HeresyBlog

Uffe Elbæk og Alternativet mener ikke, at vi bør eje jord, og bør leje den i stedet. For kan man eje vores fælles luft, vand og jord, spørger de gennem Simon Nørgaard Iversen.

En ejer af en frugtplantage kan således tjene på at dyrke frugterne, men kan ikke bare få lov at konvertere jorden til en kulmine. Den beslutning skal tages af fællesskabet, der har ejendomsretten over jorden.

Den forståelse af jordejerskab har været udbredt, særligt i ikkevestlige samfund, hvor man ofte har forstået, at man kan bruge jorden, samtidig med at jorden er et fælleseje, alle skal have gavn af.

(…) Den private ejendomsret over jord er altså en idé, én specifik gruppe af mennesker har etableret. Og blot fordi det historisk er lykkedes at stadfæste den ret, er det ikke nødvendigvis gavnligt at opretholde den fremadrettet.

Som sædvanligt ligger djævelen begravet i detaljen, men det er værd først at sætte nogle fundamentale ting på plads:

Ressourcer som jord er en begrænset ressource (scarce resource), hvilket betyder at der ikke er en uendelig mængde jord tilgængelig, og den der er, kan kun kontolleres af en person af gangen. Der kan ikke både være en frugtplantage og en mine på det samme stykke jord på samme tid. Ej heller kan der være to plantager på det samme stykke jord på samme tid.

Konsekvensen er, at en ressource, der bruges, altid vil være kontrolleret af en person. Retten til at kontrolle en begrænset ressource kaldes ejendomsretten.

Det er altså ikke en “forståelse” at man kan eje jorden. Det er umuligt ikke at eje jorden. Det er kun et spørgsmål om hvem. Ønsket om at det er fællesskabet, der skal eje jorden rejser spørgsmålet om hvem fællesskabet er, og hvem, det er vi lejer jorden af? Vi kan som individuelle mennesker være en del af et fællesskab, men vi kan som personer ikke være fællesskabet. Vi kan på den ene eller anden måde blive repræsentant for et fællesskab. Folkevalgte og tillidsfolk i foreninger udøver et repræsentantskab, men de udgør ikke fællesskabet. Det bliver derfor repræsentanterne for fællesskabet, der udøver kontrollen med ressourcen og dermed har ejendomsretten.

Selvom Uffe argumenterer for at fællesskabet skal eje al jorden, så vil resultatet blive at det er Uffe, der skal eje al jorden – på samfundets vegne, naturligvis. Men kan vi stole på at Uffe kan administrere så meget magt? Kan vi stole på, at nogen som helst kan administrere så meget magt og tage hensyn til alle personer i fællesskabet? Magt korrumperer. Absolut magt korrumperer absolut.

Et andet fundamentalt spørgsmål er, hvordan en person har opnået kontrollen med en begrænset ressource. Hvis man afskyr vold, er non-aggressions-princippet et godt udgangspunkt, der dybest set siger, at man ikke må true eller bruge vold og bedrag mod andre mennesker. Opnår man kontrol med en ressource ved brug af aggression, er kontrollen derfor uretfærdig. Uden aggression er kontrollen retfærdig.

Vil Uffe tage kontrol med jorden på vegne af fællesskabet gennem aggression eller ej? Hvis nej, er det jo bare gå i gang med at overtale jordejerne til at overdrage ejerskabet til Uffe. Det kunne være donationer, eller ved at Uffe betaler dem for det.

Hvis det er gennem lovgivning, og derfor gennem aggression han vil tage ejerskabet, så må han enten være tilhænger af vold eller tilhænger af uretfærdighed. Men det er nok to sider af samme sag.

Kan vi stole på en voldsforherligende tilhænger af uretfærdighed? Jeg tænker det er gavnligt at holde fast i den private ejendomsret.

Atomkraft er økonomisk en fremragende idé, men hvorfor er det så alligevel nødvendigt med støtte til atomkraft? Hinkley Point C i UK er et godt eksempel på, at det er svært at få investorer til at kaste mange milliarder efter nye atomkraftværker. Britterne kaster masser af støttekroner efter projektet. Men hvorfor?

