Obamas historieforfalskningSkrevet af Kian Conteh i
Nyhedskommentar, Præsidentvalget i USA Der er en gennemgående myte om, at Demokraterne i USA kæmper for de fattige og de sorte hvorimod Republikanerne er for de rige og hvide. I weekenden kolportede DR Udland Obamas spin om, at Republikanerne er de riges parti. Men sandheden er en helt anden. Det var de fattigste stater i USA, der valgte Geroge W. Bush begge gange, hvorimod de rige stater konsekvent pegede på modkandidaterne.Historisk set har det altid været Republikanerne, der har kæmpet for borgerrettighederne. Abraham Lincoln befriede slaverne, Eisenhower gennemførte borgerrettighederne, og begge har til fælles med Martin Luther King Jr. og hans far, at de var republikanere. Derimod var det Demokraterne, der kæmpede for slaveriet og imod borgerrettighederne i Syden. Ligesom Sin Fein i Nordirland havde IRA som en militær fløj af partiet, så havde demokraterne også deres militære afdeling, som udøvede terrorisme mod både hvide og sorte republikanere. Demokraternes militære fløj er bedre kendt som KKK eller Ku Klux Klan. Den nylige afdøde nestor for det demokratiske Robert Byrd var indtil 1952 et ledende medlem af Ku Klux Klan. I mindetalerne, blev hans tid i KKK affærdige som ungdommelig kådhed, selvom Byrd var i trediverne dengang. Med Demokraternes senere omfavnelse af socialisme, har de brugt den store pensel til hvidvaskning af partiet, så de kunne indfange de fattige amerikanere, hvor sorte er alt for godt repræsenteret, med letfordøjelige budskaber. Ligesom i Danmark, hvor velbeslåede mennesker stemmer på SF for at lindre den dårlige samvittighed over forræderiet af deres egne idealer, så er det lykkedes Demokraterne at bruge socialismen til, at indfange de såkaldte trust-fund demokrater. Heldigvis har ikke alle amerikanere svigtet den amerikanske iværksætter- og succeskultur. Efter valget af Obama og hans massive overforbrug af skatteydernes penge, er modstanden begyndt at samle sig i Tea Party-bevægelsen, som Demokraterne ironisk nok desperat forsøger, at brande som en flok racister. YouTube flyder over med videoer, hvor Tea Party deltagerne bortviser modstandere, der foregiver at være racister. Specielt Republikanerne lytter til Tea Party-bevægelsen, og det er på den baggrund Obamas seneste udfald mod Republikanerne skal ses. Republikanerne er i markant mindretal, og kæmper med Tea Party-bevægelsens støtte med alle parlamentariske midler mod Obama. Det har været en torn i øjet på Obama, som nu føler behov for, at bruge fordomme i udfaldet mod det politiske mindretal. Det gør ikke noget, for sådan er spillets regler, men lidt kritisk journalistik ville nu klæde DR. Bøssekys og mangel på pliSkrevet af Leclerc i
Alternative overskrifter, Frihed
Alternativ overskrift: Vi har ikke noget at skrive om, så her er en ligegyldig historie om bøsser.
Historien starter åbenbart i Metroexpress, der har brugt en bunke penge på at undersøge holdningerne til bøsser i offentligheden. Så løber Ritzau med historien, formodentlig fordi de ikke har andre historier, og så dukker det forventeligt op i Berlingske og Kristligt Dagblad, som lige spinner historien, så bøsser ikke længere må kysse i offentligheden fordi 23% af danskerene ikke bryder sig om at se på det. Kristligt Dagblad forstår åbenbart ikke at 23% ikke kan lave forbud, og endnu værre, så tror de at en følelse af afsky er det samme som et ønske om forbud. Kristligt Dagblad bør hånes for en dårlig overskrift, men Metroexpress bør hånes for dårlig pop-journalistik. Danskere betegnes som seksuelt frisindede, men noget tyder på, vi også kan være snerpede. I hvert fald siger 23 procent, at de føler sig generet af homoseksuelle par, der kysser. • 32 procent generes af at seTallene viser at mange danskere har en blufærdighed, og det har tydeligvis intet som helst med modstand mod homoseksualitet at gøre. Blufærdighed og snerpethed er for mig at se helt forskellige ting. Snerpethed indeholder også moralisering, og fordømmelse over småting, hvilket blufærdighed ikke gør. Der er bare ting, som ikke hører til i det offentlige rum, som er generende eller ubehageligt for andre at overvære. Blottere er i den ene ende af skalaen, tæt forfulgt af offentlig sex og optakten dertil, som 18% siger de generes af. Men der er også mange andre ting, der virker ubehagelige på andre, som offentlige skænderier og forældre, der opdrager på deres børn når andre er i nærheden. Kort sagt, alle ting, som regnes som intimt eller ubehageligt. Hvorom alting er, så finder de fleste heteroseksuelle det ubehageligt at kysse andre af samme køn, og da de udgør et klart flertal er der ikke noget at sige til at de danner normen. Men man kan ikke springe derfra til at konkludere en modstand mod homoseksuelle. At pådutte andre mennesker en voyerisme i offentligheden er simpelthen bare mangel på pli, og det er ligegyldigt om det er bøssekys, kælen eller nøgenhed. Og det er ikke nogen undskyldning bede folk kigge væk, og det er ligegyldigt at man skal have set noget for at kunne kigge væk. Det er stadig bare dårlig pli og mangel på opdragelse og respekt for andre. Det journalistiske makværk bliver endnu værre: Filmen viser seks unge mænd, der bader. Man ser deres overkroppe, og to af demHverken Mette Albrechtsen eller journalisten forstår åbenbart hvad censur og ytringsfrihed er. Mette Albrechtsen har ikke noget krav på, at medier skal fremvise hendes budskaber, og det gælder også Metroselskabet, som selv bestemmer hvad de viser. Journalisten ville nok heller ikke bryde sig om at Metroexpress skulle trykke alle mine budskaber når jeg ville have det. At kalde det censur når Metroselskabet udviser pli på deres egne skærme, er bare dumt og journalisten burde vide bedre. Centralbankerne stjæler og påstår vi skal være glade for detSkrevet af Kian Conteh i
