Vindmøllen – den upålidelige strømkilde

Hypen om en dynamo med vinger, der står på en pæl er enorm. Spørgsmålet er om de nye tal er glædelige.

Berlingske: Ifølge en helt ny rapport fra den europæiske vindenergisammenslutning, EWEA, kommer 20,3 procent af vores elforbrug fra vindmøller.
Det er tal, der vækker naturlig glæde i den danske vindmølleindustri, hvis målsætning er at nå 50 procent af elforbruget i 2020.

Den nævnte rapport kan finde her. Regner man lidt på tallene i rapporten, så kan man finde ud af, at der i Danmark er installeret 3.180 MW, som i gennemsnit er 28% effektiv, således at det reelt svarer til 878 MW produceret. Men hvor pålidelige er den produktion?

The Capacity Factor har set lidt på vindproduktionen i Tyskland.


I rapporten fra EWEA kan man se at Tyskland har 23.903 MW installeret, hvilket med samme effektivitet som i Danmark reelt giver 6.693 MW i reel produktion. Så hvis vi slår en streg igennem kurven ved lidt over 6000 MW, så melder der sig et par interessante spørgsmål: Hvad gør vi de dage, hvor der ikke bliver produceret nok strøm? Hvad gør vi med strømmen de dage, hvor der produceres mere end gennemsnittet?

Vi kan se at udsvingene i produktion er meget store og meget hurtige; hurtigere end man kan starte andre kraftværker op hvis vi altså forudsætter, at vi har bygget andre kraftværker, enten herhjemme eller i udlandet. Ikke nok med det, så kan vi også se at den samlede vindproduktion i et stort land som Tyskland ret ofte går helt i nul, eller i hvert fald tæt på. Back-up strømmen skal altså kunne levere 100% af den strøm vi skal bruge.

Den eneste måde at løse det problem er at lade andre kraftværker køre i tomgang hele tiden, så den kan tage over når vindproduktionen falder. Ligeledes, så skal man lade andre kraftværker gå i tomgang når vindproduktionen er høj. Ressourcespildet ved det kan gøres mindre med vandkraft med opdæmmet vand, men de skal også bygges hvilket koster det hvide ud af øjnene og har kæmpe skader på naturen. Sagen er, at selvom vi bygger masser af vindmøller, så kan det ikke erstatte andre kraftværker.

Hvis vi ser på prisen på vindkraft, så kan vi tage Horns Rev 2 som eksempel. Den består af 95 møller med en samlet installeret effekt på 230 MW svarende til en reel produktion på 64 MW. Det koster ca 3,5 mia kroner svarende 55 mio krone pr. reel MW. Sammenligner vi det med den nye atomreaktor på Olkiluotoværket i Finland, som er på 1600 MW hvilket for atomreaktorer reelt giver 1.440 MW, som modsat vindmøllerne ikke har nævneværdige udsving, så svarer det til at vi kunne bruge 11 mia euro på reaktoren. Men Olkiluoto reaktoren koster kun 3,2 mia euro, og den behøver ikke back-up. Der er altså næsten 8 mia euro i overskud til at drive værket, rive det ned og til at gemme affaldet. Og så skal vi ikke glemme at prisen på reaktoren er høj fordi ekspertisen i at bygge reaktorer er næsten forsvundet i verden, og er først ved at blive genoprettet nu.

Alt i alt, så er det altså en sørgelig nyhed i Berlingske.

This entry was posted in Atomkraft, Miljø. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.