The Week: Electricity generated from the plant, which will provide seven per cent of the UK’s power, will be bought by the government at a fixed price of £92.50 per kilowatt hour when production begins in 2025, rising in line with inflation for 35 years.

Problemet er, at politikerne har skruet et energisystem sammen, som favoriserer vindmøller og solceller, selvom de ikke er i stand til levere hele tiden. Det sender priserne i bund, hvilket primært rammer baseload kraftværkerne, som støt leverer energi hele tiden. De kan bare ikke kan spare noget ved at skrue ned når prisen er i bund i løbet af dagen og ugen.

Endnu værre er den irrationelle frygt for selv den mindste radioaktivitet. Det fører til unødige restriktioner og sikkerhedskrav, der kun driver produktionsprisen op. Nye krav kan komme lige så hurtigt, som de politiske vinde kan blæse. Det bidrager til, at en milliardinvestering i atomkraftværker bliver overordentlig risikabel. Et ekstremt eksempel er Tyskland, hvor regeringen uden videre lukkede en række udmærkede atomkraftværker. Og for at føje spot til skade lader de investorerne hænge i vinden.

World Nuclear News: A regional court in Hannover has ruled that EOn is not entitled to €382 million ($426 million) in compensation it sought for the forced shut down of its Isar 1 and Unterweser nuclear power units in 2011.

Hvis nogen spørger hvorfor britterne har svært ved at finde investorer til deres atomkraftværker, så er svaret “Tyskland”.

I november 2015 vedtog den amerikanske kongress SPACE Act of 2015, som giver private virksomheder ret til, at eje de ressourcer de skaffer ved, at drive minedrift på asteroider ude i rummet. ScienceAlert.com har skrevet mere om det.

Hvis vi ser bort fra, at det altid er godt når stater anerkender privat ejendomsret, så er et spørgsmål hvorfor det overhovedet er nødvendigt at lave sådan en lov. Homesteadingprincipperne er klare nok:

Ejendomsretten kan i et vist omfang koges ned til, at den person, der har det bedste krav på en ting, er den der ejer den. Eller sagt på ingen anden måde, hvis ingen andre har et bedre krav på en ejendom end dig, så kan du eje det.

Om man ejer noget eller ej, er fuldstændigt objektivt, og derfor må det krav man gør gældende også være objektiv. At nogen gør krav på en ejendom på baggrund af gode intentioner, er ikke objektivt. Om intentioner er gode eller ej er subjektivt fra person til person, og om én intention er bedre end en anden er umuligt at svare objektivt på.

I praksis vil det betyde, at hvis jeg som den første tager en ting i brug, så er det rigtigt svært for andre at have et bedre krav på det. Dermed ejer jeg den.

Der er ikke ret mange steder og ting på jorden, der ikke allerede er taget i brug på en eller anden måde. Men ude i solsystemet er der masser af ting ingen nogensinde har taget i brug, asteroider, planeter og meget andet – og der er rigtig meget af det! Det vil sige rejser nogen derud og tager en asteroide i brug før nogen andre, så ejer de den. Ingen andre kan gøre bedre krav på den eller noget de henter fra den, end de selv kan. Stater er kendte for at være ligeglade med de principper, på den måde er det en fornøjelse at se amerikanerne anerkende princippet.

Hvis man læser kommentarerne på Slashdot , så skulle man ikke tro nogen af dem er bekendte med homesteading.

Hvordan kan dette gøres på det nationale niveau? Det burde helt sikkert være noget der bliver aftalt i FN, frem for at fremsætte national lovgivning for noget der i forvejen er uden for deres jurisdiktion.

Lige så vel, som det er ude af enkelte landes jurisdiktion, så er det også uden for FN’s jurisdiktion. Der er ikke nogen derude, der har gjort krav på en asteroide, så de første der gør det opnår jurisdiktion.

Næsten alle lande i verden har tilsluttet sig Outer Space Treaty fra 1967, som gør at ingen lande kan gøre himmellegemer til nationalt territorium. Det er på ingen måde det samme som, at ingen kan eje det.