Alternative overskrifter, Statens opgaver, Økonomi og penge ![]() Børsen: Sydbank: Centralbanker har sejret ad helvede til...Altså... Centralbankerne trykker flere penge, så alle eksisterende penge blive mindre værd end de eller ville have været (inflation). Pengene på bankbogen bliver altså mindre værd end de havde været hvis ikke centralbanken trykte flere penge. Hvorfor i alverden er det godt for forbrugerne? Åbenbart, så skal man tænke helt anderledes, for sejren består i at prisen ikke stiger, og derfor skal vi alle være glade, for det plejer priserne at gøre. Sagen er bare at uden trykkemaskinerne i centralbankerne, da ville priserne falde. Hvis priserne falder for forbrugerne, så de kan købe mere for deres løn, og er det åbenbart noget skidt, som de skal være glade for at centralbankerne forhindrer. Børsen: Problemet er ifølge Jacob Graven, at den meget lave inflation risikerer at udvikle sig til et deflations-problem.Men er det nu også helt rigtigt? De sidste 15 år eller mere har computere og andet forbrugseletronik faldet i pris så hurtigt at man ikke skulle se på prisen på modellen når først man havde købt den. En moderne computer kostede ca 10.000 kr for ti år siden, men købte man den, så var den umoderne på få måneder hvor en ny og bedre og hurtigere computer nu var moderne og kostede 10.000 kr. Ikke nok med det, så er prisen på en moderne computer også faldet gennem årerne, så den nyeste model nu koster under 5.000 kr. Altså et markant fald i priserne (deflation), der har gjort at flere har råd til at købe en computer. Har det hæmmet salget af computere? Nej, på ingen måde. Inflation er godt for dem, der låner penge, og skidt for opsparerne (udlånerne). Deflation er skidt for lånerne, men godt for dem, der sparer op og har en god økonomi. Læs resten af "Centralbankerne stjæler og påstår vi skal være glade for det" Gratis skolemad til fattige børnSkrevet af Kian Conteh i
Nyhedskommentar, Samfund Endelig kommer Socialdemokraterne og SF med et fornuftigt forslag, der kan opsummeres i: ”Hjælp de fattige, og lad alle andre klare sig selv.”Berlingske: Børn fra fattige hjem skal have gratis skolemad. Socialdemokraterne og SF i København er klar til at forskelsbehandle de københavnske børnefamilier, så folk med en lav hustandsindkomst får betalt skolemaden for deres børn i folkeskolen, mens andre selv må betale de omkring tyve kroner, et måltid i dag koster.Ikke mindre end en fantastisk idé, hvor man nøjes med at hjælpe dem, der har brug for hjælp, og ikke bliver formynderiske overfor alle andre. Mest overraskende er, at det er fuldstændigt i modstrid med alle bærende principper i den universelle velfærdsstat, hvor alle skal have lige meget. Men de velhavendes og velfærdsstatens formynderiske redningsmænd er nær: Men hos Venstre og de Radikale får forslaget om gratis mad til fattige børn en lunken modtagelse. Venstre er med i budgetforliget, men vil ikke være med til en generel forskelsbehandling. (…) Det er lige så vigtigt for et barn fra en velstillet familie, at han eller hun husker at spise rigtigt. At man kommer fra en god familie betyder ikke nødvendigvis, at man husker at spise den madpakke, mor har stået derhjemme og smurt,« siger Pia Allerslev, kultur- og fritidsborgmester. (…)Man skal høre meget før ørerne falder af, og læse meget før øjnene falder ud, men dette er godt nok utroligt. De to liberale partier vil ikke lade velfungerende forældre have ansvaret for deres egne børn. Hvis ikke alle skal have hjælp, så skal ingen have hjælp. Sikke noget sludder. Jeg vil hjertens gerne hjælpe familier, der ikke har ressourcer nok selv; jeg vil ligefrem mene at de bør få hjælp hvis det er nødvendigt, men jeg vil på ingen måde hjælpe velfungerende og velstillede forældre med noget de udmærket kan klare selv. Det er fuldstændigt moralsk forkasteligt at fratage de forældre ansvaret for deres børn, når de sagtens kan forvalte det ansvar selv. Det vil være at belønne en negativ adfærd, hvor det mere gælder om at rage andre folks penge til sig, end det gælder om at forsøge sig selv og tage ansvar for sig og sine, så godt man nu kan. De Radikale sætter dog prikken på i’et, når de påstår folk med masser af ressourcer og høje indtægter godt kan være fattige. Det kan godt være, at man med specielle briller på kan sige at sådanne personer kan være fattige, men det er ikke en type fattigdom, der fortjener at blive afhjulpet af offentlige kroner. Jeg vil i hvert fald ikke være med til det. Hvis høj indkomstfamilier ikke kan få pengene til at række til at børnene kan få frokost hver dag, så er det fordi deres prioriteringer er helt ude i skoven. De skal ikke hjælpes til fortsat, at prioritere komplet tåbeligt og ansvarsløst. Hvis politikere understøtter sådan en adfærd, så er det politikerne, der er tåbelige og ansvarsløse, og det kan borgerne ikke være tjent med. Endnu mindre kan de familier, der oprigtigt har problemer være tjent med ansvarsløse politikere. Hjælp de svage og ikke de stærke! Jalving om ondt og godt i AfghanistanSkrevet af Kian Conteh i
