Obamas historieforfalskning
Skrevet af Kian Conteh i
Nyhedskommentar, Præsidentvalget i USA
Torsdag d. 22. juli 2010
Der er en gennemgående myte om, at Demokraterne i USA kæmper for de fattige og de sorte hvorimod Republikanerne er for de rige og hvide. I weekenden kolportede DR Udland Obamas spin om, at Republikanerne er de riges parti. Men sandheden er en helt anden. Det var de fattigste stater i USA, der valgte Geroge W. Bush begge gange, hvorimod de rige stater konsekvent pegede på modkandidaterne.Historisk set har det altid været Republikanerne, der har kæmpet for borgerrettighederne. Abraham Lincoln befriede slaverne, Eisenhower gennemførte borgerrettighederne, og begge har til fælles med Martin Luther King Jr. og hans far, at de var republikanere. Derimod var det Demokraterne, der kæmpede for slaveriet og imod borgerrettighederne i Syden.
Ligesom Sin Fein i Nordirland havde IRA som en militær fløj af partiet, så havde demokraterne også deres militære afdeling, som udøvede terrorisme mod både hvide og sorte republikanere. Demokraternes militære fløj er bedre kendt som KKK eller Ku Klux Klan. Den nylige afdøde nestor for det demokratiske Robert Byrd var indtil 1952 et ledende medlem af Ku Klux Klan. I mindetalerne, blev hans tid i KKK affærdige som ungdommelig kådhed, selvom Byrd var i trediverne dengang.
Med Demokraternes senere omfavnelse af socialisme, har de brugt den store pensel til hvidvaskning af partiet, så de kunne indfange de fattige amerikanere, hvor sorte er alt for godt repræsenteret, med letfordøjelige budskaber. Ligesom i Danmark, hvor velbeslåede mennesker stemmer på SF for at lindre den dårlige samvittighed over forræderiet af deres egne idealer, så er det lykkedes Demokraterne at bruge socialismen til, at indfange de såkaldte trust-fund demokrater.
Heldigvis har ikke alle amerikanere svigtet den amerikanske iværksætter- og succeskultur. Efter valget af Obama og hans massive overforbrug af skatteydernes penge, er modstanden begyndt at samle sig i Tea Party-bevægelsen, som Demokraterne ironisk nok desperat forsøger, at brande som en flok racister. YouTube flyder over med videoer, hvor Tea Party deltagerne bortviser modstandere, der foregiver at være racister.
Specielt Republikanerne lytter til Tea Party-bevægelsen, og det er på den baggrund Obamas seneste udfald mod Republikanerne skal ses. Republikanerne er i markant mindretal, og kæmper med Tea Party-bevægelsens støtte med alle parlamentariske midler mod Obama. Det har været en torn i øjet på Obama, som nu føler behov for, at bruge fordomme i udfaldet mod det politiske mindretal. Det gør ikke noget, for sådan er spillets regler, men lidt kritisk journalistik ville nu klæde DR.
Centralbankerne stjæler og påstår vi skal være glade for det
Skrevet af Kian Conteh i
Alternative overskrifter, Statens opgaver, Økonomi og penge
Søndag d. 31. maj 2009
Børsen: Sydbank: Centralbanker har sejret ad helvede til...Altså... Centralbankerne trykker flere penge, så alle eksisterende penge blive mindre værd end de eller ville have været (inflation). Pengene på bankbogen bliver altså mindre værd end de havde været hvis ikke centralbanken trykte flere penge. Hvorfor i alverden er det godt for forbrugerne?
Forbrugerne kan glæde sig over en 0 pct. inflation, mens centralbankerne lader seddelpressen rulle som en sikker opskrift på at skabe inflation.
Åbenbart, så skal man tænke helt anderledes, for sejren består i at prisen ikke stiger, og derfor skal vi alle være glade, for det plejer priserne at gøre. Sagen er bare at uden trykkemaskinerne i centralbankerne, da ville priserne falde. Hvis priserne falder for forbrugerne, så de kan købe mere for deres løn, og er det åbenbart noget skidt, som de skal være glade for at centralbankerne forhindrer.
