“Northern Lights” (Det Gyldne Kompas)

”Northern Ligths” er den første bog i Philip Pullman’s ”His Dark Materials” trilogi, og er netop filmatiseret under titlen ”Det Gyldne Kompas”. Det er en rigtig god fantasybog henvendt til de yngste teenagere. Men som i alle gode børnebøger, er der et lag mere i historien, som udelukkende er henvendt til voksne.

I bogens verden har alle mennesker en daimon, som er en slags skytsengel eller sjæl i form af et dyr, som følger folk gennem hele livet. Sker der noget med en persons daimon, så kan personen også mærke det. Historien handler om pigen Lyra, som vokser op på et universitet i Oxford. Hendes onkel, Lord Asriel, har placeret hende der, efter hendes forældre angiveligt døde i en ballonulykke.

Lyra er kort og godt en møgunge, som laver ballade og slås med byens andre børn. Historien går i gang, da børn forsvinder sporløst, herunder Lyras ven, Roger. Hun sætter sig for at redde Roger og de andre børn fra kidnapperne. Det bringer hende ud på en fantastisk rejse, hvor hun møder både hekse og krigeriske isbjørne med panser. Til hjælp på rejsen, har hun af universitetets rektor fået et mystisk instrument, kaldet et alethiometer, som ingen kan aflæse. Men Lyra kan! Alethiometeret fungerer som et kompas, som viser sandheden, hvis man vel at mærke spørger det rigtigt.

Philip Pullman er blevet mødt med en del kritik fordi skurkene i bogen minder meget om et katolsk teokrati, og Philip Pullman er erklæret ateist. Jeg har dog svært ved at se hvordan bogen skulle være anti-religiøs eller anti-kristen, men der er ikke nogen tvivl om, at bogen er kritisk overfor religiøs dogmatisme, og religiøse organisationer, som misbruger deres magt. I det hele taget er der en tilpas dosis af etiske spørgsmål i bogen, men uden den bliver klam eller formanende.

Universet i bogen er ret speciel, da man i nordlyset kan se glimt af andre verdener. Ideen er, at når man for eksempel slå plat eller krone, så bliver det krone i vores univers. Men fordi det lige så godt kunne blive plat, så deler universet sig, og i det andet univers blev udfaldet plat. Når det sker for alle begivenheder hvor tilfældigheder spiller ind, så vil der eksisterer et uendeligt antal parallelle universer.

Jeg kommer til at tænke på om Philip Pullman har læst ”The Universe Next Door” af Marcus Chown. Her beskrives hvordan Max Tegmark fra MIT, har lavet et matematisk argument for, at kvantemekanikken tillader eksistensen af et multivers, og hvad konsekvensen af det er. Ideen om multivers er netop fundamentet for Philip Pullmans trilogi om Lyra og hendes daimon.