Man kan diskutere de mange fordele ved atomkraft i lang tid, og ikke mindst rækkefølgen af en top 10. Men Pro Nuclear Democrats har lavet deres egen liste:
10. Atomkraft udleder ikke drivhusgasser.
Rene energiformer er nødvendige, og derfor er mange miljøtilhængere blevet støtter af atomkraft. Allerede nu produceres 73% af den grønne energi på atomkraftværker i USA, men desværre er kun 10% af den amerikanske energiproduktion fra atomkraft.
9. Atomkraft skaber højt betalte jobs, der bliver i landet.
Kraftværkerne bliver hvor de er, og arbejdspladserne kan ikke sendes til udlandet. Flere byer er vokset op omkring et atomkraftværk fordi de højtlønnede jobs skaber vækst i hele lokalsamfundet.
8. Atomkraft er en central del af et højteknologisk samfund.
Atomkraft handler ikke kun om at producere elektricitet. Læger bruger medicinske isotoper fra reaktorerne til at redde liv hver dag ved at diagnosticere og behandle patienter. Brandalarmernes detektor indeholder også materialer lavet i atomreaktorer. Fødevaresikkerheden kunne højnes ved at bestråle madvarerne inden de sælges. Og dertil kommer alle de relaterede forskningsområder indenfor alle disse emner.
7. Atomkraft er den mest priseffektive måde at reducere CO2 udledningen.
Atomkraft er den billigste måde at producere baseload-elektricitet på. Der skal være strøm i ledningerne hele tiden, og ikke kun når det blæser eller solen skinner. De amerikanske atomkraftværker leverer nok ren energi, svarende til at udstødningen fra alle amerikanske biler blev fjernet.
6. Atomkraft leverer billig elektricitet.
Punktet minder meget om nummer syv, men regningen man får, betyder ofte mere end hvor meget CO2 der er beskåret. Atomkraft er billigt, og afhænger meget lidt af de øvrige priser på markedet. Selv store ændringer i prisen på atombrændsel har meget lille effekt på prisen på strømmen. Det er helt anderledes for de fosile brændsler. Omkostningerne ved atomkraft er primært kapitalomkostninger og lønninger.
5. Atomkraft er sikkert.
Kommerciel atomkraft i USA har ingen dødsfald på samvittigheden. Det kan aldrig sprænge i luften som en bombe (og som et gasværk gjorde for nyligt). Ingen kom til skade på Tremileøen da værket havde et uheld, og ulykken må betegnes som en succes, da det beviste at sikkerheden fungerede under de værst tænkelige omstændigheder. Men det var dyrt, for reaktoren gik tabt.
4. Atomkraft er tilgængeligt i millioner af år.
Nogen tror uran er sjældent. Det er det ikke. Der er omkring lige så meget uran som er kobber og tin og der er 40 gange mere end der er sølv. Nye breeder reaktorer vil kunne udnytte langt mere af den tilgængelige uran. Thorium findes i meget større mængder end uran, og kan også bruges helt op som atombrændsel. Uran kan også udvindes fra havvand, men det er endnu ikke rentabelt at gøre det.
3. Atomteknologi kan bruges til mange forskellige ting.
Atomkraft er bare et element af atomteknologien. Nogen isotoper der produceres i reaktorerne kan bruges i luftfarten, sikkerhed, medicin, landbrug. Uden nuklear medicin ville hundrede tusinder af mennesker ikke have været i live i dag. Atomkraft kan afsalte vand, hvilket det atomdrevne hangarskib Carl Vinson pt. gør på Haiti efter jordskælvet.
2. Atomkraft giver højere energi selvstændighed.
Afhængigheden af diverse diktaturstater bliver langt mindre med atomkraft. Uran og thorium kan købes billigt af vestlige og frie lande som Australien, Canada og Norge eller vi kan producere det selv fra havvand.
1. Atomkraft er den mest koncentrerede form for energi.
Dette er måske den mindst åbenlyse fordel. Koncentreret energi betyder at fodaftrykket af en energiform er meget lille. Der skal kun graves meget lidt uran op i forhold olie, kul og gas. Kraftværkerne fylder meget lidt i forhold til sol og vind, hvis de skulle producere lige så meget energi. Energi sikkerheden er høj, da produktionen på sol og vind er meget ustabil. Der er 1500 kulfyrede værker i USA, men der skal kun bruges 200 atomkraftværker til at erstatte dem helt.