Børsen: Problemet er ifølge Jacob Graven, at den meget lave inflation risikerer at udvikle sig til et deflations-problem.Men er det nu også helt rigtigt? De sidste 15 år eller mere har computere og andet forbrugseletronik faldet i pris så hurtigt at man ikke skulle se på prisen på modellen når først man havde købt den. En moderne computer kostede ca 10.000 kr for ti år siden, men købte man den, så var den umoderne på få måneder hvor en ny og bedre og hurtigere computer nu var moderne og kostede 10.000 kr. Ikke nok med det, så er prisen på en moderne computer også faldet gennem årerne, så den nyeste model nu koster under 5.000 kr. Altså et markant fald i priserne (deflation), der har gjort at flere har råd til at købe en computer. Har det hæmmet salget af computere? Nej, på ingen måde.
"Hvis priserne generelt falder over en længere periode, vil forbrugere og virksomheder begynde at udskyde forbrug og investeringer i forventning om yderligere prisfald. Dermed kvæles den økonomiske aktivitet," siger Jacob Graven.
Inflation er godt for dem, der låner penge, og skidt for opsparerne (udlånerne). Deflation er skidt for lånerne, men godt for dem, der sparer op og har en god økonomi.
Læs resten af "Centralbankerne stjæler og påstår vi skal være glade for det"
Gratis skolemad til fattige børn
Skrevet af Kian Conteh i
Nyhedskommentar, Samfund
Onsdag d. 28. januar 2009
Endelig kommer Socialdemokraterne og SF med et fornuftigt forslag, der kan opsummeres i: ”Hjælp de fattige, og lad alle andre klare sig selv.”Berlingske: Børn fra fattige hjem skal have gratis skolemad. Socialdemokraterne og SF i København er klar til at forskelsbehandle de københavnske børnefamilier, så folk med en lav hustandsindkomst får betalt skolemaden for deres børn i folkeskolen, mens andre selv må betale de omkring tyve kroner, et måltid i dag koster.Ikke mindre end en fantastisk idé, hvor man nøjes med at hjælpe dem, der har brug for hjælp, og ikke bliver formynderiske overfor alle andre. Mest overraskende er, at det er fuldstændigt i modstrid med alle bærende principper i den universelle velfærdsstat, hvor alle skal have lige meget. Men de velhavendes og velfærdsstatens formynderiske redningsmænd er nær:
Men hos Venstre og de Radikale får forslaget om gratis mad til fattige børn en lunken modtagelse. Venstre er med i budgetforliget, men vil ikke være med til en generel forskelsbehandling. (…) Det er lige så vigtigt for et barn fra en velstillet familie, at han eller hun husker at spise rigtigt. At man kommer fra en god familie betyder ikke nødvendigvis, at man husker at spise den madpakke, mor har stået derhjemme og smurt,« siger Pia Allerslev, kultur- og fritidsborgmester. (…)Man skal høre meget før ørerne falder af, og læse meget før øjnene falder ud, men dette er godt nok utroligt.
»Det at rubricere fattigdom ud fra forældrenes indtægt er uendelig gammeldags socialdemokratisk betontankegang. Fattigdom har mange andre ansigter i dag. Selvom man har en god indtægt, kan der være andre grunde til, at man har brug for hjælp,« siger de Radikales uddannelsesordfører Kasper Johansen
De to liberale partier vil ikke lade velfungerende forældre have ansvaret for deres egne børn. Hvis ikke alle skal have hjælp, så skal ingen have hjælp. Sikke noget sludder. Jeg vil hjertens gerne hjælpe familier, der ikke har ressourcer nok selv; jeg vil ligefrem mene at de bør få hjælp hvis det er nødvendigt, men jeg vil på ingen måde hjælpe velfungerende og velstillede forældre med noget de udmærket kan klare selv. Det er fuldstændigt moralsk forkasteligt at fratage de forældre ansvaret for deres børn, når de sagtens kan forvalte det ansvar selv. Det vil være at belønne en negativ adfærd, hvor det mere gælder om at rage andre folks penge til sig, end det gælder om at forsøge sig selv og tage ansvar for sig og sine, så godt man nu kan.