Frihed, Nyhedskommentar ![]() Mikael Jalving: Det er naturligvis alt sammen meget kompliceret – militært, politisk, økonomisk. Men hvis piger skal myrdes for at gå i skole, så bliver det hele lige pludselig meget enkelt. De danske soldater i Afghanistan er helte i ordets fineste betydning, og de bør hyldes som så! Forsvar vil sende topprofessionelle soldater i krigSkrevet af Kian Conteh i
Alternative overskrifter, Irak, Statens opgaver Denne alternative overskrift dækker over hel to lignende artikler på Avisen.dk, Forsvar vil sende civile i krig og Konservative klar til at sende civile i krig . Begge artikler er næsten enslydende, så de må have manglet noget indhold den dag.Sagen går udspringer af programmet De Falske Soldater, som blev vist onsdag aften på DR, som også har postet en artikel om udesndelsen. Hele miseren handler om at den nye forsvarschef Tim Sloth Jørgensen leger med tanken om at bruge private soldater til at løse opgaver i de konfliktområder Danmark er involveret i. I programmet siger de at de private sikkerhedsfolk ikke er rigtige soldater, men de bærer våben og er med i krigen, og at det har givet USA mange problemer. Udsagnet giver bare ikke helt mening, for hvad er rigtige soldater? Sikkerhedsfolkene har et klart tilhørsforhold, i og med de er hyret af en stat. De udfører farlige opgaver for staten, præcis som andre soldater, og ikke med det, så er mange af dem uddannet som ”rigtige” soldater. Måske er de rigtige soldater! De private firmaer har helt sikkert givet problemer, men om det er mange i forhold til hvad ”rigtige” soldater giver af problemer, er et åbent spørgsmål. Problemet er nok også blandet sammen med at meget af arbejdet i Irak i de første år, har fungeret ved at man har smidt en masse penge efter et problem og håbet på at det forsvandt. Sådan virker verden ikke, og det har i hvert fald USA efterhånden lært. I det hele taget sammenligner programmet de private soldater på et helt forkert grundlag. Sammenligningen skal være med almindelige soldater i en krigszone, og ikke med butiksvagter i AmagerCenteret. Et eksempel fra programmet er sagen fra Abu Graib, hvor private firmaer også var involveret, som om de var årsagen. Dem, det er dømt i sagen er altså almindelige militærfolk. Sagen om Blackwater er meget speget. I programmet fortælles det at de dræbte 11 og sårede 14. Noget senere i udsendelsen får vi fortalt at 14 var ubevæbnede. Der var altså 11 bevæbnede, som gemte sig blandt civile. Udsendelsen viser også direktøren i Blackwater, Erik Prince, der siger at aktionen var en succes, men de viser kun halvdelen af udsagnet. Blackwater er ansat til at beskytte civile ansatte i Irak, og det har de gjort til perfektion. Kort og godt: De private firmaer gør hvad de bliver hyret til. Lur mig om de almindelige soldater ikke også løser den opgave de har fået tildelt. Det er klart, at der er en udfordring i og med private soldater er et forholdsvist nyt fænomen i retsstater, men som Tim Sloth Jørgensen prøver at sige, så er det ikke umuligt. Private soldater burde være underlagt den lovgivning, som deres arbejdsgivere arbejder under. Laver de forbrydelser, så er det en militærdomstol, der klarer sagen. Det burde ikke være noget problem, selvom det er udlændinge, der hyres gennem sikkerhedsfirmaet. Programmet påpeger korrekt nok, at det her er et spørgsmål om hvad der kan privatiseres, og hvad der bør være en statslig opgave. Jeg kan ikke se hvordan det udelukkende kan være en statslig opgave at udføre en krig, eller lave sikkerhed i krigszoner. Så længe det er stater, der hyrer firmaerne, så er det staten, der har det endelige ansvar for dem. Arbejde kan uddelegeres og udliciteres; ansvar kan ikke. Våbenstramninger forhindrer ikke skolemassakrerSkrevet af Kian Conteh i
