HeresyBlog - Diskrimination

Ligestilling trumfer alt - inklusiv traditionerne

nospam@example.com (Leclerc) — Sat, 30 May 2009 14:53:26 -0600

Berlingske: Et teleselskab opkrævede gebyrer fra mænd, der ringede til en kontakttelefon, mens kvinder kunne ringe gratis. Det er ulovligt, fastslår Østre Landsret.

Ifølge loven og ikke mindst de politiske principper og ønsker bag loven, så er jeg ikke i tvivl om at dommen er korrekt. Ligestilling er åbenbart vigtigere end alt andet, problemet er bare at ideerne om ligestilling er på vej til at forsøge at gøre os alle ens. Der er forskel på kønnene, men det må der åbenbart ikke være.

For teleselskabet er det ret simpelt: Mænd er åbenbart væsentligt mere villige til at betale for at komme til at tale med en kvinde, end kvinder er for at komme til at tale med en mand (hvilket biologisk ikke burde være nogen overraskelse). For at servicen skal give mening, så skal man på en eller anden måde forsøge at få lige mange mænd som kvinder til at ringe til kontakttelefonen. Men eftersom kønnene er forskellige og man ikke må justere gøre forskel på kønnene, så kan kontakttelefonen ikke fungere.

Ligestilling mellem kønnene er åbenbart så vigtigt at man må diskriminere på andre måder, bare man ikke skelner mellem kønnene. I afstemningen om tronfølgeloven er det åbenbart så vigtigt at man ikke diskriminerer mellem kønnene, at det er meget bedre at diskriminere på baggrund af hvilket nummer i børneflokken man er. Hvorfor det ene kriterie er værre end det andet ved jeg ikke. Men ligesom jeg ved at der er forskel på mænd og kvinder, så ved jeg også at traditionen i kongehuset er, at konger foretrækkes fremfor dronninger.

Måske skulle man i kongehuset gøre noget helt andet, og helt undlade at diskriminere på tilfældige ting, og i stedet se på hvem, der ville være den bedste regent. Når der skal findes en ny monark, så isolerer man de første fem i arverækken, statsministeren og formanden for folketinget, indtil de har opnået enighed om hvem i arverækken den næste monark skal være - lidt ligesom ved pavevalget i Vatikanet.

Diskoteker ind i kampen mod terrorisme

nospam@example.com (Leclerc) — Wed, 02 Jul 2008 10:28:16 -0600

Natsteder og lignende steder skal straffes for at afvise gæster som led i kampen med terrorisme. For vi kan jo ikke have at unge indvandrere bliver terrorister efter at de bliver afvist af det lokale vandingssteder.

Natstederne reagerer bare på deres kunder ønsker, for mange indvandrere på det samme natsted gør, at der kommer færre gæster, som lægger mange penge i baren. Natstedernes diskrimination er bare en synliggørelse af nattelivets gæsters diskrimination. At straffe natstederne vil ikke løse problemet, og at gøre det med begrundelse i kamp mod terror og ekstremisme er tåbeligt.

Ingen sygdomme kureres ved at sætte et plaster på. At straffe natstederne for gæsternes racisme i kampen mod ekstremisme, svarer til at sætte et stort flot selvlysende plaster med et billede af Mickey Mouse på armen for at helbrede en hjernesvulst.

Aldersdiskrimination eksisterer ikke

nospam@example.com (Leclerc) — Sun, 30 Dec 2007 17:41:48 -0700

Selvom diskrimination anses som et ekstremt negativt ord, så er det ikke nødvendigvis uretfærdigt hvis arbejdsgivere fravælger ansøgere, som nærmer sig efterlønsalderen eller måske allerede kan få efterløn. I mange fag kræves der en stor del oplæring af nye ansatte, og det er dyrt. En stor del af skylden er naturligvis de aldersbetingede pensioner, som ikke tager hensyn til folks fysiske og psykiske formåen.