Via Seeker Blog.
Det ville styrke indlægget, hvis der under hvert punkt var henvisninger til videnskabelige artikler.
Fin artikel, der er dog een unøjagtighed:
Uran er ikke sjældent, men den isotop man bruger til brændsel er desværre, og det er svineri i kulmineklassen at udvinde det.
En af grundene til at man vælger det som brændsel, er at uranøkonomien er bundet meget op på fremstillingen af atomvåben, og det bestemmer hvilken type a-kraftværker man bygger.
For lande som Frankrig, USA, Rusland og Indien har det haft høj prioritet at fremstille våben, men for f.eks. skandinaviske lande er det ikke så interessant. Desværre er det meste af ekspertisen placeret i ‘våbenafdelingen’, muligvis fordi de lande der ikke er interesserede i atomvåben ikke har haft held med at overbevise befolkningen om fordelene ved A-kraft.
Hvis man vil se noget om de typer kraftværker der er på beddingen kan man google ‘liquid flouride thorium reactor’ eller ‘travelling wave reactor’ – sidstnævnte har Bill Gates for nylig investeret tungt i, da det er en lovende teknologi til at geninvinde atom’affald’
Det er rigtigt at det brændsel man bruger i de nuværende reaktorer er sjældnere. U-235 udgør ca. 1% af naturligt uran, som der er masser. 1% af meget er ikke det samme som sjældent, og det er slet ikke svinende og ødelæggende på samme måde som kulminer – ikke engang tilnærmelsesvist.
I breeder-reaktorer, som punktet handler om bruges også U-238, som udgør 99% af uranenuranen, og er derfor ikke en sjælden isotop.
Jeg er helt enig med dig i at LFTR er er fremtiden, og den buger slet ikke uran (se linket under punkt 4). TWR er ikke min favorit, men det er helt sikkert en fantastisk teknologi der komplimenterer LFTR godt, da det nuværende atomaffald er brændsel i TWR. TWR er netop en breeder-reaktor som omtales i punktet.
Atomkraftværker kan da godt springe i luften??
Der kan ske mange forskellige eksplosioner i alle former for industri, men der vil aldrig komme en atomeksplosion ud af et atomkraftværk. Materialerne til sådan en eksplosion eksisterer simplelthen ikke på atomkraftværker.
Jeg har ofte hørt nogen sige, at det kan godt være at atomulykker sjældent sker, men når det sker, så er det alvorligt, men det er faktisk ikke sandt. Både Tremileøen og Fukushima viste, at selv når det går helt galt, så sker det ikke ret alvorligt, og stort set ingen kommer til skade ved det.
De nuværende kraftværker anvender vand under meget højt tryk, og det har sin risiko, men alt taget i betragtning, så er ririskoen størst for ejerne, da sådan en dampeksplosion vil ødelægge kraftværket.
Hvis der sker en dampeksplosion, er der så ikke en risiko for, at radioaktive materialer og partikler bliver slynget op i luften? Ligesom da Tjernobyl sprang i luften?
Hej Christian,
Dampeksplosioner er en alvorlig risiko for for både “kogende-vand-reaktorer” og “højttryksreaktorer”, som er dem man almindelige reaktorer. Netop af den grund bygger man meget stærke indeslutninger i beton til at holde det hele inde i tilfælde af en dampeksplosion eller dampudslip. I Tjernobyl havde de slet ikke sådan en indeslutning, og hvis de havde sådan en, ville der formodentlig slet ikke være meget nævneværdig forurening.
ALLE vestlige reaktorer har en indeslutning. På Tremileøen i USA var der udslip, og selvom man var nervøs for det og valgte at lukke forurenet damp ud, så viste det sig at indeslutningen klarede jobbet ganske fint. Efterfølgende installerede blandet andet Barsebäck nogle store vandreservoir, som kan fortætte dampen i indeslutningen, og dermed holde trykket nede. Fukushima havde andre problemer, som gjorde at deres reservoir ikke var tilstrækkeligt. Fælles for alle undtagen Tjernobyl er, at de meget problematiske stoffer i reaktoren blev inde i reaktoren.