Nyhedskommentar Dagen har runget med nyheden om skolemassakren i Finland, og danske journalister falder nærmest over hinanden for, at forklare hvordan Finlands afslappede holdning til skydevåben er skyld i massakren. De tager alle sammen fuldstændigt for givet, at en strammere våbenlovgivning ville have forhindret massakren, og man kan nærmest høre deres forundring over at finnerne ikke har indset det for lang tid siden.Problemet er bare, at våbenlovgivningen absolut intet har at gøre med om skolemassakrer sker eller ej, hvilket Penn & Teller på fyldig vis har påvist. En strammere våbenlovgivning kan højest gøre det sværere for ofrene at forsvare sig mod galninge. Skal man overhovedet gøre noget for at forhindre skolemassakrer, så er det et spørgsmål om, at tage bedre hånd om galningene – på den ene eller den anden måde! Det er på ingen måde let, men derfor hjælper det ikke noget at lave en panikløsning, som forudseligt ikke vil gøre det fjerneste ved problemet. Dermed ikke sagt, at der ikke er gode argumenter for en stram våbenlovgivning, for det er der bestemt. Der er hele situationen omkring at hvis skydevåben er let tilgængelige i enhver situation, så vil de også blive brugt i flere situationer, uanset om det er nødvendigt eller ej. Det uddybede jeg på i artiklen om Devin LaSalle, der blev skudt i ryggen på vej væk fra sit formodede gerningssted. Sagen er at debatten om våbenkontrol er der kun to reelle muligheder, og ingen plads til mellemting mellem de to. Enten har alle til hver en tid ret til at bære skydevåben, eller også skal ingen overhovedet have ret til skydevåben, medmindre de opbevares adskilt og aflåst. Der kan ikke være nogen mellemvej. I den første situation bliver det muligt for lovlydige borgere at forsvare sig mod bevæbnede kriminelle, og i den anden er det ikke nødvendigt for lovlydige borgere at beskytte sig mod bevæbnede kriminelle, for politiet vil have let ved at fange bevæbnede kriminelle og straffe dem hårdt. Enhver mellemvej er umulig, hvilket mange amerikanske delstater er beviser på, og da finnerne sikkert ikke vil opgive deres våben, så er det også den vej Finland går, til skade for alle normale og lovlydige mennesker. I Danmark har skydevåben ikke mere funktion, end at de kan adskilles og aflåses, så derfor kan det totale våbenforbud fungere, hvis altså politiet gjorde lidt mere ud af at fange ulovlige skydevåben. Regeringen vil tage penge fra borgere og turisterSkrevet af Leclerc i
Alternative overskrifter
Dette afsnit i kategorien med alternative og bedre overskrifter kommer fra en artikel i Nyhedsavisen: Regeringen vil tage penge fra sæler og elefanter
I et forslag til finansloven for 2009, som Nyhedsavisen har fået fat i, fremgår det, at Kulturministeriet vil skære 12 millioner kroner i støtten til i alt otte zoologiske haver og akvarier. Det drejer sig om København, Odense og Aalborg Zoo, Danmarks Akvarium, Randers Regnskov, Nordsøen Oceanarium, Givskud Zoo og KattegatCentret. (…)Om pengene betales over skatten eller ved indgangen burde være ligegyldigt. Pengene skal betales alligevel. Men når det kommer til stykket, så er det ikke lige meget, for hele bureaukratiet omkring indkrævning og fordeling af pengene er på ingen måde gratis. Men man kan da godt forstå at Zoo er ked af det, for nu skal de til at opkræve pengene selv, og stå med al balladen fra gæsterne. De kan ikke længere få skattevæsenet til at opkræve pengene ved at sende trusselsbreve ud til borgerne i landet. På den anden side, så er det vel rimeligt nok at det er dem, der benytter Zoo, som betaler til Zoo. Det kan være lidt svært at forstå hvorfor den enlige mor, som arbejder som kassedame, skal betale skattekroner, så svenske turister kan få billigere billetter til Zoo. Det er trods alt ikke en menneskeret at gå i Zoo (det bør det i hvert fald ikke være). Det ærgerlige ved denne historie er, at de sparede penge ikke går til skattelettelser. Robin Hood som skurkSkrevet af Leclerc i
Nyhedskommentar
Der er mange historier om Robin Hood, hvilket man kan læse en del om på Wikipedia. Fortolkningerne historierne deler sig groft sagt i 3 kategorier: Den første er at Robin Hood i virkeligheden var en gemen landevejsrøver, den populære version er at han stjal fra de rige og gav til de fattige, men der er også en version, der handler om at han kæmpede mod feudalsystemet, ved at stjæle herremændenes indkrævede skattepenge, og gav dem tilbage til de fattige retmæssige ejere. Specielt de to sidste versioner er lidt tvetydige i de mange forskellige fremstillinger af Robin Hood.
Historien om at han stjæler fra de rige og giver til de fattige, er nok den der er mest udbredt, for det passer i ind i venstrefløjens kram, og de forspilder ikke en chance for at kalde skattelettelser for en omvendt Robin Hood. Der er så mange fejl den udlægning, blandt andet, så er penge i statskassen ikke de fattiges penge (medmindre det er de fattige, der har indbetalt dem). Kæmper Robin Hood derimod for at give skattepengene tilbage til borgerne, så ville han være højrefløjens helt. Åbenbart har Ridley Scott været i gang med en Robin Hood-film, kaldet Nottingham, hvor Robin Hood skulle være skurken. Det spændende bliver om han kommer til at passe ind i en af de tre versioner. Mon ikke det bliver den første, eftersom Sheriffen åbenbart skulle være helten. Om ikke andet, så bliver det interessant at se en anden version af den tvivlsomme heltestatus Robin Hood har på venstrefløjen i dag. Update: Filmen er tilbage på sporet igen med Russel Crowe på rollelisten. Diskoteker ind i kampen mod terrorismeSkrevet af Leclerc i
Diskrimination, Nyhedskommentar
Natsteder og lignende steder skal straffes for at afvise gæster som led i kampen med terrorisme. For vi kan jo ikke have at unge indvandrere bliver terrorister efter at de bliver afvist af det lokale vandingssteder.