Risikoen for at den ældre går på pension efter endt oplæring er ganske høj, og så går uddannelsesinvesteringen tabt. Det er klart at yngre mennesker også kan finde på at skifte job efter endt oplæring, men det er vel ikke anderledes for de ældre. De kan også skifte job, udover at de kan lade sig pensionere. Den mulighed har unge ikke, og unge uden stor erfaring er stadig billigere i løn i de fleste brancher.

Det er rigtigt ærgerligt for de ældre, som stadig føler de har flere år tilbage på arbejdsmarkedet. Men det nytter bare ikke noget, og så kan beskæftigelsesministeren hidse sig nok så meget op, det er stadig en dyr risiko at tage når en virksomhed hyrer ældre mennesker.

Men det er måske slet ikke så slemt som det gøres til når Dansk Arbejdsgiverforening ikke mener at der er tale om nogen diskrimination, selvom der er problemer inden for nogen brancher hvor de ældre ønsker at arbejde med det samme de altid har gjort. Verden ændrer sig, og arbejdsfunktioner ændrer sig, og nogen forsvinder. Derfor er det helt naturligt at nogle områder er trængte.

På den anden side, så kan arbejdsgiveren være ret sikker på at have den samme nyansatte 55 årige ansat i hvert fald i 5 år. Selvom det er de 55-60 årige, der har størst arbejdsløshed, ligger den stadig under 4% af den aldersgruppes arbejdsstyrke, hvilket er lavere end for de 30-34 årige.

Afskaffelse af den universelle efterløn og pensionsalder vil være et godt skridt på vejen. En anden måde er at gøre det muligt for ældre på arbejdsmarkedet fuldstændigt at afskrive pensionering i en årrække fremover, i det omfang at de ikke bliver syge eller bliver fyret. Det ville være en begrænsning af de ældres muligheder, men de ældre vil frivilligt kunne give arbejdsgiverne en højere grad af tryghed, som de øjensynligt har brug for.

Homoseksuelle skal ikke have ret til at adoptere

nospam@example.com (Leclerc) — Sun, 23 Dec 2007 17:11:00 -0700

De radikales familieordfører mener at der er flertal for at tillade homoseksuelle at adoptere, selvom deltagerene i flertallet ikke helt er på linie med ham. Forslaget bliver markedsført som et forslag, der giver mere ligestilling, hvilket i sig selv er fjollet, da homoseksuelle og heteroseksuelle par adskiller sig på i hvert fald ét ret væsentligt område når vi skal tale om børn – hos homoseksuelle par kan barnet ikke får en mor og en far.

Jeg kan godt lide det Charlotte Dyremose udtaler, selvom hun ifølge de radikale skulle være en del af flertallet:

For mig er børn ikke en rettighed, de er en gave, og skal man endelig tale om rettigheder, så mener jeg ikke, det er en rettighed at få et barn – til gengæld bør det være en rettighed, at børn har forældre.
(…)
Hvis jeg skal stemme for et forslag, som giver homoseksuelle mulighed for at adoptere, så skal det være, fordi at forslaget sikrer, at der bliver flere børn, som får forældre, og ikke fordi homoseksuelle skal have en rettighed

Bedre kan det ikke siges. Det må ikke opfattes som en rettighed at kunne adoptere. Det er barnet, der har rettighederne og ikke eventuelle adoptivforældre. Pia Christmas-Møller har sagt noget lignende, og hun skulle også være en del af flertallet:

Der er ingen tvivl om, at et ansvarsfuldt homoseksuelt par er bedre for et forældreløst barn end et gadehjørne eller børnehjem i Den Tredje Verden.

Essensen er altså, at børn skal have de bedst mulige forhold. Det bedste for et barn er at leve som minimum i en velstående og velfungerende familie (ca. en dansk middelklassefamilie) med en mor og en far. Så længe, der er sådanne familier, der ønsker adoptivbørn, så er der ingen grund til at kunne adoptere. Homoseksuelle par kan ikke give barnet en far og en mor, og derfor skal de ikke ligestilles med heteroseksuelle par. Det har intet at gøre med seksuel orientering, men meget at gøre med den strukturelle opbygning af et homoseksuelt parforhold. Bliver der mangel på heteroseksuelle stabile familier, så kan man sagtens åbne op for at homoseksuelle familier kan adoptere. Børn tager trods alt ikke decideret skade af at blive opfostret af homoseksuelle.

