At skabe jobs og bevare jobs er ikke altid det bedste for samfundet. Det er ikke antallet af jobs, der skaber velstand, men derimod det der skabes når man går på arbejde.
Sweatshops, arbejdspladser hvor fattige knokler mange timer under frygtelige forhold til ultra lave lønninger, er måske slet ikke så slemme endda. Det viser sig at forholdene i sweatshops ofte er langt bedre end på mange andre arbejdspladser i fattige lande. Og arbejderne er der typisk kun i en begrænset periode indtil de kan få endnu bedre jobs end de kunne før de tog arbejde i sweatshoppen. Det vigtige er at inden tvinges til at arbejde i sweatshops.
Man må også spørge hvilke jobs der er tilgængelig for arbejderne hvis sweatshoppen lukker?
I et kapitalistisk system bliver arbejderne ikke udnyttet af arbejdsgiverne. Det forudsætter dog at ingen tvinger nogle andre til noget de ikke vil. I et frit kapitalistisk marked kan arbejdere altid sige deres job op. Som regel sker det efter man har fundet et bedre job. Alternativet er dog værre, for inden kapitalismen vil det være myndighederne, der bestemmer, og så er det i bedste fald meget sværere at finde et andet job, hvis det overhovedet er tilladt at søge væk.
