HeresyBlog - Alternative overskrifter

Bøssekys og mangel på pli

nospam@example.com (Leclerc) — Mon, 13 Jul 2009 16:16:54 -0600

Alternativ overskrift: Vi har ikke noget at skrive om, så her er en ligegyldig historie om bøsser.

Historien starter åbenbart i Metroexpress, der har brugt en bunke penge på at undersøge holdningerne til bøsser i offentligheden. Så løber Ritzau med historien, formodentlig fordi de ikke har andre historier, og så dukker det forventeligt op i Berlingske og Kristligt Dagblad, som lige spinner historien, så bøsser ikke længere må kysse i offentligheden fordi 23% af danskerene ikke bryder sig om at se på det. Kristligt Dagblad forstår åbenbart ikke at 23% ikke kan lave forbud, og endnu værre, så tror de at en følelse af afsky er det samme som et ønske om forbud.

Kristligt Dagblad bør hånes for en dårlig overskrift, men Metroexpress bør hånes for dårlig pop-journalistik.

Danskere betegnes som seksuelt frisindede, men noget tyder på, vi også kan være snerpede. I hvert fald siger 23 procent, at de føler sig generet af homoseksuelle par, der kysser.

Det viser en meningsmåling, YouGov Zapera har lavet for metroXpress.

»Det var dog et nedslående højt tal. Det kan åbenbart stadig vække stærke følelser, når to mennesker af samme køn er intime,« siger formanden for
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, HC Seidelin.

• 32 procent generes af at se
nøgne mænd i det offentlige rum.
• 26 procent bryder sig ikke om at
se på nøgne kvinder.
• 23 procent vil ikke se på homoseksuelle
par, der kysser.
• 18 procent bliver generet af at se
par, der kysser inderligt og kæler
åbenlyst.
• 9 procent er trætte af at se på topløse
kvinder.

Tallene viser at mange danskere har en blufærdighed, og det har tydeligvis intet som helst med modstand mod homoseksualitet at gøre. Blufærdighed og snerpethed er for mig at se helt forskellige ting. Snerpethed indeholder også moralisering, og fordømmelse over småting, hvilket blufærdighed ikke gør.

Der er bare ting, som ikke hører til i det offentlige rum, som er generende eller ubehageligt for andre at overvære. Blottere er i den ene ende af skalaen, tæt forfulgt af offentlig sex og optakten dertil, som 18% siger de generes af. Men der er også mange andre ting, der virker ubehagelige på andre, som offentlige skænderier og forældre, der opdrager på deres børn når andre er i nærheden. Kort sagt, alle ting, som regnes som intimt eller ubehageligt. Hvorom alting er, så finder de fleste heteroseksuelle det ubehageligt at kysse andre af samme køn, og da de udgør et klart flertal er der ikke noget at sige til at de danner normen. Men man kan ikke springe derfra til at konkludere en modstand mod homoseksuelle.

At pådutte andre mennesker en voyerisme i offentligheden er simpelthen bare mangel på pli, og det er ligegyldigt om det er bøssekys, kælen eller nøgenhed. Og det er ikke nogen undskyldning bede folk kigge væk, og det er ligegyldigt at man skal have set noget for at kunne kigge væk. Det er stadig bare dårlig pli og mangel på opdragelse og respekt for andre.

Det journalistiske makværk bliver endnu værre:

Filmen viser seks unge mænd, der bader. Man ser deres overkroppe, og to af dem
kysser. Filmen skulle have været vist på metrostationerne, men Metroselskabet
trak sig.

»Jeg er rystet over, at man finder den provokerende.
Der er så mange vulgære og voldelige reklamer, og det her er jo æstetisk
og fint. Jeg troede ikke, vi havde censur i Danmark,« siger Mette Carla T. Albrechtsen.
Men det har vi, erklærer Metroselskabet.

Hverken Mette Albrechtsen eller journalisten forstår åbenbart hvad censur og ytringsfrihed er. Mette Albrechtsen har ikke noget krav på, at medier skal fremvise hendes budskaber, og det gælder også Metroselskabet, som selv bestemmer hvad de viser. Journalisten ville nok heller ikke bryde sig om at Metroexpress skulle trykke alle mine budskaber når jeg ville have det. At kalde det censur når Metroselskabet udviser pli på deres egne skærme, er bare dumt og journalisten burde vide bedre.

Centralbankerne stjæler og påstår vi skal være glade for det

nospam@example.com (Kian Conteh) — Sun, 31 May 2009 11:39:00 -0600

Børsen: Sydbank: Centralbanker har sejret ad helvede til...

Forbrugerne kan glæde sig over en 0 pct. inflation, mens centralbankerne lader seddelpressen rulle som en sikker opskrift på at skabe inflation.