I debatter om homoseksuel adoption bliver der altid modargumenteret med, at børn ofte lever uden en mor eller far alligevel. Mange homoseksuelle par ville også være bedre til at opfostre et barn end mange heteroseksuelle alkoholikere og narkomaner. Burde man så ikke tvangsfjerne de børn, bliver der spurgt. For det første, så kan hverken enlige eller alkoholikere adoptere. Noget andet er, at de børn utilsigtet er havnet i den situation. Man bliver ikke skilt med henblik på at blive enlig forælder. Man laver heller ikke børn med henblik på at blive skilt. Dem der gør, og de enlige, der går i byen for at blive gravide har et ganske alvorligt moralsk problem – det er ikke alle moralske problemer, der kan forhindres gennem love og indgreb.

Men i adoptionssager forholder det sig helt anderledes. Her placerer man med fuldt overlæg et barn i en bestemt familie. Spørgsmålet er så om man med vilje skal placere barnet i en dårligere situation end nødvendigt. Efter min mening er det ikke engang acceptabelt at staten bare blander sig udenom, som lederen på 180gader.dk foreslår. Selvom adoptionen foregår frivilligt, og de biologiske forældre laver en frivillig aftale med adoptivforældrene, så er der en part i sagen, som ikke bliver hørt, og som ikke kan høres; barnet. Her har staten en opgave i at tale barnets sag, og gribe ind om nødvendigt. I Tønder-sagen, indgik pigernes forældre også frivillige aftaler med frivillige fremmede, men uden at høre pigerne. Når store spørgsmål vedrører børn, så har staten en rolle – ja, det er faktisk statens eksistensberettigelse, at den skal hjælpe de hjælpeløse. Børn er hjælpeløse - homoseksuelle er ikke!

Diskoteker straffes for gæsternes diskrimination

nospam@example.com (Leclerc) — Tue, 31 Jul 2007 18:54:00 -0600

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC) arbejder ønsker at bekæmpe diskrimination i nattelivet. Senest vil de bruge civilretten til at straffe diskotekerne.

Dørmænd og diskoteksejere risikerer fremover at skulle betale erstatninger, som langt overstiger de bøder, der hidtil er givet, hvis de dømmes for diskrimination i forbindelse med afvisningen af gæster af udenlandsk herkomst.
(…)
- Men trods den stigende opmærksomhed, og selv om politiet rejser flere sager, må vi i dag konstatere, at problemet ikke er blevet mindre, konstaterer Niels-Erik Hansen.

Politikerne er heller ikke blege for at gå i kødet på diskoteks ejere og deres udsmidere når sagerne dukker op i medierne. Problemet er bare, at diskotekerne står i en slem kattepine. På den ene side kan de se at hvis de lukker for mange ind med den forkerte hudfarve, så bliver de andre kunder væk. På den anden side står DRC sammen med politikerne og de gæster der blev væk, og raser over den forfærdelige racediskrimination på diskotekerne.

Hykleriet er enormt, men den omfattende babysitter-stat har vænnet os til at det ikke er vores ansvar at gøre noget ved det. Staten skal nok tage sig af det, så vi andre gæster ikke behøver bekymre os om, at vi kun besøger de diskoteker der ikke har så mange ”fejlfarver”.

Hvis vi virkelig mener at diskrimination i nattelivet er et problem (og det gør jeg), så må vi selv tage konsekvensen. Citatet fra DRC viser tydeligt at staten ikke kan finde ud af at løse problemet. Hvis problemet skal løses, så må gæsterne tage et ansvar, men staten har med forbuddet mod diskrimination taget det ansvar fra folk. Hvordan skal vi nogensinde kunne tage stilling, når diskotekerne gør alt hvad de kan for at skjule deres kvotering?