De Radikale sætter dog prikken på i’et, når de påstår folk med masser af ressourcer og høje indtægter godt kan være fattige. Det kan godt være, at man med specielle briller på kan sige at sådanne personer kan være fattige, men det er ikke en type fattigdom, der fortjener at blive afhjulpet af offentlige kroner. Jeg vil i hvert fald ikke være med til det. Hvis høj indkomstfamilier ikke kan få pengene til at række til at børnene kan få frokost hver dag, så er det fordi deres prioriteringer er helt ude i skoven. De skal ikke hjælpes til fortsat, at prioritere komplet tåbeligt og ansvarsløst. Hvis politikere understøtter sådan en adfærd, så er det politikerne, der er tåbelige og ansvarsløse, og det kan borgerne ikke være tjent med. Endnu mindre kan de familier, der oprigtigt har problemer være tjent med ansvarsløse politikere.
Hjælp de svage og ikke de stærke!
Jalving om ondt og godt i Afghanistan
Skrevet af Kian Conteh i
Frihed, Nyhedskommentar
Søndag d. 28. december 2008
Mikael Jalving: Det er naturligvis alt sammen meget kompliceret – militært, politisk, økonomisk. Men hvis piger skal myrdes for at gå i skole, så bliver det hele lige pludselig meget enkelt.
De danske soldater i Afghanistan er helte i ordets fineste betydning, og de bør hyldes som så!
Forsvar vil sende topprofessionelle soldater i krig
Skrevet af Kian Conteh i
Alternative overskrifter, Irak, Statens opgaver
Torsdag d. 6. november 2008
Denne alternative overskrift dækker over hel to lignende artikler på Avisen.dk, Forsvar vil sende civile i krig og Konservative klar til at sende civile i krig . Begge artikler er næsten enslydende, så de må have manglet noget indhold den dag.Sagen går udspringer af programmet De Falske Soldater, som blev vist onsdag aften på DR, som også har postet en artikel om udesndelsen. Hele miseren handler om at den nye forsvarschef Tim Sloth Jørgensen leger med tanken om at bruge private soldater til at løse opgaver i de konfliktområder Danmark er involveret i.
I programmet siger de at de private sikkerhedsfolk ikke er rigtige soldater, men de bærer våben og er med i krigen, og at det har givet USA mange problemer. Udsagnet giver bare ikke helt mening, for hvad er rigtige soldater? Sikkerhedsfolkene har et klart tilhørsforhold, i og med de er hyret af en stat. De udfører farlige opgaver for staten, præcis som andre soldater, og ikke med det, så er mange af dem uddannet som ”rigtige” soldater. Måske er de rigtige soldater! De private firmaer har helt sikkert givet problemer, men om det er mange i forhold til hvad ”rigtige” soldater giver af problemer, er et åbent spørgsmål. Problemet er nok også blandet sammen med at meget af arbejdet i Irak i de første år, har fungeret ved at man har smidt en masse penge efter et problem og håbet på at det forsvandt. Sådan virker verden ikke, og det har i hvert fald USA efterhånden lært.
I det hele taget sammenligner programmet de private soldater på et helt forkert grundlag. Sammenligningen skal være med almindelige soldater i en krigszone, og ikke med butiksvagter i AmagerCenteret. Et eksempel fra programmet er sagen fra Abu Graib, hvor private firmaer også var involveret, som om de var årsagen. Dem, det er dømt i sagen er altså almindelige militærfolk.