Natstederne reagerer bare på deres kunder ønsker, for mange indvandrere på det samme natsted gør, at der kommer færre gæster, som lægger mange penge i baren. Natstedernes diskrimination er bare en synliggørelse af nattelivets gæsters diskrimination. At straffe natstederne vil ikke løse problemet, og at gøre det med begrundelse i kamp mod terror og ekstremisme er tåbeligt. Ingen sygdomme kureres ved at sætte et plaster på. At straffe natstederne for gæsternes racisme i kampen mod ekstremisme, svarer til at sætte et stort flot selvlysende plaster med et billede af Mickey Mouse på armen for at helbrede en hjernesvulst. En "ærgelig" dom i MuhammedsagenSkrevet af Leclerc i
Frihed, Nyhedskommentar Vestre Landsret har netop frikendt Jyllandsposten og dens redaktører for at publicering af Muhammed-tegningerne skulle være æreskrænkende. Nyhedsvisen: Det er meget trist, at landsretten mener, at det er okay at krænke andres ære og nedgøre minoriteter. Vi er meget skuffede, siger trossamfundets pressesekretær, Muhammed NehmeJeg synes også det er trist, at man ikke kan dømmes for at nedværdige og krænke minoriteter ved, at håne deres frontfigurer. Tilhængere af frihed (altså den frihed, som betyder fravær af tvang) er også en minoritet, og den er i høj grad også forfulgt af bedrevidende formynderiske majoriteter, som ikke et sekund holder sig tilbage for at sende politiet efter alle, der ikke er enige. Milton Friedman er i høj grad en af frontfigurerne for denne minoritet, og skaberne af film som Syriana, med George Clooney i en af hovedrollerne, burde ligeledes kunne retsforfølges for deres forhånelser af Friedman og markedskræfterne. Det er jo en krænkelse af alle frihedselskende folk i hele verden. Spøg til side. Man skal selvfølgelig ikke kunne retsforfølges ved at håne tanker, ideer og personer som andre holder af – uanset hvor gode eller dårlige de ideer er. Spørgsmålet er endda om man overhovedet skal kunne restforfølges for at håne eller nedværdige noget eller nogen som helst! Når alt kommer til alt, siger hånen så ikke mere om håneren end om den forhånte? Ytringsfriheden er kun begrænset af ejendomsretten, og det er kun fordi ytringsfrihed er en del af ejendomsretten. Uanset hvor usmagelige og utryk for mangel på pli den første optrykning af Muhammed-tegningerne var, så kan der ikke herske nogen tvivl om, at redaktørerne på Jyllands Posten var i deres gode ret til at trykke tegningerne. Enhver juridisk diskussion bør stoppe her. Mishag og foragt for Jyllands Posten falder også inden for ytringsfriheden, men mordplaner og bomber gør ikke. Forsker vil afsløre kendte danskere som helteSkrevet af Leclerc i
Alternative overskrifter
En ny leg: Find en alternativ og mere passende overskrift på en nyhedsartikel.
Politiken: Kendte danske politikere, efterretningsfolk og tidligere modstandsfolk arbejdede for den amerikanske efterretningstjeneste efter befrielsen af Danmark i 1945, skriver Jyllands-Posten.Som sagt så vil forskeren afsløre navne på danske helte, som har medvirket til et opgør med nazisterne, og som har hjlpet amerikanerne med at holde styr på hvad sovjetunionen lavede. I min bog da er det helt ubetinget heltegerninger, for USA har altid været en ubetinget forkæmper for Danmarks frihed og selvstændighed, noget som hverken nazister eller kommunister har været, tværtimod. Det ville glæde mig, at kende navne på de personer, der har medvirket til USA’s beskyttelse af landet, så jeg kan hylde dem. Men når man taler om helte, så synes jeg det er vigtigt at de selv får lov til at bestemme om de vil stå frem eller ej. Update: Socialdemokraten H. C. Hansen, major Svend Truelsen og professor Erik Husfeldt er åbenbart blandt heltene. DUF kræver 16-års valgretSkrevet af Kian Conteh i
Nyhedskommentar, Samfund Overskriften i aviserne er godt nok ”Ungdommen kræver 16-års valgret”, men det er ikke helt sandt, for DUF har ikke taleret på ungdommens vegne. DUF er organisationen, der deler tipsmidlerne ud, og alle organisationer der vil være med til at bestemme hvordan det skal gøres er medlemmer. Ikke underligt har venstrefløjens politiske ungdomsorganisationer slået sig sammen med nogle upolitiske organisationer, som spejdere og andet, og bestemt at DUF skal gå ind for 16-års valgret.En lavere valgretsalder vil gøre vores samfund mere demokratisk, mener DUFs formand Martin Justesen.Formålet med valgsystemet er ikke, at gøre alting mere demokratisk, men at gøre samfundet mere retfærdigt. At kunne stemme er en ganske alvorlig ting, for man er med til at bestemme ganske meget over andre menneskers liv, og det kræver man kan tage et ansvar og forstå nogle ting – og det kan man ikke forvente af 16-årige. 18-årige og 20-årige har svært nok ved det, så hvorfor skulle man tro at 16-årige er gode til det? Hvorfor ikke 14-årige når nu vi er i gang? DUF kommer med en lang række eksempler på andre ting en 16-årig har lov til: Dyrke sex, arbejde, betale skat, komme i fængsel og så videre. DUF har bare ikke forstået at stemmeret er meget mere alvorlig end alle de ting de remser op. Alle eksemplerne går på ting, som de 16-årige kan bestemme om sig selv, men når man stemmer, så bestemmer man også over alle andre. Jeg synes det siger en helt masse om DUF, at de på den måde negligerer vigtigheden og ikke mindst alvorligheden af stemmeretten. Hornsleth – Danmarks eneste kunstnerSkrevet af Leclerc i
