Vold og tvang er to side af samme sag

De mange Tea Parties beskyldes af af en venstreorienteret i New York Times for at være voldelige, hvilket venstrefløjen ifølge ham ikke er. Årsagen er at der tales meget om at omstyrte regeringen med vold. Det bliver der spundet en meget vigtig lille tråd om på Pajamas Media:

Amit Ghate @ Pajamas Media: New York Times udgav for nyligt en kronik af Frank Rich, hvor han angreb tilsvinede den vokesende Tea Party-bevægelse. Det meste af hans tirade er blevet besvaret på behørig vis, men én vigtig logisk fejl er ikke blevet behandlet af nogen. Måske blev den overset fordi venstrefløjen har udbredt fejlen i så lang tid at der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved det. Det gør det bare endnu vigtigere at tage fat på den.

Den logiske fejl er lighedstegnet mellem vold [violence] og tvang [force]. Fejlen og dens konsekvenser er klare hvis man tænker over hvad venstrefløjen fordømmer og ønsker. Den centrale anke i Rich’s kronik handler om at Tea Party støtterne skulle elske vold.

(…) Rich’s egne “aktivister” er stolte over at kaste med sten under studenteroprør, sit-ins med tvang og anden fratagelse eller ødelæggelse af andres ejendom. Endnu vigtigere er, at de aktivt fortiede beviser på Stalins grusomheder, aktivt støttede diktatorerne i Sovjet og støttede uden at blinke Mao Zedongs eksperimenter med Det Store Spring Frem og Kultur Revolutionen.

Det er helt klart at deres handlinger involverede og støttede forskellige grader af tvang; lidt men stadig betydelig i forbindelse med sit-ins, og stort i forbindelse med kommunismen. Men intet af det bekymrede dem, for i deres verdensbillede er det ikke vold at tage ejendom, eller presse nogen til at gøre noget de ikke vil, ved at true dem med tvang, og derfor er det ikke afskyeligt for dem. Man kan tage en mands ejendom, smide ham ud af byerne, tvinge ham ind i kollektive landbrug og tvinge ham til at udføre hårdt arbejde, men så længe truslen er så stor at han ikke kan stå imod, så er der ingen vold, og dermed ikke noget problem. Folk liv ødelægges, men venstrefløjen bifalder det, for der er ikke noget blod der spildes – eller i tilfældet med kommunismen, holdes floderne af blod væk fra kameralinserne. (Venstrefløjen vil gå med til alt så længe mennesker gøres til statens slaver.)

Venstrefløjens opus operandi er at fordømme enhver brug af åbenlys vold, samtidig med at de bifalder enhver anden brug af tvang.

Under venstrefjøjens indflydelse og tilskyndelser kan myndighederne udøve tvang mod dens egne borgere på et utal af allestedsnærværende måder. De bruger tvang til at tage vores skattekroner til at betale for offentlige skoler, og efterlader os med få valg og muligheder for at give vores børn den uddannelse vi finder bedst. De beslutter hvilke lægemidler, der kan og ikke kan blive testet, hvordan godkendte lægemidler markedsføres til hvilke patienter, uanset hvor villige de er til at påtage sig en risiko for at få et bedre liv. De regulerer handlen, lige fra det trivielle til det kritiske. Spørg bare enhver forretningsmand hvor mange arbitrære regler han skal overholde hver dag under trusler om bødestraf, tvangslukning og ligefrem fængselsstraf.

(…) Selvom venstrefløjen ser det onde i at en bandit skyder og dræber et uskyldigt offer, så ønsker de samtidig at fremme love, der forhindrer folk fra at købe livsreddende medicin. De ulykker og lidelser venstrefløjen forårsager ved at slippe myndighedernes magtanvendelse fri, gør ingen indtryk på dem. Så længe ofrene er anonyme og beslutningerne træffes bag lukkede døre (helst af bureaukrater og ekspertpaneler, der giver legitimitet), så er venstrefløjen mere end villige til at bruge tvang for at fremme deres mål.

(…) Uanset formen og hvem det rammer, så er tvang ondt fordi det hæmmer eller besejrer mennesker brug af deres intellekt og det de kan få ud af det.

Pointen er helt klar og burde være tankevækkende for alle. Af en eller anden grund er det de færreste der tænker over, at tvang netop er brug af vold eller trusler om vold, og at frihed er fraværet af tvang. Trusler om vold har den samme effekt i forhold til at få folk til at gøre ting de ikke ønsker, og derfor bør de behandles som et og samme.

En simpel bøde for at gå over for rødt indeholder en trussel om ekstrem vold – så ekstremt at mange bare tror det er en pligt at betale. Er man af den ene eller anden grund uenig i betjentens ret til at udskrive bøden og ellers er god til selvforsvar, så går sagen fra venlige henvendelser til besøg af fogeden med mere og mere politi, og er man stadig i stand til at forsvare sig, så kommer dødbringende våben hurtigt i brug. Det ved alle inderst inde og truslen er så troværdig at ingen med nogen som helst lyst til at leve vil udfordre det.

Selvom man betragter en konkret tvang som retfærdig og helt i orden, så er det stadig tvang, og man bør under alle omstændigheder forstå hvad tvang er, så respekten for den ikke forsvinder og man forledes til at bruge den til alt.

This entry was posted in Frihed. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *