Irak-krigen bør undersøges! Men for hvad?

Information proklamerer I dag at IRak krigen bør undersøges, og indholdet af en sådan undersøgelse bliver der heller ikke lagt skjul på selvom det pakkes i nogle militærfaglige problemstillinger.

“Det var efter min mening forkert, at vi gik ind i Irak. Og det var forkert, at vi gik ud. USA har opført sig som en elefant i en glasbutik uden respekt eller forståelse for det land, som de er gået ind i, og vi er fulgt efter med hovedet under armen. Nu trækker vi os ud og efterlader et land i kaos, blot for at regeringen kan gå til valg med et problem mindre,” lyder udmeldingen fra generalen, der understreger, at fejlene er begået af politikerne og ikke de soldater, som deltog i krigen og den efterfølgende genopbygning.

(…)

Statsministeren skal ikke slippe af sted med at sige, at der ikke er noget at komme efter. Der er en hel masse at komme efter. Men vi skal ikke gå efter manden. Det her handler om at lære noget, så vi ikke begår samme fejl næste gang,” siger Finn Særmark Thomsen.

Grundlaget for invasionen lå helt fast og der er ikke noget at komme efter – selv ikke i bagklogskabens klare lys.

1. Saddam samarbejde ikke med FN om masseødelæggelsesvåben, som de skulle ifølge både resolution 1441 og 678. Alene det at der blev leget kispus med våbeninspektørerne, og at de i en periode valgte at forlade landet viser det med

2. Selvom Saddam ikke skulle være i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, så havde han kapaciteten til at bygge dem inden for kort tid. Og Saddam havde i høj grad demonstreret viljen til at bruge masseødelæggelsesvåben.

3. Sanktioner mod Saddams Irak kostede masser af irakere livet, både direkte gennem mangel på fødevarer og medicin, men også gennem styrkelsen af Saddams jerngreb om befolkningen.

At nogle politikere og opinionsdannere ikke mener det er en god nok grund til at gå i krig, er sådan set deres problem. Det er ikke noget man kan klarlægge i en ”uvildig” undersøgelse. At tro man kan lave en uvildig undersøgelse er direkte tåbelig. Alle der ved bare en smule om Irak har allerede dannet sig en mening. En sådan undersøgelse vil utvivlsomt blive noget politisk mudder, som ikke kan bruges til andet end mudderkastning, både den ene og den anden vej.

Hvis noget skal undersøges, så er det om indsatsen i Irak var den rigtige. Havde vi det rigtige materiel med? Kan uddannelsen af soldaterne gøres bedre? Var strategien rigtig? Ændrede taktikkerne sig hurtigt nok i forhold til udviklingen af trusselsbilleder? Og ikke mindst om det politiske mandat tillod at gøre opgaven ordentlig med de rigtige midler. Alle de spørgsmål kan ikke besvares af politikerne. De skal spørges og besvares af forsvaret selv, for at de kan lære af de fejl, som altid begås i så store operationer, som befrielsen af et helt land.

Der skal spørges og svares for at forsvaret kan blive endnu bedre næste gang folketinget beslutter at tage et ansvar for fred og frihed ude i verden. Forsvaret bliver ikke bedre ved at politikerne bruger det som undskyldning for en politisk skyttegravskrig. Og det er netop en skyttegravskrig Information ligger op til med indholdet i deres artikel.

Det hel uforståelige i Informations artikel er, at interventionen i Irak er gået katastrofalt galt.

“Det er vigtigt at stoppe op og kigge på, hvad der er gået galt i Irak. Selv om de danske soldater har leveret et fint stykke arbejde, er det overordnede resultat katastrofalt. Der er god grund til at undersøge, hvordan det kunne gå så galt”, siger hun.

Det er slet ikke gået galt i Irak. Det har ikke været perfekt på nogen måde, men hvem havde troet det? Terroristerne er vedholdende og nabolandende bidrager ikke til stabilitet – tværtimod. Alligevel er der markante fremskridt. Terroristerne er på tilbagetog og ”The Surge” virker. Basra området er selvfølgelig blevet mere uroligt, for det er her terroristerne har søgt tilflugt efter de er drevet ud af andre irakiske byer. Måske var det for tidligt at trække de danske soldater ud, men kriteriet for en udtrækning var ikke at der var ro. Kriteriet var at de irakiske sikkerhedsstyrker kunne tage over. Jeg er ikke i stand til at vurdere det, men jeg er sikker på at Information er endnu dårligere til det, med den nærmest religiøse modstand mod alt hvad der har med Irak at gøre.

Demokratiet er ved at finde sine ben. Til det skal der lige siges, at et velfungerende demokrati er kendetegnet ved politisk strid mellem de politiske fraktioner, og ikke politisk enighed, som nogen sætter op som målestok.

I selveste NewYork Times, som om nogen har været krigsmodstanderavis nummer et, har der for nyligt været en leder med titlen Iraq Is ‘A War We Just Might Win’. Lederen er endda forfattet af to af de mest udtalte kritikere af interventionen, Michael O’Hanlon and Kenneth M. Pollack. Når de anerkender de fremskridt, som er gjort i Irak, så bliver deres øvrige kritikpunkter så meget mere troværdige.

Kritik af indsatsen i Irak er på ingen måde uvelkommen. Der er masser af ting, der kan kritiseres og gøres bedre. Men det nytter ikke noget at bruge den kritik til politisk mudderkastning. O’Hanlon og Pollack’s kritik kan ikke længere bruges til mudderkastning, men er i stedet blevet til en konstruktiv kritik af situationen, som i sidste ende kan være med til at forbedre situationen. Reaktionen på deres artikel har været lige så forudsigelig som vinklingen af Informations artikel: Nær religiøst had til Bush, Irakkrigen og den ”borgerlige” regering. Det er synd og skam, og komplet nytteløst.

This entry was posted in Irak, Nyhedskommentar. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.