Altså... Centralbankerne trykker flere penge, så alle eksisterende penge blive mindre værd end de eller ville have været (inflation). Pengene på bankbogen bliver altså mindre værd end de havde været hvis ikke centralbanken trykte flere penge. Hvorfor i alverden er det godt for forbrugerne?

Åbenbart, så skal man tænke helt anderledes, for sejren består i at prisen ikke stiger, og derfor skal vi alle være glade, for det plejer priserne at gøre. Sagen er bare at uden trykkemaskinerne i centralbankerne, da ville priserne falde. Hvis priserne falder for forbrugerne, så de kan købe mere for deres løn, og er det åbenbart noget skidt, som de skal være glade for at centralbankerne forhindrer.

Børsen: Problemet er ifølge Jacob Graven, at den meget lave inflation risikerer at udvikle sig til et deflations-problem.

"Hvis priserne generelt falder over en længere periode, vil forbrugere og virksomheder begynde at udskyde forbrug og investeringer i forventning om yderligere prisfald. Dermed kvæles den økonomiske aktivitet," siger Jacob Graven.

Men er det nu også helt rigtigt? De sidste 15 år eller mere har computere og andet forbrugseletronik faldet i pris så hurtigt at man ikke skulle se på prisen på modellen når først man havde købt den. En moderne computer kostede ca 10.000 kr for ti år siden, men købte man den, så var den umoderne på få måneder hvor en ny og bedre og hurtigere computer nu var moderne og kostede 10.000 kr. Ikke nok med det, så er prisen på en moderne computer også faldet gennem årerne, så den nyeste model nu koster under 5.000 kr. Altså et markant fald i priserne (deflation), der har gjort at flere har råd til at købe en computer. Har det hæmmet salget af computere? Nej, på ingen måde.

Inflation er godt for dem, der låner penge, og skidt for opsparerne (udlånerne). Deflation er skidt for lånerne, men godt for dem, der sparer op og har en god økonomi.
Læs resten af "Centralbankerne stjæler og påstår vi skal være glade for det"

Forsvar vil sende topprofessionelle soldater i krig

nospam@example.com (Kian Conteh) — Thu, 06 Nov 2008 23:06:00 -0700

Denne alternative overskrift dækker over hel to lignende artikler på Avisen.dk, Forsvar vil sende civile i krig og Konservative klar til at sende civile i krig . Begge artikler er næsten enslydende, så de må have manglet noget indhold den dag.

Sagen går udspringer af programmet De Falske Soldater, som blev vist onsdag aften på DR, som også har postet en artikel om udesndelsen. Hele miseren handler om at den nye forsvarschef Tim Sloth Jørgensen leger med tanken om at bruge private soldater til at løse opgaver i de konfliktområder Danmark er involveret i.

I programmet siger de at de private sikkerhedsfolk ikke er rigtige soldater, men de bærer våben og er med i krigen, og at det har givet USA mange problemer. Udsagnet giver bare ikke helt mening, for hvad er rigtige soldater? Sikkerhedsfolkene har et klart tilhørsforhold, i og med de er hyret af en stat. De udfører farlige opgaver for staten, præcis som andre soldater, og ikke med det, så er mange af dem uddannet som ”rigtige” soldater. Måske er de rigtige soldater! De private firmaer har helt sikkert givet problemer, men om det er mange i forhold til hvad ”rigtige” soldater giver af problemer, er et åbent spørgsmål. Problemet er nok også blandet sammen med at meget af arbejdet i Irak i de første år, har fungeret ved at man har smidt en masse penge efter et problem og håbet på at det forsvandt. Sådan virker verden ikke, og det har i hvert fald USA efterhånden lært.

I det hele taget sammenligner programmet de private soldater på et helt forkert grundlag. Sammenligningen skal være med almindelige soldater i en krigszone, og ikke med butiksvagter i AmagerCenteret. Et eksempel fra programmet er sagen fra Abu Graib, hvor private firmaer også var involveret, som om de var årsagen. Dem, det er dømt i sagen er altså almindelige militærfolk.

Sagen om Blackwater er meget speget. I programmet fortælles det at de dræbte 11 og sårede 14. Noget senere i udsendelsen får vi fortalt at 14 var ubevæbnede. Der var altså 11 bevæbnede, som gemte sig blandt civile. Udsendelsen viser også direktøren i Blackwater, Erik Prince, der siger at aktionen var en succes, men de viser kun halvdelen af udsagnet. Blackwater er ansat til at beskytte civile ansatte i Irak, og det har de gjort til perfektion. Kort og godt: De private firmaer gør hvad de bliver hyret til. Lur mig om de almindelige soldater ikke også løser den opgave de har fået tildelt.

