Evaluering af irakkrigen

Omar Fadhil Al-Nidawi i The Australian: Krigen i Irak er officielt ved at nærme sig sin afslutning. seks år efter Saddam Husseins regime blev væltet, har adskillige koalitionsmedlemmer afsluttet deres missioner i Irak, inklusiv Australien, som trak sine tropper ud for 12 måneder siden, og USA er ved at forberede en afslutning på deres militære tilstedeværelse i landet.

Mange spørger stadig: Var det det værd?

Omar Fadhil har siden 2003 skrevet om krigen i Irak på bloggen Iraq The Model. Omar boede i Bagdad da det var rigtigt slemt, og berettede om hans oplevelser, og hvordan familie og venner så på situationen. Har man fulgt bare lidt med på hans blog, så er det ikke svært at afvise kritikken i kommentarerne i The Australian. Id et hele taget er hans artikel værd at læse.

Folk i min generation, der blev født i demokratier kan tage friheden for givet. Dette er bestemt ikke sagen for mig eller mit folk. Jeg blev født et årti efter det morderiske Ba’th parti tog magten i Bagdad i det nedrige kup i juli 1968. For os var krigen en afslutning på et 35 år langt mareridt og begyndelsen på en æra i frihed, takket være vores venner i koalitionen.

For mig og mange irakere var det bestemt det hele værd. Livet er bedre i dag end det var før 2003. Og det er selvom det var os det gik ud over i alle krigens faser, fra starten på invasionen gennem den blodige sekteriske vold og terror, der lammede landet i flere år. På trods af den høje pris i blod, ser dagen i dag lysere ud end i går. Vigtigst af alt, så har vi håb om, noget vi ikke havde under Saddams diktatur, at i morgen vil se endnu lysere ud.

Han kommer også med eksempler på hvordan det er helt anderledes i Irak nu.

Kitabat, grundlagt i 2002 af en eksiliraker, har på sin vis spillet som skyggeparlament, hvor alle irakere kunne lade deres meninger blive hørt uden censur. For fem måneder siden bragte Kitabat en artikel, hvor forfatteren anklagede Maliki for nepotisme og magtmisbrug.
Hvordan reagerede statsministeren på disse ubegrundede anklager? I Saddams tid ville sådan en sag blive lukket med en kugle i forfatterens hoved. Det var almindelig praksis at sende ambassadefolk ud på livideringsmissioner bevæbnet med lyddæmpede pistoler eller endda økser, som skete i forsøget på at komme tidligere stasminister Iyad Allawi til livs i London i 1978. I stedet valgte Maliki at sagsøge forfatteren og ejeren af Kitabat. Malikis beslutning blev mødt med streng kritik fra fortalere for ytringsfrihed, som så hans reaktion som et forsøg på at bekæmpe ytringsfriheden.

Maliki endte med at droppe sagen.

Men selvom det ser lyst ud, er alt ikke lutter grønne skove.

Modstanderne af et rigt og demokratisk Irak vil uden tvivl øge deres angreb når USA forbereder deres afgang. De vil forsøge at udnytte den angst der kommer med denne overgang, og de vil dyrke uenighed og vold. Men de fejlede da de var stærkest og Irak var svagest. I dag er tidevandet skiftet. Irakerne er er tættere sammen og udsigterne til velstand og demokrati bliver bedre dag for dag.

Af en eller anden grund hører vi ikke ret meget fra Irak mere i de danske medier. Måske er det derfor det er så let at sælge historien om hvor farligt der er Irak, så vi ikke han sende afviste og kriminelle flygtninge tilbage til Irak. Måske ville det være bedre hvis der stadig blev rapporteret om udviklingen i Irak, og ikke kun en kort notits, når det lykkedes Iraks desperate fjender at sprænge en bombe i ny og næ.

This entry was posted in Irak. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.