Sagen om Blackwater er meget speget. I programmet fortælles det at de dræbte 11 og sårede 14. Noget senere i udsendelsen får vi fortalt at 14 var ubevæbnede. Der var altså 11 bevæbnede, som gemte sig blandt civile. Udsendelsen viser også direktøren i Blackwater, Erik Prince, der siger at aktionen var en succes, men de viser kun halvdelen af udsagnet. Blackwater er ansat til at beskytte civile ansatte i Irak, og det har de gjort til perfektion. Kort og godt: De private firmaer gør hvad de bliver hyret til. Lur mig om de almindelige soldater ikke også løser den opgave de har fået tildelt.
Det er klart, at der er en udfordring i og med private soldater er et forholdsvist nyt fænomen i retsstater, men som Tim Sloth Jørgensen prøver at sige, så er det ikke umuligt. Private soldater burde være underlagt den lovgivning, som deres arbejdsgivere arbejder under. Laver de forbrydelser, så er det en militærdomstol, der klarer sagen. Det burde ikke være noget problem, selvom det er udlændinge, der hyres gennem sikkerhedsfirmaet.
Programmet påpeger korrekt nok, at det her er et spørgsmål om hvad der kan privatiseres, og hvad der bør være en statslig opgave. Jeg kan ikke se hvordan det udelukkende kan være en statslig opgave at udføre en krig, eller lave sikkerhed i krigszoner. Så længe det er stater, der hyrer firmaerne, så er det staten, der har det endelige ansvar for dem. Arbejde kan uddelegeres og udliciteres; ansvar kan ikke.
Våbenstramninger forhindrer ikke skolemassakrer
Skrevet af Kian Conteh i
Nyhedskommentar
Onsdag d. 24. september 2008
Dagen har runget med nyheden om skolemassakren i Finland, og danske journalister falder nærmest over hinanden for, at forklare hvordan Finlands afslappede holdning til skydevåben er skyld i massakren. De tager alle sammen fuldstændigt for givet, at en strammere våbenlovgivning ville have forhindret massakren, og man kan nærmest høre deres forundring over at finnerne ikke har indset det for lang tid siden.Problemet er bare, at våbenlovgivningen absolut intet har at gøre med om skolemassakrer sker eller ej, hvilket Penn & Teller på fyldig vis har påvist. En strammere våbenlovgivning kan højest gøre det sværere for ofrene at forsvare sig mod galninge. Skal man overhovedet gøre noget for at forhindre skolemassakrer, så er det et spørgsmål om, at tage bedre hånd om galningene – på den ene eller den anden måde! Det er på ingen måde let, men derfor hjælper det ikke noget at lave en panikløsning, som forudseligt ikke vil gøre det fjerneste ved problemet.
Dermed ikke sagt, at der ikke er gode argumenter for en stram våbenlovgivning, for det er der bestemt. Der er hele situationen omkring at hvis skydevåben er let tilgængelige i enhver situation, så vil de også blive brugt i flere situationer, uanset om det er nødvendigt eller ej. Det uddybede jeg på i artiklen om Devin LaSalle, der blev skudt i ryggen på vej væk fra sit formodede gerningssted.
Sagen er at debatten om våbenkontrol er der kun to reelle muligheder, og ingen plads til mellemting mellem de to. Enten har alle til hver en tid ret til at bære skydevåben, eller også skal ingen overhovedet have ret til skydevåben, medmindre de opbevares adskilt og aflåst. Der kan ikke være nogen mellemvej. I den første situation bliver det muligt for lovlydige borgere at forsvare sig mod bevæbnede kriminelle, og i den anden er det ikke nødvendigt for lovlydige borgere at beskytte sig mod bevæbnede kriminelle, for politiet vil have let ved at fange bevæbnede kriminelle og straffe dem hårdt.
Enhver mellemvej er umulig, hvilket mange amerikanske delstater er beviser på, og da finnerne sikkert ikke vil opgive deres våben, så er det også den vej Finland går, til skade for alle normale og lovlydige mennesker. I Danmark har skydevåben ikke mere funktion, end at de kan adskilles og aflåses, så derfor kan det totale våbenforbud fungere, hvis altså politiet gjorde lidt mere ud af at fange ulovlige skydevåben.