Det er klart, at der er en udfordring i og med private soldater er et forholdsvist nyt fænomen i retsstater, men som Tim Sloth Jørgensen prøver at sige, så er det ikke umuligt. Private soldater burde være underlagt den lovgivning, som deres arbejdsgivere arbejder under. Laver de forbrydelser, så er det en militærdomstol, der klarer sagen. Det burde ikke være noget problem, selvom det er udlændinge, der hyres gennem sikkerhedsfirmaet.

Programmet påpeger korrekt nok, at det her er et spørgsmål om hvad der kan privatiseres, og hvad der bør være en statslig opgave. Jeg kan ikke se hvordan det udelukkende kan være en statslig opgave at udføre en krig, eller lave sikkerhed i krigszoner. Så længe det er stater, der hyrer firmaerne, så er det staten, der har det endelige ansvar for dem. Arbejde kan uddelegeres og udliciteres; ansvar kan ikke.

Regeringen vil tage penge fra borgere og turister

nospam@example.com (Leclerc) — Mon, 11 Aug 2008 23:17:56 -0600

Dette afsnit i kategorien med alternative og bedre overskrifter kommer fra en artikel i Nyhedsavisen: Regeringen vil tage penge fra sæler og elefanter

I et forslag til finansloven for 2009, som Nyhedsavisen har fået fat i, fremgår det, at Kulturministeriet vil skære 12 millioner kroner i støtten til i alt otte zoologiske haver og akvarier. Det drejer sig om København, Odense og Aalborg Zoo, Danmarks Akvarium, Randers Regnskov, Nordsøen Oceanarium, Givskud Zoo og KattegatCentret. (…)

»Det er jo helt håbløst. Vi kan blive nødt til at hæve billetpriserne endnu mere, i værste fald helt op til 10 kroner. Eller også må vi spare nogle tilbud væk. Vi vil selvfølgelig kæmpe hårdt for, at det går så lidt som muligt ud over vores gæster, men jeg kan ikke udelukke, at det vil gå ud over servicen,« siger Lars Lunding Andersen.

Om pengene betales over skatten eller ved indgangen burde være ligegyldigt. Pengene skal betales alligevel. Men når det kommer til stykket, så er det ikke lige meget, for hele bureaukratiet omkring indkrævning og fordeling af pengene er på ingen måde gratis.

Men man kan da godt forstå at Zoo er ked af det, for nu skal de til at opkræve pengene selv, og stå med al balladen fra gæsterne. De kan ikke længere få skattevæsenet til at opkræve pengene ved at sende trusselsbreve ud til borgerne i landet. På den anden side, så er det vel rimeligt nok at det er dem, der benytter Zoo, som betaler til Zoo. Det kan være lidt svært at forstå hvorfor den enlige mor, som arbejder som kassedame, skal betale skattekroner, så svenske turister kan få billigere billetter til Zoo. Det er trods alt ikke en menneskeret at gå i Zoo (det bør det i hvert fald ikke være).

Det ærgerlige ved denne historie er, at de sparede penge ikke går til skattelettelser.

Forsker vil afsløre kendte danskere som helte

nospam@example.com (Leclerc) — Sat, 31 May 2008 10:56:35 -0600

En ny leg: Find en alternativ og mere passende overskrift på en nyhedsartikel.

Politiken: Kendte danske politikere, efterretningsfolk og tidligere modstandsfolk arbejdede for den amerikanske efterretningstjeneste efter befrielsen af Danmark i 1945, skriver Jyllands-Posten.

Nogle af dem var hos amerikanerne registreret som agenter og kontakter, der videregav hemmelige og fortrolige oplysninger, og amerikanerne roste danskernes indsats til skyerne.

(…) Via danske agenter og kontakter kunne amerikanerne følge med i de fortrolige forhandlinger om den dansk-sovjetiske handelsaftale i 1946.

Desuden modtog amerikanerne via modstandsfolk oplysninger fra centrale kartoteker, der satte amerikanerne i stand til at gennemføre en form for alternativt retsopgør mod folk, der ifølge ledende modstandsfolk og amerikanerne havde været for tæt på tyskerne under Anden Verdenskrig, men var gået fri af det officielle retsopgør efter krigen.

Som sagt så vil forskeren afsløre navne på danske helte, som har medvirket til et opgør med nazisterne, og som har hjlpet amerikanerne med at holde styr på hvad sovjetunionen lavede.

I min bog da er det helt ubetinget heltegerninger, for USA har altid været en ubetinget forkæmper for Danmarks frihed og selvstændighed, noget som hverken nazister eller kommunister har været, tværtimod. Det ville glæde mig, at kende navne på de personer, der har medvirket til USA’s beskyttelse af landet, så jeg kan hylde dem. Men når man taler om helte, så synes jeg det er vigtigt at de selv får lov til at bestemme om de vil stå frem eller ej.

Update: Socialdemokraten H. C. Hansen, major Svend Truelsen og professor Erik Husfeldt er åbenbart blandt heltene.