10 begreber man ikke skal bruge overfor muslimer

10 terms not to use with Muslims af Chris Seiple

Der er stor forskel på det vi siger, og det de hører.

I forbindelse med mine rejser, fra Mellemøsten til Centralasien til Sydøstasien, har det været mit store privilegie at møde og blive venner med mange hengivne muslimer. Disse venskaber er definerede ved ærlig respekt når vi lytter til hinanden – en forståelse og enighed om hvordan, hvad, hvor vores uenighed er, både politisk og teologisk, med det resultat at vi bedre forstår vores samhørighed. Jeg har lært meget af mine muslimske venner, men mest af alt dette: Politisk uenighed kommer og går, men ægte respekt rodfæstet i vores respektive trosretninger gør ikke. Hvis der ikke er respekt, så er der ikke noget venskab, men bare en udveksling, der ikke giver nogen noget på den lange bane.

Når Præsident Obama overvejer sin første tale i et muslimsk domineret land (han besøger Tyrkiet 6-7 April), og når de amerikanske sikkerhedsorganisationer reviderer udenrigspolitikken og det offentlige diplomati, vil jeg gerne dele et råd jeg har fået fra mine lære muslimske venner fra hele verden, som omhandler ord og begreber, der ikke er brugbare når man skal starte et venskab med dem. Selvfølgelig skal vi ikke smide dem alle sammen væk, og det burde vi heller ikke gøre. Men vi må være påpasselige med i hvilken kontekst vi bruger dem.

1. “Civilisationernes sammenstød.” Sådanne diskussioner ender altid op med at vi er de gode og de er de onde. Der er ikke noget sammenstød mellem civilisationerne. Der er kun et sammenstød mellem dem, der for civilisation, og dem der er imod. Civilisation har mange karakteristika, men der er to fundamentale: 1) Det har ikke plads til dem, der opfordrer, inviterer til og/eller myrder uskyldige civile. 2) Det er defineret ved institutioner, der beskytter og fremmer både minoriteter og den gennemsigtige retsstat.

2. “Sekulær.” Muslimer har det med at høre ordet “gudløs”, når de hører dette ord udtalt. Og et gudløst samfund er simpelthen helt utænkeligt for det store flertal af muslimer i hele verden. Pluralisme er et meget bedre ord, der i højere grad siger, at alle med (og uden) et Guds-baseret verdensbillede er velkomne og har en ligeværdig plads i offentligheden.

3. “Assimilering.*” Dette ord fortæller at de muslimske mindretalsgrupper i Nordamerika og Europa skal se ud som flertallet, dvs. kristne. Integration siger på den anden side, at alle synspunkter, flertal og mindretal, fortjener ligeværdig respekt så længe begge er villige til at opføre sig være civiliseret i offentligheden.

4. “Reformation.” Muslimer er ganske godt klar over, og har en mening om kampen internt i islam om hvad det betyder at være en troende og god muslim. Det er ikke nødvendigt, at fornærme dem ved at foreslå dem at følge det kristne eksempel med Martin Luther. Spørg istedet for hvordan muslimerne forstår ijtihad** eller genfortolkning i deres religiøse tradition og kulturelle samfund.

5. “Jihadi.” Jihad er først og fremmest en intern kamp, hvor man skal forbedre sin egen spirituelle selvdiciplin for at komme tættere på Gud. Den mindre jihad er ekstern, og kan refærdiggøre “retfærdig krig” når det er nødvendigt. Ved at kalde de grupper vi bekæmper for jihadi (eller jihadister), bekræfter vi deres egen – og resten af den muslimske offentligheds forestilling om, at de er religiøse. Det er de ikke. De er terrorister, hirabister, som konsistent bryder de mest fundamentale forskrifter fra den Hellige Koran og mainstream islamiske lærde og imamer.

