I Politiken græmmes de over at “Danmark er magnet for prostituerede.” Baggrunden skulle være at resten af Norden har forbud prostitution eller køb af sex, og så er der kun lille Danmark tilbage med de lempelige regler. Samtidig kommer der mange prostituerede fra Østen og fra Afrika.
Den mest fantastiske sprogblomst er, at vi bliver ”Nordens bordelbaggård.” Men hvorfor egentlig dog det? Man kunne da i stedet gøre Danmark til landet hvor prostituerede har ordnede forhold. Landet hvor politiet og myndigheder passer på de prostituerede og beskytter dem mod overgreb. Landet hvor kvinderne har magten til at gøre som det passer dem, magten til at komme ud af økonomiske kriser uden at skulle ty til kriminalitet. For prostitution er et erhverv, der ligesom andre handler om at tjene penge.
Netop pengene er Politiken også bekymret over; prostitution er nemlig et fattigdomsproblem, og kvinder prostituerer sig for at klare sig økonomisk. Artiklen fortæller også at 95% gør det fordi de er fattige. (Det underlige er bare at den anden artikel siger at 80% af prostitutionen er skjult. Hvordan kan de så kende det tal?). Derefter går artiklen videre og hiver nogle gamle stråmænd frem fra forbudsfolkenes gemmer, herunder udsagnet om at den lykkelige luder er en myte – ja, det er nok en myte, i hvert fald at modstanderne af et forbud overhovedet taler om lykkelige ludere. Alle argumenterne har jeg allerede afvist tidligere her på bloggen.
Jeg kan ikke se hvorfor det er forfærdeligt, at kvinder prostituerer sig for pengenes skyld. Hvis det ikke var for pengenes skyld, så skulle det ikke være svært for dem, at samle kunder op på det nærmeste værtshus, og forære dem seksuelle ydelser – hvilket sjovt nok er lovligt nok! Det hedder kvindefrigørelse. Nej, det er sjovt nok når kvinder vil tjene penge det går galt for puritanerne.
Hvis fattige kvinder ikke kunne tjene hurtige penge på prostitution, hvordan ville deres situation så se ud? Jeg er da ret sikker på at prostitution er et symptom på fattigdom, men det er også en ganske hurtig vej ud af fattigdom. Så hvis fattigdom er problemet, så kan prostitution være en del af løsningen. Hvis det er selve prostitutionen, der problemet, så vil et forbud være en del af problemet.
For noget tid siden så jeg et dokumentarprogram fra Københavns Lufthavne, hvor man så politiet, der stolte afslørede den ene udenlandske prostituerede efter den anden på vej til København eller bare på gennemrejse. Formålet for kvinderne var at komme til det rige Norden og tjene nogle penge til dem selv og deres familie. Jeg sad og fik helt ondt af de kvinder. Hvorfor pokker skulle de ikke have lov til at komme til landet og tjene en hulens bunke penge? De skulle da bare lukkes ind i landet. De er tydeligvis selvforsørgende. De må nødvendigvis bruge en del af pengene i Danmark, og de penge de sender tilbage til Afrika er en mere effektiv fattigdomsbekæmpelse end nogen ulandsbistand nogensinde har været. Og hvis vi bliver Nordens Bordel, så hjælper det også på vores betalingsbalance.
I stedet burde man indføre en green-card ordning for prostituerede fra hele verden. Hvis man afskaffer rufferiforbudet i Danmark, så der kan oprettes organiserede, sygdomskontrollerede bordeller med vagter til at sikre kvinderne. De bordeller skal så kunne udstede green-cards til de kvinder de ansætter. Med en sådan green-card ordning, så er der ingen incitament til kvindehandle og tvangsprostitution. Markedet for prostituerede vil allerede være dækket med frivillige power-kvinder, der forsøger sig selv og sikkert en kæmpe familie i deres hjemland. Man kan derimod frygte at den kvindehandlen i resten af Norden eksploderer når alle de frivillige prostituerede de facto kriminaliseres.
Sjovt nok ser det ud til at der er særdeles fornuftige radikale på dette område: Undersøg sagen, mand.
EkstraBladet:I første omgang handler det om sexarbejdere fra EU, men på sigt mener foreningen også at sexarbejdere fra Afrika og Asien kan få arbejdstilladelse som kvalificeret arbejdskraft eller såkaldt greencard. Nu skal jeg ikke gøre mig forestillinger