Jehovas Vidner gør det rigtigt

Jeg har intet til overs for Jehovas Vidner og deres formål, men alligevel må deres metoder anerkendes: De bruger ikke vold! Modsat mange andre religioner gennem tiderne, så er Jehovas Vidner påfaldende ikke-voldelige. Selvom det kan være irriterende at blive udsat for, så rekrutterer de kun ved at overbevise nye medlemmer. De holder heller ikke på medlemmerne med vold eller trusler. Tværtimod, så bruger de kun social pression, hvilket simpelthen går ud på, at medlemmerne, at man ikke synes om det, når de gør noget Jehovas Vidner mener er forkert. Gør man noget meget forkert, så banker de ikke en på plads, men vender en ryggen i stedet. Ingen vold og ingen tvang bruges. Hvis man er en dommedagssekt, hvor man kun kan reddes gennem medlemsskab, hvad er så værre end at melde sig ud af sekten?

Mener man, at andre ikke opfører sig ordentligt, så han man vælge mellem at banke dem på plads, hvilket i yderste konsekvens kan have døden til følge, eller man undsige deres negative handlinger, hvilket i yderste konsekvens betyder social udstødelse. Man kan også lade være med at gøre noget, men så underminerer man sit eget samfund, og for mennesker vil det være absurd og uansvarligt.

Det er ikke nogen overraskelse at socialister mener, at det er en problematisk metode, for socialister hader social udstødelse mere end noget andet, inklusiv vold. Sagen er, at Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner anklager ledelsen i Jehovas Vidner for at opfordre medlemmerne til at vende ryggen til frafaldne Vidner, hvilket naturligvis har store konsekvenser for de frafaldne.

Af forskellige årsager benægter ledelsen af Jehovas Vidner, at de opfordrer til det, men det er ikke særligt troværdigt. Som ledere af og autoriteter i et ikke-voldeligt samfund, som Jehovas Vidner, ville det være stærkt uansvarligt ikke, at vejlede medlemmerne i hvordan det kan opretholde det samfund de ønsker at bevare.

Social pression er nærmest umuligt, at misbruge i nogen større grupper. Uden brug af vold eller trusler om vold, som lovgivning er et eksempel på, er det stort set umuligt at etablere sig som autoritet, medmindre man vejleder andre med udgangspunkt i samfundets kultur og normer. Gør autoriteten ikke det, vil folk ikke lytte og man er ikke længere en autoritet. Når ledelsen i Jehovas Vidner vejleder medlemmerne i, at udstøde de frafaldne, så kan det kun lade sig gøre fordi der er en generel enighed i deres samfund om, at det er det rigtige at gøre.

Støttegruppen har fået overbevist en række politikere i, at Jehovas Vidner dermed ikke respekterer menneskerettighedernes krav om religions- og trosfrihed, og dermed retten til, at fravælge en religiøs tilknytning, som et krav i lovgivningen for at være et anerkendt trossamfund. Problemet i den udlægning er bare, at man umuligt kan krænke nogens frihed ved at vende dem ryggen. Tværtimod, hvis nogen kan gøre krav på mit samværd, så er jeg både prioncipielt og i praksis deres slave. Hvis du har en anden religiøs overbevisning, og jeg ikke må vende dig ryggen, så er min ret til at fravælge din religiøse tilknytning krænket. De Radikales kirkeordfører ønsker at gøre mod Jehovas Vidner, præcis det hun anklager dem for at gøre:

»Som politikere skal vi ikke blande os i folks private, sociale relationer. Men, hvis ledelsen i et trossamfund anbefaler, at dets medlemmer skal undgå kontakt og samvær med personer, som forlader trossamfundet, så er den gal,« fastslår Bente Dahl.

Nej, den er ikke gal. Bente Dahl er godt igang med at bruge vold gennem lovgivningen til at krænke et trossamfund for deres ikke-voldelige og ikke-krænkende metoder.

Gid samfundet generelt brugte samme metoder som Jehovas Vidner, i stedet for alle de forbud i lovgivningen, som påbyder, at alle uenige skal bankes på plads af retssystemet.

Forestil dig at islamisterne vendte ryggen til de frafaldne i stedet for at hugge hovederne af dem. Selvom de Radikale ikke vil hugge hoveder af, så er de på præcis det samme spor som islamisterne er, og som Jehovas Vidner har vendt ryggen til.

This entry was posted in Frihed, Statens opgaver and tagged , , . Bookmark the permalink.

4 Responses to Jehovas Vidner gør det rigtigt

  1. Vivian Clayborn says:

    Bente Dahl kaster sig ud i noget meget farligt nu. Det er et angreb af demokratiets grundlæggende rettigheder med sit lovforslag. Hvis hun for heldet med sig, kommer loven at underminere religionsfriheden og måske på længere sigt den politiske og individuelle frihed.
    Man kan undre sig over, at Islam’s krav om henrettelse af frafaldne, ikke påvirker hende i lignende grad som social udstødning. Det er jo ikke et straf, der alene bliver håndhævet i Muslimske lande men også i Europa, til trods for lovgivningen.

  2. Vivian Clayborn says:

    Rettelse: “med sit lovforslag”, sidst i anden mening, hører selvfølgelig hjemme efter “… farligt nu” i første mening.

  3. Erik Petersen says:

    Jeg er ret sikker på, at JV ikke udøver fysisk vold (ud over den nødvendige revselse af deres børn, hvis børnene er støjende under gudstjenester). I mine øjene begår de en gang imellem indirekte mord, fordi udstødelse af JV ikke sjældent efterfølges af selvmord.
    Det er vel også en slags mord, når man forhindre lægehjælp. Jeg ved om et tilfælde om en ung kvinde, hvor en blodtransfusion efter fødslen kunne have gjort forskel. Nu er det bare sådan, at “blodet er helligt”, og JV’erne havde lavet et vagskema på sygehuset for at være sikre på, at en-eller-anden nævenyttig læge skulle redde den unge kvindes liv med en blodtransfusion
    Det kan sikkers afskrives på kontoen “Guds Vilje” eller noget i den retning.

  4. Kian Conteh says:

    Der er ikke noget, der hedder “indirekte mord”, hverken juridisk eller moralsk. At vende ryggen til personer, der gør noget forkert er en helt basal rettighed og den rigtige måde at vise sin utilfredshed på. Hvis du mener begrundelsen for at en anden vender nogen ryggen, så er det helt på sin plads, at du vender dem ryggen for det. Hvis du sætter metoden ind i den virkelige verden vil du se, at der ret hurtigt opstår en ligevægt for hvornår man vender nogen.

    JV har mig bekendt ikke forhindret nogen i at modtage lægehjælp, men hjulpet deres trosfæller mod tvangsbehandling fra lægerne. Vi kan sikkert godt blive enige om at det er helt tåbeligt ikke at modtage livreddende lægehjælp, men vores sanktioner bør kun handle om at vi vender dem ryggen.

    Nu er sociale sanktioner mere end at vende folk ryggen. At vende folk ryggen er bare den mest ekstreme sociale sanktion.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.