvom vi gjorde, hvad er det så for en indflydelse, der er tale om, og hvorfor er den ønskværdig?

For mig at se er der kun tale om at politikere og embedsmænd får lov til at sidde ved nogle pæne borde og blive stemt ned. Jeg har svært ved at se hvordan det giver indflydelse til danskerne, specielt når beslutningerne omkring bordene skal tage hensyn til hele euroland, og ikke bare til Danmark.

Men på den anden side, så muligheden for at sidde med og bestemme en masse ting, som driver politikere til at blive politiker til at begynde med. Det er der ikke nogen skam i, for det er til dels også det, der driver mig til at være politisk aktiv.

Hvorfor skal vi ikke deltage aktivt i ECB’s kamp mod inflationen, særligt i vores eget område, med stærkt stigende lønninger og prisstigninger på fødevare?

Fordi vi er bedre til at gøre det på egen hånd!

I Pakistan er de åbenbart igen blevet gale over Jyllands-Postens tegninger og demonstranter er igen på gaden.

Politiken: den pakistanske regering har en måned til at udvise den danske og hollandske ambassadør og hjemkalde de pakistanske ambassadører fra de to lande.

»Ellers beder vi vore tilhængere om at marchere imod hovedstaden Islamabad«

Nyhedsavisen: - Vi vil dø for profeten, råbte folkemængden igen og igen.

Hvis de virkelig mener det, så synes jeg da vi skal give dem en hjælpende hånd.

Tåber som dem er netop årsagen til, at der bliver set skævt til alle andre fornuftige og fredelige muslimer verden over. På en måde er det lidt tamt, at de kun kan samle 4-5000 vrede mennesker i en by med 12 millioner indbyggere.

I en tidligere artikel om afhængighed skrev jeg:

Misbrug er tydeligvis en svær størrelse at arbejde med, og det bliver ikke nemmere af at det ikke er alle brugere, der udvikler sig til misbrugere. Konventionel visdom siger at alle brugere er i risiko for at blive misbrugere, men vi ved bare ikke hvad der udløser den risiko. Måske den forestilling er forkert!

Flere danske medier bringer historien fra Ritzau om at forskere har fundet et gen for rygetrang og lungekræft. Men går man tilbage til kilden hos Nature bliver det hele meget mere interessant.

Tre studier har identificeret gener som har en sammenhæng til lungekræft. Metoden der bruges er lidt grov, da den ikke svarer på hvilken virkningsmekanisme, der er mellem gen og kræft. Men nærmere undersøgelser af genet viser, at det måske ikke har noget med hjernens belønningssystem at gøre (Live Science), men nærmere noget med hjernens kontrol af depression og angst (link). Det underbygges også ved at rygere ofte får symptomer på depression når de kvitter tobakken, og at man under afprøvningen af et depressionsmiddel opdagede at forsøgspersonerne mistede trangen til at ryge. Det middel markedsføres nu til rygestop under navnet Zyban.

Genet er fundet ved at undersøge rygere, men det tyder på at genet også spiller ind ved andre afhængigheder. ScienCentral har en god video om det (kræver gratis registrering). Og derfor bliver det virkeligt interessant. Efter alt at dømme har vi nu en kemisk afhængighed, som er det ubehag alle vil føle når deres fortrukne stof ikke længere tages, og nu har vi altså også en biologisk komponent, som gør at nogen kan stoppe og andre ikke kan. Når den kemiske afhængighed kombineres med en meget aktiv version af genet, så er ”ofret” så at sige godt og grundigt på røven.

Der er altså al mulig grund til at betragte narkomani som en sygdom, hvor vi allerede kender en god og effektiv behandling i form af de stimulanser som narkomanerne selv ønsker. Ikke nok med det, så åbner forskningen op for at udvikle medicin, som kan give den ønskede effekt for narkomaner, men uden alle generne ved de nuværende stoffer.

Samtidig er der altså ikke nogen grund til at forbyde alle andre adgang til stoffer, som højest vil give dem et fysisk ubehag hvis de bliver taget i for lang tid.

EkstraBladet:I første omgang handler det om sexarbejdere fra EU, men på sigt mener foreningen også at sexarbejdere fra Afrika og Asien kan få arbejdstilladelse som kvalificeret arbejdskraft eller såkaldt greencard.

Nu skal jeg ikke gøre mig forestillinger om at Sexarbejdernes Interesseorganisation har fået ideen fra det indlæg jeg skrev her på bloggen for 4 dage siden. Jeg kan jo kun håbe at jeg har bidraget, men under alle omstændigheder, så kan jeg kun erklære mig helt enig i det de foreslår.