En "ærgelig" dom i Muhammedsagen
Skrevet af Leclerc i
Frihed, Nyhedskommentar
Torsdag d. 19. juni 2008
Vestre Landsret har netop frikendt Jyllandsposten og dens redaktører for at publicering af Muhammed-tegningerne skulle være æreskrænkende. Nyhedsvisen: Det er meget trist, at landsretten mener, at det er okay at krænke andres ære og nedgøre minoriteter. Vi er meget skuffede, siger trossamfundets pressesekretær, Muhammed NehmeJeg synes også det er trist, at man ikke kan dømmes for at nedværdige og krænke minoriteter ved, at håne deres frontfigurer.
Tilhængere af frihed (altså den frihed, som betyder fravær af tvang) er også en minoritet, og den er i høj grad også forfulgt af bedrevidende formynderiske majoriteter, som ikke et sekund holder sig tilbage for at sende politiet efter alle, der ikke er enige. Milton Friedman er i høj grad en af frontfigurerne for denne minoritet, og skaberne af film som Syriana, med George Clooney i en af hovedrollerne, burde ligeledes kunne retsforfølges for deres forhånelser af Friedman og markedskræfterne. Det er jo en krænkelse af alle frihedselskende folk i hele verden.
Spøg til side. Man skal selvfølgelig ikke kunne retsforfølges ved at håne tanker, ideer og personer som andre holder af – uanset hvor gode eller dårlige de ideer er. Spørgsmålet er endda om man overhovedet skal kunne restforfølges for at håne eller nedværdige noget eller nogen som helst! Når alt kommer til alt, siger hånen så ikke mere om håneren end om den forhånte?
Ytringsfriheden er kun begrænset af ejendomsretten, og det er kun fordi ytringsfrihed er en del af ejendomsretten.
Uanset hvor usmagelige og utryk for mangel på pli den første optrykning af Muhammed-tegningerne var, så kan der ikke herske nogen tvivl om, at redaktørerne på Jyllands Posten var i deres gode ret til at trykke tegningerne. Enhver juridisk diskussion bør stoppe her. Mishag og foragt for Jyllands Posten falder også inden for ytringsfriheden, men mordplaner og bomber gør ikke.
DUF kræver 16-års valgret
Skrevet af Kian Conteh i
Nyhedskommentar, Samfund
Søndag d. 25. maj 2008
Overskriften i aviserne er godt nok ”Ungdommen kræver 16-års valgret”, men det er ikke helt sandt, for DUF har ikke taleret på ungdommens vegne. DUF er organisationen, der deler tipsmidlerne ud, og alle organisationer der vil være med til at bestemme hvordan det skal gøres er medlemmer. Ikke underligt har venstrefløjens politiske ungdomsorganisationer slået sig sammen med nogle upolitiske organisationer, som spejdere og andet, og bestemt at DUF skal gå ind for 16-års valgret.En lavere valgretsalder vil gøre vores samfund mere demokratisk, mener DUFs formand Martin Justesen.Formålet med valgsystemet er ikke, at gøre alting mere demokratisk, men at gøre samfundet mere retfærdigt. At kunne stemme er en ganske alvorlig ting, for man er med til at bestemme ganske meget over andre menneskers liv, og det kræver man kan tage et ansvar og forstå nogle ting – og det kan man ikke forvente af 16-årige. 18-årige og 20-årige har svært nok ved det, så hvorfor skulle man tro at 16-årige er gode til det? Hvorfor ikke 14-årige når nu vi er i gang?
- Vi mener, at alle unge har holdninger. Men mange føler sig distanceret til det etablerede politiske system. Hvis 16 års valgret blev en realitet, ville det udvikle vores demokrati og samtidig give unge et skud politisk selvværd og indflydelse, siger Martin Justesen.
