Kritik af danske dødspaneler

Dødspanelerne i Danmark har fået massiv kritik i Berlingske, eller det vil sige, systemet har fået kritik for at nedprioritere brystkraft og for at andre alvorlige sygdomme ikke får den bedste behandling. Vi har jo officielt ikke dødspaneler, for så kunne nogen jo gøres ansvarlige for systemets tilstand.

Kronik: Brystkræftramte nedprioriteres:
En anden rammende overskrift end ovenstående kunne være: »Øgede bevillinger til kræftbehandling når ikke frem«. For den sandhed, vi i stigende grad må se i øjnene, når det gælder kirurgisk behandling af kvinder med brystkræft, er nemlig, at området nedprioriteres. I udtalt grad endda. Og med hastigt stigende ventetider til følge.

Kritikken er at politikerne lover ét, og et eller andet sted i systemet, som politkerne er en del af, sker der noget andet. Kronikørerne er ikke specifikke på hvem der konkret er skyld i nedprioriteringen, men en ting er helt sikkert: Patienterne har ikke noget at skulle have sagt.

Sygdomsbehandling, og i særdelehed kræftbehandling handler om liv og død for patienten, men patienten har ingen magt. Værre er det at langt de fleste patienters mulighed for at tage magten ved at betale selv og blive kunde i kraftbehandlingen – kunden har altid ret – bliver amputeret når skattesystemet indkræver en stor del af patienternes indkomst. Men det er ikke kun ved brystkræft de uhåndgibelige dødspaneler regerer:

Få patienter får topbehandling: En stor del af landets akutpatienter får ikke den optimale behandling, når de indlægges med f.eks. blodpropper i hjernen og blødende mavesår. På visse sygdomsområder er det sågar flertallet af patienterne, der ikke får den rette behandling, og det øger patientens risiko for at dø, skriver berlingske.dk.

Hvad ville der ske hvis supermarkederne solgte varer af samme kvalitet? Måske kan Super Best tale med om det efter de blev afsløret i at sælge dårlige varer og mistede over 300 millioner i omsætning og måtte bruge 400.000 kr om dagen på at sige undskyld til forbrugerne.

Der var ikke nogen offentlige paneler elle instanser, der besluttede at det skulle slå Super Best så dyrt. Hvis de overhovedet fik en bøde for deres bedrag, så er det nærmest en dråbe i havet af den samlede pris det har kostet Super Best. Men hvad er det så der gør det så dyrt for supermarkederne at levere en dårlig vare, og så almindeligt for det offentlige sundhedssystem at lade patienterne i stikken når det gælder liv og død? Forskellen er at i supermarkederne har kunderne magten, og i det offentlige har de ingen magt. Kunderne bestemmer hvilken vare de vil have og hvor god den skal være. Kan Super Best ikke levere, så går de et andet sted hen. De stemmer med fødderne butikkerne ryster i bukserne af skræk for at blive valgt fra. Mister de den skræk, så havner de som Super Best, som har betalt i dyre domme for deres fejltrin.

På de offentlige hospitaler bestemmer patienterne ikke, ja de er ikke engang kunder. Nogen kunne påstå at de som borgere i landet er medejere af det offentlige system, men det er så tåbelig en påstand at ingen tror på den. Prøver patienterne at stemme med fødderne, så får de en lang næse, for de andre hospitaler er også offentlige i det samme system. Kun ved at tage på privathospitalerne kan man finde sundhedspersonale der er bange for kundernes dom, men pengene det koster at tage derhen er for de fleste blevet betalt i skat, så det er ikke nogen mulighed.

Den eneste måde at komme ud af suppedasen er at gøre patienterne til kunder, som kan stemme med fødderne så det har konsekvenser for hospitalerne, hvis de ikke leverer en ordentlig vare. Det er slet ikke svært at gøre. Sælg hospitalerne og giv borgerne en check på de behandlinger de har brug for, og hold ellers fingrerne væk. Endnu bedre ville det være at lade borgerne beholde skattekronerne helt til at begynde med, og så holde fingrene væk. Er man lidt sentimental og man gerne vil sikre selv de fattige ordentlige behandlinger selvom de ikke har råd til dem eller til forsikringer, så kunne man give dem en check på behandlingerne når de har bug for det, og så lade alle andre være i fred.