Wired omtalte for et par måneder siden, at U.S Census Bureau’s Population Clock rundede 6,5 milliarder mennesker. I deres Global Population Profile beskrives det, at i 2050 vil jordens befolkning have nået 9 milliarder mennesker.
Er voksende befolkninger i det hele taget så slemt? Dommedagsforkæmpere som OverPopulation.org går meget op i de negative følger af den voksende population. De går meget op i global opvarmning og erosion af landbrugsjord og ødelæggelse af naturen. Det er selvfølgelig også nogle seriøse emner, men der bliver ikke taget højde for generelle velstandsstigninger.
Dommedagsforkæmperne ser ud til tro økonomi og velstand er et Nul-sum spil. Når nogen vinder, må andre tabe, og hvis vi bliver flere, så bliver der mindre til hver. Men sådan fungerer økonomi bare ikke! Hvis Jensen er god til at opdrætte høns, og Hansen er god til at dyrke korn, så kan de begge få noget ud af at bytte lidt. Jensen får mere korn til sine høns end han selv kunne lave, og Hansen får lettere hønsesuppe til aftensmad, end hvis han selv skulle opdrætte høns. De får altså begge noget ud at det. Alle vinder.
Men der er noget forunderligt ved frivillige byttehandler. Der sker noget mærkeligt, som vi normalt ikke er opmærksomme på, selvom de er lige foran næsen på os. Hver gang Jensen bytter en høne for en sæk korn, så gør han det fordi den sæk korn han får for hønen, er mere værd for ham end hønen. Han har altså fået mere velstand i byttehandlen (det samme er Hansen). Men hvor kommer Jensens nyvundne velstand fra? Den kommer fra Hansen! Da Hansen producerede en sæk korn, så skabte han mere velstand, end han selv kunne få ud af kornet. Det gør dog ikke så meget, for Hansen får i stedet den velstanden fra Jensens høne, som Jensen har skabt, men ikke kan bruge.
Det forunderlige er altså at hver gang Jensen skaber velstand, så skabe han en lille smule ekstra velstand, som gives til andre. Det Hansen skaber også en lille smule ekstra velstand. Vi har nu to gange en lille smule velstand. Thomsen, som bytter med de to andre, skaber også en lille smule velstand til de andre. Olsen, Sørensen og Andersen skaber også en lille smule velstand til alle de andre. Da ingen har mistet noget på noget tidspunkt, så vil vi altså få mere velstand jo flere vi er.
Konklusionen er helt fantastisk: Så længe vi frivilligt handler med hinanden, så er det bedst hvis vi er så mange som muligt. I det perspektiv virker 9 milliarder mennesker lidt uambitiøst. Vi skal være mange flere!
