Klimakatastrofen og argumenterne

David Friedman: Argumentet for at gøre noget drastisk mod global opvarmning har to dele. Den første handler ændring af klimaet, årsagerne til at tro at jorden bliver varmere og at årsagen er menneskets handlinger, specielt udledningen af CO2. Den anden del handler om de menneskelige konsekvenser ved klimaændrigner.

Det er altid interessant at læse er fornuftigt indlæg om klimaændringer, selvom min vurdering er at mennesket har mindre indflydelse på klimaet end David Friedmans.

Det meste af den kritik jeg har set i kommentarerne på denne blog og andre steder, handler om den første halvdel, hvor kritikerne argumenterer for at beviserne for global opvarmning, eller beviserne for at ændringerne skyldes menneskets levevis, er svage. Jeg ved ikke nok til at være sikker på at den kritik er forkert, men det er tydeligt at klimaet er kompliceret og at vi ikke forstår det ret godt. Men mit bedste gæt på baggrund af debatten er, den første del af argumentet er korrekt, dvs. at det globale klima bliver varmere og at mennesket i det mindste har haft en vigtig indflydelse på det.

Det jeg ikke finder overbevisende er den anden halvdel af argumentet. Mere specifikt finder jeg det ikke overbevisende at klimaændringer i den størrelse IPCC antager, vil have katastrofale konsekvenser for mennesket. Selvfølgelige kan vi forestille os klimaændringer, der er store nok og hurtige nok til at det bliver et problem – for eksempel en hurtig afsmeltning af alle gletchere. Og hvis klimaet, som jeg forstår det, ikke er velbeskrevet, så kan ikke helt udelukke at det vil ske.

Selvom vi vurderer beviserne for selve opvarmningen forskelligt, så er det vigtigt at se på hvad konsekvenserne realistisk er, hvis den opvarmning, der advares om er korrekt.

Det meste af argumentet tager udgangspunkt i hvad det værst tænkeligt kunne ske, og ikke hvad vi har gode grunde til at tro vil ske, og jeg tror at den øvre grænse er at finde i IPCC modellerner. De angiver en temperaturstigning på cirka to grader over de næste hundrede år, som resulterer i at havene stiger cirka en halv meter. Det jeg finder usandsynligt er påståanden om at ændringer i den størrelsesorden og med den hastighed vil være en katastrofe, der er stor nok til at retfærdiggøre meget dyre modforanstaltninger i dag.

Når det kommer til stykket, så producerer vi mad, lever og arbejder vi allerede i klimaer med meget større forskel. Kigger vi på et klimakort over U.S., så ser det ud til at der inden for en time eller to kørsel fra alle de steder jeg har boet, findes steder med en gennemsnitstemperatur, der mindst to grader højere. Hvis mennesker lige nu kan leve, arbejde og dyrke mad over temperaturforskelle over to grader, så har jeg svært ved at forestille mig at de ikke ville kunne fortsætte selvom gennemsnitstemperaturen steg i den størrelsesorden, når nu de har et århundrede til at tilpasse sig.

På hundrede år kan man nå at tilpasse sig rigtig mange og store ændringer. De sidste hundrede år har der været enorme ændringer, og det er ikke let at sammenligne verdens tilstand i 1909 med 2009. Ændringerne har været enorme, og vores levemåde er ændret kolosalt. Ikke nok med det, så sker ændringerne hurtigere og hurtigere, og langt de fleste ændringer er sket inden for de sidste 50 år. Det er svært at forestille sig alle de ressourcer og teknologi, der er til rådighed om hundrede år. Min største frygt om alt det her, er at alle de klimaaftaler og initiativer vi laver nu vil være en alvorlig hindring for udviklingen, og at mennesket om hundrede år ikke vil have de mange ressourcer som de kunne have haft til at imødegå eventuelle klimaændringer.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.