Regionernes socialdemokratiske formand, Bent Hansen, mener det er et ideologisk korstog, som vil gøre akutberedskabet dyrere, hvis det offentlige sundhedsvæsen sender planlagte operationer i udbud.
Det virker lidt mærkeligt, at akutberedskab bliver dyrere, hvis planlagte samlebåndsoperationer laves på private hospitaler i stedet. Jeg kan kun se to grunde til Bent Hansens modstand. Den ene er hvis Bent Hansen ønsker at skjule de reelle omkostninger for akutte og planlagte operationer, ved at blande dem sammen i en uoverskuelig masse i budgetter og regnskaber. Den praksis er ganske udbredt i det offentlige, hvor udgifterne for en ydelse er spredt ud over mange punkter i kommunernes og statens budgetter. Den anden grund er at Bent Hansen fører et ideologisk korstog mod alt privat – dvs. præcis det han anklager Lars Løkke Rasmussen for.
Ideologiske korstog er som sådan ikke nødvendigvis skidt, selvom de almindeligvis forstås som noget, der er baseret på usaglige grunde. Ideologiske korstog er baseret i principielle holdningsforskelle om målsætninger. Bent Hansens målsætning er at privat er skidt, og at det derfor er en målsætning at alle sundhedsydelser skal produceres og leveres af det offentlige. Lars Løkke ser ikke private hospitaler som noget skidt, men som en mulighed. Hans målsætninger går på fritvalgsordninger og økonomiske rationaliseringer.
Bent Hansen har et helt andet kriterium for at måle succes end Lars Løkke, og derfor kalder han Lars Lykkes forslag for ideologisk – hvilket han på sin vis har ret i, selvom han kommunikerer noget andet.
Forslaget om at sende planlagte operationer i udbud er et godt skridt i den retning. Der er ikke nogen god grund til at det offentlige absolut skal producere serviceydelserne, så længe det er det offentlige, der betaler. En god grund til at det ikke skal sendes i udbud er, hvis det bliver dyrer. Men så længe offentlige budgetter er så uigennemskuelige som de er, så kan man ikke vide hvad det koster at producere ydelserne. Og man kan derfor heller ikke vide om det kan gøres billigere, hvilket det sandsynligvis kan, for man kan altid gøre ting bedre.
En anden fordel ved at sende operationerne i udbud er, at man lettere kan styre kvaliteten. I aftalen med privathospitalerne kan man specificere præcist hvordan kvaliteten skal være, og hvordan hospitalet skal dokumentere den leverede kvalitet. Problemet er bare, at hvis vælgerne er utilfredse med den kvalitet politikerne vælger, så kan politikerne gøres ansvarlige. Skylden kan ikke længere skydes på en anonym embedsmand, som sikkert også har stress. I offentligt regi er det meget svært at stille krav til kvalitet, for man mødes øjeblikkeligt med et modkrav om flere penge. Er opgaven sendt i udbud, så ligger der en bindende kontrakt, som privathospitalet død og pine må overholde.
Fordi man ikke kender prisen på en operation i det offentlige, vil Bent Hansen og hans kolleger altid kunne påstå at en operation er blevet dyrere, for de regner ikke alle omkostninger med – hvordan skulle de være i stand til det? Der vil gå lang tid efter en ydelse er sendt i udbud, inden det økonomiske cirkus er udredt i det offentlige. Men udredning er nødvendig, hvilket absolut er en fordel for skatteyderne.
I det hele taget burde der ikke være offentlige hospitaler. Hvis det offentlige skal levere sundhedsydelser til borgerne, så bør det offentlige købe ydelserne på det private konkurrenceprægede marked.
Berlingske og JP beretter om at der er kommet en ny mere effektiv og sikrere måde at behandle kræft på, men behandlingen findes ikke i Danmark.Han anslår, at 15 pct. af de danske kræftpatienter umiddelbart ville have glæde af partikelterapi (…) I dag vise