”Give War A Chance”

It’s impossible to get decent Chinese takeout in China, Cuban cigars are rationed in Cuba, and that’s all you need to know about communism.

P.J. O’Rourke er en fantastisk journalist, og i bogen ”Give War A Chance” har han samlet en række kronikker fra flere af verdens brændpunkter, som han har besøgt gennem årene.

Skjult bag påtaget naivitet beskriver han begivenhederne som om det er set med et barns øjne, men tag ikke fejl – det er et skalkeskjul for nogle vedkomne, intelligente og til tider kontroversielle observationer. O’Rourke har en kvalitet, som jeg også holder meget af i Weekendavisen; jeg har altid en idé om hvad skribentens holdning er til emnet, og jeg kan derfor tage visse ting med et gran salt, og lære en masse af resten. O’Rourke skriver på samme måde. Man er aldrig i tvivl om hvad han mener på trods af en stor dosis selvironi. Efter min mening gør hans selvironi, at han kan slippe af sted med nogle spidse kommentarer, man ellers ikke ser på tryk. Fra indledningen:

Liberals [venstreorienterede] actually hate wealth because they hate all success (…) sometimes they even hate the success they achieve themselves.

Så er tonen sat!

Titlen er på den ene side lidt misvisende i forhold til bogens indhold, men det er utvivlsomt lige i O’Rourkes stil. Kronikkerne i bogen er i modsætning meget anden rapportering fra konfliktområder, ikke fyldt med moraliseren og politisk korrekthed. Tværtimod, så formår O’Rourke at få beskrevet nogle dybere emner

Selvom O’Rourke er republikaner, og konservativ/libertarianer, så er han ikke kritikløs hang-around for republikanske præsidenter og republikanske politikere. Det kommer ganske godt til udtryk, da han følger nogle amerikanske soldater under optakten til den første golfkrig. Ligeledes får USA’s indsats i Mellemamerika også nogle ord på vejen. Men på den anden side prøver han heller ikke at skildre USA’s indsats som grundløs, som ret mange USA-kritiske journalister og meningsdannere har en tendens til.

Bogen er rigtig god læsning, og man kan lære meget om flere konflikter, hvis man eller kan holde O’Rourkes stil ud, og se bag om spydighederne. Det er jeg ikke sikker på alle kan, og det er en skam for dem.

Bogen kan bestemt anbefales, men O’Rourke skal efter min mening nydes i mindre doser i form af en artikel eller kronik i ny og næ. De seneste artikler i Weekly Standard kan findes her. For at få en hurtig forsmag på ham, kan hans humoristiske artikel i Los Angeles Times Give me liberty and give me death, hvor han fortæller om hans oplevelse med at få konstateret kræft.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.