En alternativ overskrift i forhold til artiklen Skjult reklame for banker, øl og bacon tillades på tv.
En Carlsberg-reklame skjult i “Vild med Dans”, alle beboerne på “Lærkevej” er Danske Bank-kunder og i sportsprogrammet “Huttelihut” spiser de kun is fra Frisko. (…)
– Vi har hele tiden ment, at det her er et forfærdeligt lovforslag. Det er et brud på en helt fundamental forbrugerrettighed, som handler om, at vi har ret til at vide, hvornår vi udsættes for reklame, siger formand for Forbrugerrådet, Camilla Hersom til DR Kultur.
Hvad det er for en rettighed, og hvorfor den skulle være relevant, står hen i det uvisse. Men selvom vi forbrugere skulle have sådan en rettighed, så kan det dårligt siges at den krænkes af product placement; når man ser et varemærke på TV, så er det altid en reklame. Om placeringen har hjulpet med financieringen af programmet, ved vi ikke. Ser vi et varemærke, som der ikke er betalt for, så har det nøjagtigt samme effekt alligevel. Bemærker vi ikke varemærket, så er der ikke nogen påvirkning.
Men lad os sige, at vi bliver påvirket af Danske Banks eksponering i “Lærkevej.” Hvem er det, der kommer for skade i den situation? Man sidder ikke i sofaen og ser Danske Bank reklamen i “Lærkevej,” og pludselig finder man på at man vil skifte bank. Bankreklamer virker kun hvis man i forvejen leder efter en ny bank. Bliver man med reklamen mere opmærksom på Danske Bank, så betyder det ikke noget for os forbrugere, men det kan være at Jyske Bank eller Nordea bliver lidt ærgelige over det. Hvorfor skal vi overhovedet bekymre sig om, at en virksomhed er i stand til at få større opmærksomhed fra kunderne end andre virksomheder?
Jeg finder reklameblokke voldsomt irriterende. Biografbilletter og licenspengene er ganske dyre, og med massivt brug af product placement vil det være muligt at konkurrere prisen endnu længere ned, og i nogen situationer spare lidt på reklamerne. Producenten af en film med product placement tjener endnu mere, jo flere der ser den, og dermed er der et incitament til at sænke priserne for, at komme ud over rampen. Programmer, der overfyldes åbenlyst med product placement bliver helt uinteressant for seerne næsten uanset hvor godt det øvrige program er.
Lovliggørelsen af product placement er så absolut en god idé for forbrugere, annoncører og TV-serier. Men indtil videre giver det bare forbrugerrådet en god lejlighed til at være forargede.