Nyhedskommentar Med min sparsomme viden om kunst vil jeg vove den påstand at Kristian von Hornsleth er den eneste nulevende danske kunstner – alle andre laver bare udsmykning. Jeg har også billeder (skaberen af dem kalder sig sikkert kunstner) på væggene i mit hjem, men de er alle sammen dekorative, og er med til at gøre mit hjem til et dejligt sted at være, og tak til ”kunstneren” for det. Hornsleths billeder kan jeg ikke fordrage; jeg synes de er grimme. Men som kunstner formår han at udstille nogle sammensætninger og modsætninger, som nødvendigvis må sætte tanker i gang. Andre wannabe-kunstnere, som ham guldfiskeblender kannibalen forsøger bare at provokere, og ikke andet. At bryde tabuer for at bryde tabuer er ikke interessant. At selvudnævnte højkulturelle personligheder smider penge efter ham gør det ikke bedre. Hornsleth er i en helt anden kaliber. Han forsøger i mine øjne at skabe nogle kontraster mellem folks egne forestillinger om godt og ondt. Dét er spændende. Hans seneste påfund om at sælge våbenaktier som kunst, hvor profitten skal gavne nødhjælporganisationer og andre fredsfremmende projekter, er intet mindre end genialt. Kristian von Hornsleth sælger nu 100 bemalede og signerede aktier (70x100 cm) ' til et nystiftet selskab som spekulerer i klyngebomber, atomvåben, miner, ubåde, private hære og »andet dødbringende isenkram«, som det hedder i en pressemeddelelse.Jeg hæfter mig ved at han siger ”dilemmaer” og ikke ”problemer.” Jeg aner intet om Hornsleths politiske tilhørsforhold eller hvad hans holdninger er til markedet, men han formår alligevel at få folk med vidt forskellige udgangspunkter til stille en helt masse spørgsmål ved egne og andres synspunkter om den virkelige verden. ER markedet ondt? Er våbenhandlere onde hvis de tjener penge til velgørenhed? Nøjagtigt det samme formåede han at gøre da han fik afrikanske landsbyer til at tage navneforandring for en ged. Hornsleth er genial, men han laver møjgrimme billeder. Andre ”kunstnere”, der prøver at male deres indre dæmoner kan gå hjem og tage en tudekiks, for de når ikke Hornsleth til sokkeholderne. Se projektet på Hornsleths egen hjemmeside. Ny kræftbehandling – bare ikke i DanmarkSkrevet af Leclerc i
Nyhedskommentar, Samfund Berlingske og JP beretter om at der er kommet en ny mere effektiv og sikrere måde at behandle kræft på, men behandlingen findes ikke i Danmark.Han anslår, at 15 pct. af de danske kræftpatienter umiddelbart ville have glæde af partikelterapi (…) I dag viser beregninger, at ca. 30 pct. af børn behandlet med traditionel stråleterapi vil udvikle ny kræftsygdom inden for 10-20 år som følge af behandlingen. Med partikelterapi er risikoen reduceret til under to pct.Regeringen har ikke taget skattekroner fra andre vigtige formål i samfundet, som veje, hjemmehjælp og kørselsfradrag til at kunne købe udstyret til effektiv kræftbehandling. Når al sygdomsbehandling betales og prioriteres af statens bureaukrater og populistiske folkevalgte, så kommer det ikke som nogen overraskelse, at sådan en ny og dyr behandling ikke kommer til landet. Ingen har mulighed for at få behandlingen, og det bliver ikke anderledes af at et par læger i artiklen har sendt 10 danske patienter til udlandet for at få behandlingen. Når behandlingen ikke findes i det danske politiske sundhedssystem, så vil der ikke være ret mange, der får behandlingen. Man kunne med rette spørge hvorfor det er så tvingende nødvendigt for staten at prioritere hospitalsudstyr sammen med kulturstøtten. Men historien bringer også en anden problemstilling på banen, for behandlingen koster mellem en og halvanden million kroner pr patient, og det er ganske dyrt. I det danske system er det princippet at alle skal kunne får den bedste tilgængelige behandling; politikerne glemmer bare at sige ”tilgængelig” når de taler om sundhed. Problemet er nemlig at hvis en patient mare får en halv procents øget chance for at overleve sin sygdom, så skal de have behandlingen, men det er der bare ikke råd til. Problemet løses med at de dyre behandlinger ikke findes i Danmark og hvis de gør, så er der lange ventelister. Den løsning kaldes rationering. Når staten betaler for