Der er nye reaktorer under udvikling, som ikke har forurenet vand under et stort tryk, og man diskuterer om de overhovedet behøver en stor og dyr indeslutning.
En lille historie om Tjernobyl: Det var faktisk amerikanerne, der udviklede reaktortypen, der blev brugt i Tjernobyl. Men de var fra starten af klar over hvor farlig den type er, så de byggede værket langt ude i ødemarken i Hanford i staten Washington, og de byggede den under ektreme mængder beton. Russerne stjal designet under den kolde krig, og valgte i deres arrogance at bygge deres version i et tæt bebyggede områder uden brug af nævneværdige mængder beton. Det er derfor at fortalere for atomkraft sjældent interesserer sig sønderligt for Tjernobyl, for det værk kan ikke sammenlignes med hverken nye eller gamle værker i vesten. Ignalina-værket i Litauen er af samme type, og blev heldigvis lukket i 2009.
Det ville hjælpe artiklen hvis mængden af stavefejl var mindsket. For eksempel springer de færreste kraftværker i luften. Desuden nævner artiklen heller ikke noget om alle de ulemper, der er ved atomkraft, og hvad man gør ved det radioaktive affald. Ydermere ville man jo stadig være afhængig af Uranproduktionen…
Julie, titlen fortæller at artiklen indeholder grunde til atomkraft og ikke imod atomkraft.
Der er sådan set ikke ret mange ulemper ved atomkraft, modsat modstandernes påstande.
Radioaktivt affald er teknisk uproblematisk. Der er kun et politisk problem på baggrund af en usaglig frygt for radioaktivitet. At kalde det affald er også grænsende til det forkerte, da størstedelen af det brugte brændsel kan og bør genanvendes. Spaltningsprodukterne udgør nogle få procent af det brugte brændsel, og bør heller ikke betragtes som affald.
Insisterer man på at brugt brændsel er affald, så må man holde for øje, at det er ekstremt begrænsede mængder vi taler om, og at der er glimrende muligheder for sikker deponering i undergrunden mange steder i verden.
Uanset hvad vi forbruger, om det er legetøj, kanelsnegle eller energi, så er vi afhængig af produktion af råstofferne på den ene eller anden måde. Både uran og thorium er relativt let tilgængeligt i størstedelen af verden, og det er ganske små mængder der skal bruges. Bliver det helt problematisk har Danmark adgang til uran fra både Grønland og fra havet omkring os. Det er kun fordi uran er ekstremt billigt ind til videre at man ikke gør det – og så fordi det er politisk fy fy.
Både vindmøller og solceller er afhængige af sjældne råstoffer som Kina fortiden har noget nær monopol på at udvinde. Det er blandt andet fordi det forurener helt fantastisk at udvinde de råstoffer. Min pointe er, at det er ligegyldigt hvilken energiform du vælger, så er der nogle afhængigheder. Vælger vi ikke at bruge energi, så bliver vi fattige og erfaringen viser at fattige forurener mere end rige.
Hvis denne gamle tråd stadig er aktiv, kunne jeg godt tænke mig at spørge om flg:
Vi ved at A-kraft er meget sikkert, og stort set ikke har kostet menneskeliv, bortset fra ca 50 mennesker der døde ifbm Tjernobyl.
Til gengæld har jeg hørt alle mulige helt vilde tal for, hvor mange der dør som følge af kul/oliefyrede kraftværker…Synes jeg kan huske talle 36.000 mennesker alene i USA pga konventilonelle kraftværker. Men…Det er ikke fordi jeg tvivler på at det er sandt, men hvordan kan man vide det???
Det kan man heller ikke vide. Det er estimater, der laves på baggrund af studier om hvordan forskellige ting påvirkninger menneskers sundhed.
http://www.forbes.com/sites/jamesconca/2012/06/10/energys-deathprint-a-price-always-paid
De modeller kan diskuteres til uendelighed, og det bliver de også. En af modellerne, der er virkelig dårlig er LNT modellen for radioaktiv stråling. Man måler skaderne man får ved meget høje doser af radiaktivitet, og så ekstrapolerer man ned til meget små doser. Så kan man gange risikoen med befolkningens størrelse og få nogle meget store tal. Problemet er bare at flere og flere studier viser at små doser faktisk er sundhedsfremmende….