DUF kommer med en lang række eksempler på andre ting en 16-årig har lov til: Dyrke sex, arbejde, betale skat, komme i fængsel og så videre. DUF har bare ikke forstået at stemmeret er meget mere alvorlig end alle de ting de remser op. Alle eksemplerne går på ting, som de 16-årige kan bestemme om sig selv, men når man stemmer, så bestemmer man også over alle andre.
Jeg synes det siger en helt masse om DUF, at de på den måde negligerer vigtigheden og ikke mindst alvorligheden af stemmeretten.
Hornsleth – Danmarks eneste kunstner
Skrevet af Leclerc i
Nyhedskommentar
Tirsdag d. 13. maj 2008
Med min sparsomme viden om kunst vil jeg vove den påstand at Kristian von Hornsleth er den eneste nulevende danske kunstner – alle andre laver bare udsmykning. Jeg har også billeder (skaberen af dem kalder sig sikkert kunstner) på væggene i mit hjem, men de er alle sammen dekorative, og er med til at gøre mit hjem til et dejligt sted at være, og tak til ”kunstneren” for det. Hornsleths billeder kan jeg ikke fordrage; jeg synes de er grimme. Men som kunstner formår han at udstille nogle sammensætninger og modsætninger, som nødvendigvis må sætte tanker i gang.
Andre wannabe-kunstnere, som ham guldfiskeblender kannibalen forsøger bare at provokere, og ikke andet. At bryde tabuer for at bryde tabuer er ikke interessant. At selvudnævnte højkulturelle personligheder smider penge efter ham gør det ikke bedre.
Hornsleth er i en helt anden kaliber. Han forsøger i mine øjne at skabe nogle kontraster mellem folks egne forestillinger om godt og ondt. Dét er spændende. Hans seneste påfund om at sælge våbenaktier som kunst, hvor profitten skal gavne nødhjælporganisationer og andre fredsfremmende projekter, er intet mindre end genialt.
Kristian von Hornsleth sælger nu 100 bemalede og signerede aktier (70x100 cm) ' til et nystiftet selskab som spekulerer i klyngebomber, atomvåben, miner, ubåde, private hære og »andet dødbringende isenkram«, som det hedder i en pressemeddelelse.Jeg hæfter mig ved at han siger ”dilemmaer” og ikke ”problemer.” Jeg aner intet om Hornsleths politiske tilhørsforhold eller hvad hans holdninger er til markedet, men han formår alligevel at få folk med vidt forskellige udgangspunkter til stille en helt masse spørgsmål ved egne og andres synspunkter om den virkelige verden. ER markedet ondt? Er våbenhandlere onde hvis de tjener penge til velgørenhed?
Aktierne eller kunstværkerne koster hver 20.000 kroner og er juridisk set et gyldigt aktiebevis, der giver adgang til en årlig generalforsamling i det ny selskab, hvor Kristian von Hornsleth er administrerende direktør.
Selskabet skal stille skarpt på et af den frie markedsøkonomis moralske dilemmaer, forklarer kunstneren.
Nøjagtigt det samme formåede han at gøre da han fik afrikanske landsbyer til at tage navneforandring for en ged. Hornsleth er genial, men han laver møjgrimme billeder. Andre ”kunstnere”, der prøver at male deres indre dæmoner kan gå hjem og tage en tudekiks, for de når ikke Hornsleth til sokkeholderne.
Se projektet på Hornsleths egen hjemmeside.
Ny kræftbehandling – bare ikke i Danmark
Skrevet af Leclerc i
Nyhedskommentar, Samfund
Søndag d. 11. maj 2008
Berlingske og JP beretter om at der er kommet en ny mere effektiv og sikrere måde at behandle kræft på, men behandlingen findes ikke i Danmark.Han anslår, at 15 pct. af de danske kræftpatienter umiddelbart ville have glæde af partikelterapi (…) I dag viser beregninger, at ca. 30 pct. af børn behandlet med traditionel stråleterapi vil udvikle ny kræftsygdom inden for 10-20 år som følge af behandlingen. Med partikelterapi er risikoen reduceret til under to pct.Regeringen har ikke taget skattekroner fra andre vigtige formål i samfundet, som veje, hjemmehjælp og kørselsfradrag til at kunne købe udstyret til effektiv kræftbehandling.