På bloggen heartnsoul.dk fortælles historien om en dansk knægt med lidt for meget hudfarve, som er blevet afvist af Krasnapolsky, og derfor kaldes der til kamp mod Krasnapolsky. Men det er forkert at bebrejde diskotekerne for at være racister. Diskotekerne er ikke onde racister, som ønsker at undertrykke folk. De reagerer bare på gæsternes (dvs. vores) racisme. Ligesom L'Oréal reagerer på deres kunders ønsker, når de kun hyrer hvide mennesker til at optræde i deres reklamer.

heartnsoul.dk har dog fat i noget, når de ønsker at boycotte Krasnapolsky i kampen mod racisme. Det er bare ikke Krasnapolsky’s racisme der skal bekæmpes med boycutten; det er racismen hos gæsterne, der skal tages hånd om. At sagsøge diskotekerne og indføre strammere regler er rent hykleri, som bare er med til at forhindre en ordentlig løsning.

L'Oréal’ dømt for racisme for at ansætte effektive sælgere

nospam@example.com (Leclerc) — Tue, 10 Jul 2007 16:19:14 -0600

På modspil.dk har Carsten Agger skrevet lidt om L'Oréal’s dom for racisme. Sagen kort: L'Oréal laver en rekrutteringskampagne for at hyre salgspersonale til at sælge en af deres produktgrupper. Dem firmaet søgte, skulle stå i supermarkeder, og fremvise produkterne. Ansøgerne skulle være mellem 12 og 22 år, size 38-42 og "BBR" (en slet skjult reference til hvide personer). L'Oréal kommer med en halvdårlig udtalelse om at de går ind for diversitet, men bliver idømt en bøde på €30,000 og en tidligere direktør i firmaet idømmes 3 måneders betinget fængsel.

Carsten Agger får så kædet dommen sammen en historie med om at grundlæggeren af L'Oréal skulle have støttet Hitler i 1942, og postulerer, at L'Oréal’s produkter kun skulle være for hvide mennesker.

Hvorvidt historien om firmaets grundlægger er sand eller ej, så er det useriøst at påstå at det skulle have en sammenhæng med at firmaet ønske om at fremvise deres produkter på en bestemt måde med en bestemt profil. Hvis de mener en ”BBR” profil er bedst til at sælge deres produkt, så må det være deres sag. Hvis andre mener at afrikanere vil være bedst til at sælge deres produkt, så burde det også være i orden. Men lige nu skulle det også give bøde og fængselsstraf.

Hvis vi antager at L'Oréal har dygtige folk ansat, og det mener jeg godt man kan, når man ser på firmaets størrelse og økonomi. Hvis de er dygtige, så er det fordi de formår at lave de rigtige produkter, og sælge dem kampagner og brands, som kunderne tiltrækkes af. Hvis kunderne tiltrækkes af unge blonde kvinder med smalle hofter, så reagerer firmaet på det. Når firmaet, så får bøder og cheferne smides i fængsel, så er det altså på baggrund af præferencer hos kunderne.

Diskrimination betyder egentligt at man har en præference for en af flere forskellige muligheder. Om det så er hudfarve eller andet gør principielt ingen forskel, og præferencen er der uanset hvad loven siger. Der er åbenbart ikke nogen, der bemærker at L'Oréal diskriminerer på baggrund af både alder og kropsbygning, og dermed holder mange andre mennesker fra at kunne få et salgsjob hos dem.

Det er naivt at tro at reklamer hvor der ikke optræder mørklødede kvinder, på en eller anden måde skulle fremme racisme og fremmedhad i samfundet. Hvis der er en kundegruppe, der bliver overset af reklamer med blondiner, så er det helt oplagt at andre firmaer eller andre kampagner forsøger at ramme dem med brunetter eller lignende. Medmindre brunetter også hellere køber produkter med blondinereklamer.

Hvis der er noget, der skaber dårlig stemning på baggrund af oprindelse og hudfarve, så er det sådan nogle dommen kombineret med reaktionerne fra folk som Carsten Agger. De holder meget af at slå andre oven i hovedet, som har andre præferencer end dem selv, og de kan slet ikke se at det er deres handlinger, som skaber foragt og misstemning mellem mennesker.