sygdomsbehandling og folk bare kan henvende sig, så er det nødvendigt med rationering. Hvis ikke man rationerede, så ville sundhedssystemet æde alle skatteindtægterne og mere til, og det går naturligvis ikke. Problemet med at behandlingerne prioriteres sammen med boligstøtte og vedligehold af jernbanerne kan let løses ved at privatisere hospitalerne og lade den offentlige sygesikring købe ydelser til borgerne. Så kan de private hospitaler tage ud og hente penge på kapitalmarkederne når de har lyst, så de kan købe det nødvendige udstyr. Ingen unødvendig bureaukrati eller populisme involveret. Problemet med størrelsen af sundhedsbudgetterne kan løses gradvist at lade de rigeste familier betale for deres egen behandling, og delvist ved at politikerne beslutter sig for åbent at afgrænse hvilke behandlinger staten vil garantere danskerne skal have adgang til uanset deres økonomiske situation. Det sidste bliver lidt svært, for det er ganske upopulært, men øvelsen sker alligevel af bagveje, se bare hvordan sundhedsministeren sylter problemerne i artiklen: »Jeg har stor forståelse for ønsket, men det er utroligt dyrt,« siger han.Hvor er kræftens bekæmpelse i sådan en sag? Nå ja, de er ude og slå rygere i hovedet med ligegyldige rapporter. De vil dø for profeten - giv dem en håndSkrevet af Leclerc i
Nyhedskommentar
I Pakistan er de åbenbart igen blevet gale over Jyllands-Postens tegninger og demonstranter er igen på gaden.
Politiken: den pakistanske regering har en måned til at udvise den danske og hollandske ambassadør og hjemkalde de pakistanske ambassadører fra de to lande. Nyhedsavisen: - Vi vil dø for profeten, råbte folkemængden igen og igen.Hvis de virkelig mener det, så synes jeg da vi skal give dem en hjælpende hånd. Tåber som dem er netop årsagen til, at der bliver set skævt til alle andre fornuftige og fredelige muslimer verden over. På en måde er det lidt tamt, at de kun kan samle 4-5000 vrede mennesker i en by med 12 millioner indbyggere. Kvindelige ledere eksporteres fra Danmark til NorgeSkrevet af Kian Conteh i
Ligestilling, Nyhedskommentar, Økonomi og penge JyllandsPosten: Siden 1. januar 2008 har de norske børsnoterede virksomheder skullet have 40 procent kvinder omkring bestyrelsesbordene for ikke at risikere tvangsopløsning.Det her er jo på ingen måde nogen overraskelse, tværtimod så er det udtryk for, at danske kvinder stormer frem gennem ledelsesrækkerne, og nu får lov til at træde deres barnesko som norske bestyrelsesmedlemmer. Med det skrækkelige lovindgreb de har gjort i Norge i et desperat forsøg på ensrette kønnene, som de kalder ligestilling, har de Norge effektivt sænket baren for hvor mange kompetencer bestyrelsesmedlemmer skal have. Derfor er det helt åbenlyst, at de norske firmaer kigger til Danmark, hvor der opbygget en kæmpe underskov af karrierekvinder, som står højt på trappen til bestyrelseslokalerne. »De valgte mig på grund af min profil og min erfaring. Mit køn er bare et af parametrene. Der er ingen kvinder, der får en bestyrelsespost uden at være dygtige«, siger hun [Helle Trap Friis].De er ganske sikkert alle meget dygtige, men det er ikke ensbetydende med at alle er dygtige nok til at få bestyrelsesposter, hvis ikke kønnet var en parameter. Jeg kan på ingen måde se hvorfor kønnet skulle være en parameter i bestyrelseslokalet, hvis ikke loven sagde det. Men der er ingen grund til bekymring. De norske virksomheder får nu dårligere bestyrelser, hvilket gør det lettere for danske virksomheder at konkurrere, og Danmark får uddannet mange kvindelige ledere til at blive bestyrelsesmedlemmer ved at give dem erfaringer, hurtigere end de ellers ville have fået dem. Det er som en fodboldkamp mellem Norge og Danmark, hvor nordmændene starter med at score to selvmål. Tak Norge! Saddam havde ingen forbindelse til al-Qaeda… So what?Skrevet af Kian Conteh i
Irak, Nyhedskommentar Politiken rapporterer: I Pentagon-rapporten hedder det, at Saddam Husseins regime havde forbindelser til regional og global terrorisme, og at statsterrorisme blev et rutinemiddel for statsmagten.So what? Der var ingen direkte forbindelse, men hvad så med den indirekte? Det vides med sikkerhed at kendte al-Qaeda rejste frit i Irak, og at der blev holdt møder. Det er selvfølgelig ikke i sig selv kriminelt, men gad vide hvad de holdt møde om? Vi ved jo også alle sammen, at så længe terroren kun gik ud over den irakiske civilbefolkning, og hele Mellemøsten kun blev holdt i et jerngreb af frygt for Saddam, så gør det jo ikke noget. Det er jo bare arabere det går ud over… At påpege, at der ikke var nogen direkte forbindelse mellem Saddam og al-Qaeda, selvom Bush og Cheney har udtalt det, er ligegyldigt, hvis ikke misvisende. Uanset hvor tåbelig titlen på den overordnede kamp er, så hedder den ”War on terror” og ikke ”War on al-Qaeda”. Selv hvis man ikke havde formuleret en krig mod terror, så var det stadig en god idé at afsætte Saddam, på baggrund af hans manglende samarbejde med det internationale samfund – men det er også den begrundelse den danske regering vil vedtaget deltagelsen i koalitionen på i Folketinget – en detalje, men nu skal vi ikke ødelægge en god historie med fakta. Sexarbejdernes Interesseorganisation ønsker Green-cardSkrevet af Leclerc i