Når al sygdomsbehandling betales og prioriteres af statens bureaukrater og populistiske folkevalgte, så kommer det ikke som nogen overraskelse, at sådan en ny og dyr behandling ikke kommer til landet. Ingen har mulighed for at få behandlingen, og det bliver ikke anderledes af at et par læger i artiklen har sendt 10 danske patienter til udlandet for at få behandlingen. Når behandlingen ikke findes i det danske politiske sundhedssystem, så vil der ikke være ret mange, der får behandlingen. Man kunne med rette spørge hvorfor det er så tvingende nødvendigt for staten at prioritere hospitalsudstyr sammen med kulturstøtten.
Men historien bringer også en anden problemstilling på banen, for behandlingen koster mellem en og halvanden million kroner pr patient, og det er ganske dyrt. I det danske system er det princippet at alle skal kunne får den bedste tilgængelige behandling; politikerne glemmer bare at sige ”tilgængelig” når de taler om sundhed. Problemet er nemlig at hvis en patient mare får en halv procents øget chance for at overleve sin sygdom, så skal de have behandlingen, men det er der bare ikke råd til. Problemet løses med at de dyre behandlinger ikke findes i Danmark og hvis de gør, så er der lange ventelister. Den løsning kaldes rationering.
Når staten betaler for sygdomsbehandling og folk bare kan henvende sig, så er det nødvendigt med rationering. Hvis ikke man rationerede, så ville sundhedssystemet æde alle skatteindtægterne og mere til, og det går naturligvis ikke.
Problemet med at behandlingerne prioriteres sammen med boligstøtte og vedligehold af jernbanerne kan let løses ved at privatisere hospitalerne og lade den offentlige sygesikring købe ydelser til borgerne. Så kan de private hospitaler tage ud og hente penge på kapitalmarkederne når de har lyst, så de kan købe det nødvendige udstyr. Ingen unødvendig bureaukrati eller populisme involveret.
Problemet med størrelsen af sundhedsbudgetterne kan løses gradvist at lade de rigeste familier betale for deres egen behandling, og delvist ved at politikerne beslutter sig for åbent at afgrænse hvilke behandlinger staten vil garantere danskerne skal have adgang til uanset deres økonomiske situation. Det sidste bliver lidt svært, for det er ganske upopulært, men øvelsen sker alligevel af bagveje, se bare hvordan sundhedsministeren sylter problemerne i artiklen:
»Jeg har stor forståelse for ønsket, men det er utroligt dyrt,« siger han.Hvor er kræftens bekæmpelse i sådan en sag? Nå ja, de er ude og slå rygere i hovedet med ligegyldige rapporter.
»Derfor skal det tænkes ind i en større sammenhæng, hvor vi ser på, hvordan vi får mest sundhed for pengene, og hvad værdien er af at købe anlægget selv.«
Sexarbejdernes Interesseorganisation ønsker Green-card
Skrevet af Leclerc i
Frihed, Nyhedskommentar
Søndag d. 9. marts 2008
EkstraBladet:I første omgang handler det om sexarbejdere fra EU, men på sigt mener foreningen også at sexarbejdere fra Afrika og Asien kan få arbejdstilladelse som kvalificeret arbejdskraft eller såkaldt greencard.Nu skal jeg ikke gøre mig forestillinger om at Sexarbejdernes Interesseorganisation har fået ideen fra det indlæg jeg skrev her på bloggen for 4 dage siden. Jeg kan jo kun håbe at jeg har bidraget, men under alle omstændigheder, så kan jeg kun erklære mig helt enig i det de foreslår.