Netop fordi vi taler om en dansk interesseorganisation, synes jeg det er helt fantastisk at de også tænker på de udlændinge, der kommer til landet som prostituerede:

'Vi er jo ikke så vilde med, at få mange udenlandske sexarbejde til landet, for så bliver der kamp om kunderne. Men det er vigtigt, at få fjernet den der forestilling om, at alle er ufrivillige ofre eller sexslaver, der er tvunget ind i faget, og det er derfor, vi mener at man skal kunne søge arbejdstilladelse, siger Susanne.

Jeg tror ikke at frivillige udenlandske prostituerede vil være det store problem for danske prostituerede. Både på TheHumanStain og En luders dagbog skriver de ofte om at forholdet mellem den prostituerede og kunden også kan handle om omsorg. Og ligesom med den polske håndværker, kan kommunikationen være svær med en udlænding, der lige er kommet til landet.

Men når det er sagt, så er Sexarbejdernes Interesseorganisations ønske om at rense markedet for ufrivillige ofre og sexslaver helt reel og agtværdig. Jeg kan ikke se hvordan man effektivt kan gøre det uden at oversvømme markedet med frivillige udenlandske prostituerede.

At det så samtidigt er et udfald mod rufferiforbuddet, er heller ikke så dårligt. Jeg vil bare ønske held og lykke med projektet.

Helen Latifis small talk: Hvis man kan se, at en provokation af sådan en grænseoverskridende art for nogle, går ud over menneskeliv og skaber kaos og ufred, så hellere stoppe disse tiltag istedet for, at smide mere benzin på den iforvejen antændte situation. Jeg vil personligt helst ønske sådanne unødvendige provokationer stoppet straks.

Hvorfor blive ved med at skabe overflødig sorg, vrede og atter vrede? Hvornår stopper dette vanvid. Jeg kan slet ikke forholde mig mere til situationen, da det ikke længere handler om, at bruge sine kræfter konstruktivt på, at opbygge samfundet men istedet handler det om, at forfølge en bestemt gruppe.

Det skal siges at Helen Latifi aktivt har agiteret mod voldshandlinger, og det skal hun have ros for. Men ikke desto mindre har hun fuldstændigt misforstået hvad muhammedtegningerne er blevet symbol på, og hvad al balladen handler om. Ytringsfriheden er en ejendomsret. Dvs. den der ytrer sig har ikke bare en ret til at ytre sig, de ejer retten til at gøre det. Hvis nogen ikke synes om ytringerne, så kan de bruge deres ejendom til at sige fra. Det giver på ingen måde ret til at krænke nogen andre mennesker fordi man ikke kan lide deres ytringer.

Hvis nogen skaber kaos og ufred og tager menneskeliv efter at have set nogle sindsoprivende tegninger, så er ufreden deres skyld, og ikke tegnernes eller redaktørernes skyld. Det giver ikke engang mening at tale om, at de deler skylden på nogen måde. Det er ene og alene ballademagerne ansvar og skyld, hvis der sker voldshandlinger.

De voldshandlinger, trusler og modkomplotter vi ser, er en direkte trussel mod ytringsfriheden – hvis man ikke tør ytre sig af frygt for vold, så har man pr. definition ingen ytringsfrihed. Sådan er det, og længere er den ikke. Som alle andre friheder, kan ytringsfriheden kun forsvares ved at man bruger den eller ved brug af vold. Netop fordi der for vores side af balladen ikke bruges nogen som helst form for vold, er det helt ude i hampen at påstå at vi forfølger en bestemt gruppe. Det er decideret dumt!

Den ejendomsretslige ytringsfrihed er helt essentielt for et frit samfund, da den viser de øvrige friheders tilstand. Den oprindelige optrykning af tegningerne var tåbelig, men hvis fanatikerne ude i verden (og herhjemme) får succes med deres optøjer og mordforsøg, hvad sker der så når næste tåbe eller provokatør (f.eks Gert Wilders) stikker næsen frem og forkaster alt hvad der hedder pli og ordentlig opførelse? Hvad sker der hvis fanatikerne får blod på tanden og skærper endnu mere, hvad der må siges? Hvor får det en ende?

Når det kommer til stykket, så burde fanatikerne slet ikke lave ballade. De kan boycotte danske varer hvis de har lyst, hvilket de også kan gøre uden muhammedtegninger hvis de vil det. Men de burde i det hele taget ikke lave optøjer. Kun ved at trykke tegningerne igen og igen og igen kan vi vise dem at deres optøjer ikke nytter noget; at de lige så godt kan lade være med det. Først da kan vi atter sige, at vi har ytringsfrihed igen. I det lys er optrykningen af muhammedtegningerne i høj grad konstruktivt og samfundsopbyggende, for uden ytringsfriheden og dermed de andre friheder er der slet ikke noget samfund, der er værd at have med at gøre.

Kampen står mod voldsmændene, er det bedste våben i kampen mod dem, er at gøre det modsatte af hvad de ønsker. Appeasement virker ikke, og selvom de brugte forskellige midler på forskellige tidspunkter, så vidste både Churchill og Ghandi det.