Frihed, Nyhedskommentar ![]() EkstraBladet:I første omgang handler det om sexarbejdere fra EU, men på sigt mener foreningen også at sexarbejdere fra Afrika og Asien kan få arbejdstilladelse som kvalificeret arbejdskraft eller såkaldt greencard.Nu skal jeg ikke gøre mig forestillinger om at Sexarbejdernes Interesseorganisation har fået ideen fra det indlæg jeg skrev her på bloggen for 4 dage siden. Jeg kan jo kun håbe at jeg har bidraget, men under alle omstændigheder, så kan jeg kun erklære mig helt enig i det de foreslår. Netop fordi vi taler om en dansk interesseorganisation, synes jeg det er helt fantastisk at de også tænker på de udlændinge, der kommer til landet som prostituerede: 'Vi er jo ikke så vilde med, at få mange udenlandske sexarbejde til landet, for så bliver der kamp om kunderne. Men det er vigtigt, at få fjernet den der forestilling om, at alle er ufrivillige ofre eller sexslaver, der er tvunget ind i faget, og det er derfor, vi mener at man skal kunne søge arbejdstilladelse, siger Susanne.Jeg tror ikke at frivillige udenlandske prostituerede vil være det store problem for danske prostituerede. Både på TheHumanStain og En luders dagbog skriver de ofte om at forholdet mellem den prostituerede og kunden også kan handle om omsorg. Og ligesom med den polske håndværker, kan kommunikationen være svær med en udlænding, der lige er kommet til landet. Men når det er sagt, så er Sexarbejdernes Interesseorganisations ønske om at rense markedet for ufrivillige ofre og sexslaver helt reel og agtværdig. Jeg kan ikke se hvordan man effektivt kan gøre det uden at oversvømme markedet med frivillige udenlandske prostituerede. At det så samtidigt er et udfald mod rufferiforbuddet, er heller ikke så dårligt. Jeg vil bare ønske held og lykke med projektet. Sæt Grønland og Færøerne stolen for dørenSkrevet af Leclerc i
Nyhedskommentar, Økonomi og penge Røster om selvstændighed hører vi ofte fra Færøerne, og nu tager det grønlandske selvstyre skridt mod selvstændighed efter et møde med Fogh. Det har åbenbart skabt en del furore, at Fogh mener at Danmark og Grønland skal dele olieindtægterne ligeligt, og det er kun indtil Danmarks indtægter balancerer bloktilskuddet på tre milliarder kroner.Jeg kan udmærket forstå, at der på Grønland og Færøerne kan være et ønske om selvstændighed, men når selvstændigheden bliver udskudt på grund af bloktilskud fra Danmark, og de venter først vil løsrive sig hvis de finder olie, så falder kæden af. Rigsfællesskabet skulle gerne være mere end en midlertidig økonomisk løsning. Jeg vil mægtigt gerne bevare Grønland og Færøerne sammen med Danmark, selvom det koster masser af bloktilskud, men det må være et gensidigt forhold. Danmark burde sætte dem stolen for døren. Enten forkastes alle ambitioner om selvstændighed de næste hundrede år, og Grønland og Færøerne bliver på alle måder en 6. og 7. region i Danmark, hvor alle olieindtægter tilfalder den danske statskasse. Alternativt træder Danmark ud af Rigsfællesskabet med øjeblikkelig virkning, og så kan de sejle deres egen sø i fuld selvstændighed med al den olie de måske eller måske ikke har. Den nuværende ordning er helt utålelig. Grønland og Færøerne har deres egenart, og den skal de selvfølgelig bevare. Der er masser af dansksindede grønlændere og færinger, og dem skal vi bakke op om med den hjælp de har brug for. Men er det ikke den generelle holdning deroppe, og flertallet bare sidder på hænderne og venter på olien, så er det rent og skært snylteri. Hvis nogen kun ønsker at være sammen med mig for at snylte på mig, og derefter giver mig fingeren når de har overskud, så er det ikke et venskab jeg ønsker at tage del i. Lad befolkningerne på Færøerne og Grønland bestemme. Enten bliver de fuldgyldig del af den danske stat indtil år 2100 med alle de rettigheder det medfører, eller også bliver de fuldt ud selvstændige fra 2010 med alle de konsekvenser og muligheder det har. Selv hvis Danmark med sikkerhed skal sende penge til både Grønland og Færøerne de næste hundrede år, så ville jeg håbe de fortsat ville være sammen med os. Men jeg gider ikke nassere.
(Side 1 af 3, i alt 51 artikler)
» næste side
View as PDF: Category Nyhedskommentar | This month | Full blog |
SøgningKategorierBlog Administration |
Drives af Serendipity 1.3.1.
Design by Carl Galloway.