Netop fordi vi taler om en dansk interesseorganisation, synes jeg det er helt fantastisk at de også tænker på de udlændinge, der kommer til landet som prostituerede:
'Vi er jo ikke så vilde med, at få mange udenlandske sexarbejde til landet, for så bliver der kamp om kunderne. Men det er vigtigt, at få fjernet den der forestilling om, at alle er ufrivillige ofre eller sexslaver, der er tvunget ind i faget, og det er derfor, vi mener at man skal kunne søge arbejdstilladelse, siger Susanne.Jeg tror ikke at frivillige udenlandske prostituerede vil være det store problem for danske prostituerede. Både på TheHumanStain og En luders dagbog skriver de ofte om at forholdet mellem den prostituerede og kunden også kan handle om omsorg. Og ligesom med den polske håndværker, kan kommunikationen være svær med en udlænding, der lige er kommet til landet.
Men når det er sagt, så er Sexarbejdernes Interesseorganisations ønske om at rense markedet for ufrivillige ofre og sexslaver helt reel og agtværdig. Jeg kan ikke se hvordan man effektivt kan gøre det uden at oversvømme markedet med frivillige udenlandske prostituerede.
At det så samtidigt er et udfald mod rufferiforbuddet, er heller ikke så dårligt. Jeg vil bare ønske held og lykke med projektet.
Sæt Grønland og Færøerne stolen for døren
Skrevet af Leclerc i
Nyhedskommentar, Økonomi og penge
Torsdag d. 10. januar 2008
Røster om selvstændighed hører vi ofte fra Færøerne, og nu tager det grønlandske selvstyre skridt mod selvstændighed efter et møde med Fogh. Det har åbenbart skabt en del furore, at Fogh mener at Danmark og Grønland skal dele olieindtægterne ligeligt, og det er kun indtil Danmarks indtægter balancerer bloktilskuddet på tre milliarder kroner.Jeg kan udmærket forstå, at der på Grønland og Færøerne kan være et ønske om selvstændighed, men når selvstændigheden bliver udskudt på grund af bloktilskud fra Danmark, og de venter først vil løsrive sig hvis de finder olie, så falder kæden af. Rigsfællesskabet skulle gerne være mere end en midlertidig økonomisk løsning.
Jeg vil mægtigt gerne bevare Grønland og Færøerne sammen med Danmark, selvom det koster masser af bloktilskud, men det må være et gensidigt forhold. Danmark burde sætte dem stolen for døren. Enten forkastes alle ambitioner om selvstændighed de næste hundrede år, og Grønland og Færøerne bliver på alle måder en 6. og 7. region i Danmark, hvor alle olieindtægter tilfalder den danske statskasse. Alternativt træder Danmark ud af Rigsfællesskabet med øjeblikkelig virkning, og så kan de sejle deres egen sø i fuld selvstændighed med al den olie de måske eller måske ikke har. Den nuværende ordning er helt utålelig.
Grønland og Færøerne har deres egenart, og den skal de selvfølgelig bevare. Der er masser af dansksindede grønlændere og færinger, og dem skal vi bakke op om med den hjælp de har brug for. Men er det ikke den generelle holdning deroppe, og flertallet bare sidder på hænderne og venter på olien, så er det rent og skært snylteri. Hvis nogen kun ønsker at være sammen med mig for at snylte på mig, og derefter giver mig fingeren når de har overskud, så er det ikke et venskab jeg ønsker at tage del i.
Lad befolkningerne på Færøerne og Grønland bestemme. Enten bliver de fuldgyldig del af den danske stat indtil år 2100 med alle de rettigheder det medfører, eller også bliver de fuldt ud selvstændige fra 2010 med alle de konsekvenser og muligheder det har. Selv hvis Danmark med sikkerhed skal sende penge til både Grønland og Færøerne de næste hundrede år, så ville jeg håbe de fortsat ville være sammen med os. Men jeg gider ikke nassere.
Søgning
Abonner på RSS Feed
Venner