6. “Moderate.” Dette allestedsnærværende begreb er ment politisk, men kan forståes religiøst. Hvis nogen kaldte mig “moderat kristen” ville jeg også blive dybt fornærmet. Jeg tror på en Absolut, som også befaler mig at elske min nabo. Ligeledes er der ikke et oxymoron, at være mainstream muslim der der på en Absolut. En robust og civiliseret pluralisme må give plads til religiøse fra alle og ingen religioner.

7. “Interfaith.” Dette begreb giver nogle fortyndede, laveste fællesnævner udsagn, der omgår de svære emner, og er af samme grund irrelevante. “Multifaith” indikerer at vi udtrykker vores dybe og uforenelige teologiske forskelle, med det formål at kunne samarbejde på tværs af dem af praktiske årsager – i overensstemmelse med det bedste fra vores religiøse traditioner, deler vi de fleste af vores værdier.

8. “Frihed.” Uheldigvis får “frihed”, som udtrykt i amerikansk udenrigspolitik, ikke altid den betydning, som man har lokalt og kulturelt. Ved fraværet af den betydning, kan frihed komme til at betyde uhæmmet tøjlesløshed. Balancen mellem frihed til noget og frihed fra noget, finder man bedst i dialog med den lokale kontekst og i særdeleshed med de muslimer, der udlever den. Frihed forstås bedst i sammenhæng med hvordan de ser på emner som fred, retfærdighed, ære, barmhjertighed og næstekærlighed.

9. “Religionsfrihed.” På sørgelig vis giver dette begreb den forestilling, at amerikansk udenrigspolitik kun handler om protestanters frihed til at prædike og konvertere andre, til skade for den lokale kultur og indfødte kristne. Selvom det ikke er sand, så er det min opfattelse, at det er bedre at definere religionsfrihed som udbredelsen af respekt og forsoning med de andre, der hvor kulturen og retsstaten mødes – respektful for den første og i tråd med den sidste.

10. “Tolerance.” Tolerance er ikke nok. At tillade andres eksistens eller opførsel er ikke nok til at opbygge et tillidsfuldt samvær på tværs af religioner og kulturer, som er nødvendig for at takle de komplekse udfordringer vores civilisation står overfor. Vi er nødt til at respektere og være ærlige overfor hverandre, så vi kan udtrykke vores forskelle og fællesskaber, i forhold til den iboende værdighed vi hver især har som Guds skabninger, der skal leve sammen i fred, retfærdighed og næstekærlighed.

De ovenstående begreber ændrer sig over tid i forhold til kulturelle og etniske traditioner, og de (fejl)opfattelserne, som muslimer og ikke-muslimer har haft af hinanden gennem tiderne. Selvom det er forventeligt, så er det ideen om at vi ærligt prøver at lytte til og prøver at forstå hinanden, der tæller, udtrykt gennem respekt.

# Chris Seiple er præsident for The Institure for Global Engagement, en “tænketank på benene”, der fremmer bæredygtige miljøer for religionsfrihed over hele verden.

* I Danmark bruges ordet integration, når der menes assimilation, hvorfor det er ordet integration, der er blevet lagt for had af flere grupper.

** ijtihad – Den intellektuelle proces, hvor man selvstændigt udleder nutidige regler fra Koranen og Haditherne. Det modsatte er taqlid, som betyder at efterligne andre uden at kende den religøse bagrund, hvilket ikke er acceptabelt.

This entry was posted in Islam, Religion. Bookmark the permalink.

2 Responses to 10 begreber man ikke skal bruge overfor muslimer

  1. mb says:

    Definér venligst respekt.

  2. Leclerc says:

    Nu er det ikke min artikel, men en oversættelse, men wikipedia kunne være et godt sted at starte.

    Hvorfor mener du respekt er så vigtig at definere i denne sammenhæng? Er den almindelige opfattelse af respekt, som det modsatte af respektløshed og noget andet end indifference ikke tilstrækkelig til at forstå meningen i artiklen?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.